S\u00f8ndag m\u00e5tte Ellen p\u00e5 det n\u00e6rmeste hives ud af sengen. Hun var godt nok tr\u00e6t, den bette.<\/p>\n
Vi havde bedt om at f\u00e5 madpakker med i stedet for frokost p\u00e5 vandrerhjemmet, for vi ville tage til Romkerhaller Wasserfall<\/a> og Okertalsperre<\/a> – Stine\/Twincamp havde anbefalet en cache ved Okertalsperre. Man sm\u00f8rer selv madpakken fra morgenbordet og s\u00e5 f\u00e5r man en drikkedunk til saft\/vand, frugt og en s\u00fcssigkeit. Der var ogs\u00e5 frikadeller i sk\u00e5len, men de var stadigv\u00e6k varme, havde ikke v\u00e6ret k\u00f8let ned og skulle ligge i en taske hele formiddagen. Da det s\u00e5 viste sig at de ikke var gennemstegte, r\u00f8g de alts\u00e5 ud.<\/p>\n Der var ikke ret langt, omkring et kvarters k\u00f8rsel. Da vi kom til Romkerhall var det f\u00f8rste vi s\u00e5 nogle der sejlede kajak ned af floden. Jeg synes det s\u00e5 rigtig sjovt ud. Vandfaldet var en earthcache<\/a>, men da vi kom hen til det, kom en sur tjener og sagde at vi ikke m\u00e5tte v\u00e6re der – det var \u00e5benbart privat grund. Men vi fik da vores billede, s\u00e5 vi kan logge cachen.<\/p>\n Tilbage ved bilen s\u00e5 vi hvordan dem i kajakkerne kom ned i vandet. Der var simpelthen en rutchebane p\u00e5 et par meter og s\u00e5 frit fald for resten af vejen. Det s\u00e5 lidt vildt ud.<\/p>\n Vi k\u00f8rte videre ud til Okertalsperre. Et imponerende bygningsv\u00e6rk, men Ellen havde ingen t\u00e5lmodighed – overhovedet. S\u00e5 det blev kun til en g\u00e5tur hen over d\u00e6mningen og et kig ned til cachen (se billederne). Tilbage ved bilen var der en kiosk, s\u00e5 vi fik alle sammen en is – Ellen fik helt selv lov til at v\u00e6lge. Taget i betragtning at hun ligefrem puttede sig ind til mig, mens vi spiste og var meget varm, er teorien, at hun var lidt sm\u00e5syg med feber. Varmen og pyldretheden holdt desv\u00e6rre resten af ferien.<\/p>\n Vi k\u00f8rte hjem til vandrerhjemmet og spiste vores frokost p\u00e5 legepladsen.<\/p>\n Efter frokost k\u00f8rte vi igen ned til byen, bare til en anden bydel, hvor der skulle v\u00e6re en Walderlebnispfad\/skovoplevelsessti<\/a>. Heldigvis l\u00e5 der en lille dam ved starten, for stien var der godt nok ikke noget sjovt i. M\u00e5ske havde den v\u00e6ret sjovere l\u00e6ngere henne, men det sjoveste Ellen oplevede var at kaste pinde i vandet og plyndre et hindb\u00e6rkrat.<\/p>\n Her m\u00f8dte vi flere tyskere med hunde. Bl.a. en kvinde, der p\u00e6nt stod og ventede med sine to hunde. Hun ville ikke g\u00e5 hen af stien f\u00f8r Ellen var v\u00e6k. Da jeg s\u00e5 sagde at Ellen ikke var det mindste bange for hundene takkede hun og gik forbi. Sikke en h\u00f8flighed. <\/p>\n P\u00e5 vandrerhjemmet var aftensmaden sp\u00e4tzle med gullash – ikke ligefrem min livret, men absolut ikke ringe af at v\u00e6re sp\u00e4tzle. \ud83d\ude42<\/p>\n\n\t\t