I dag har Ellen v\u00e6ret hjemme – hun er syg. Og det betyder at K\u00e5re ogs\u00e5 har v\u00e6ret hjemme. S\u00e5 det har n\u00e6sten v\u00e6ret en s\u00f8ndag mere. Halvdelen af b\u00f8rnene i vuggestuen er ogs\u00e5 syge – feber og opkast. Ellen har bare haft feberen og noget generel utilpashed, men det kan jo v\u00e6re at hun har arvet hendes mors og oldemors tendenser til aldrig at kaste op. I hvert fald har hun ikke kastet op endnu.<\/p>\n
Men dagen er g\u00e5et stille og roligt. Ellen og K\u00e5re har leget med legoklodser, vi har spredt blomsterfr\u00f8 i haven og vi har skrevet bogstaver. “Mor, vil du gerne skrive bogstaver med mig?” kom hun og spurgte. Og selvf\u00f8lgelig ville jeg da det. Men da det kom til stykket var det nu K\u00e5re der skulle skrive bogstaver. <\/p>\n
Hun har ogs\u00e5 talt meget i dag. S\u00e5 vi har g\u00e5et og sm\u00e5grinet af udsagn som:
\n– “Trettende, fjortende, syv-og-femtende…”
\n– “En, to, tre, fire, fem, seks, syv-en-halv…”
\n– “Jeg er ikke Ane – jeg er Ellen!”<\/p>\n
Og i g\u00e5r aftes s\u00e5 Ellen Fragglerne for f\u00f8rste gang. K\u00e5re sagde godt nok at det gad hun ikke se – men hun har selv bedt om dem flere gange i l\u00f8bet af dagen. S\u00e5 moderen er glad. \ud83d\ude42<\/p>\n
Men vi satser st\u00e6rkt p\u00e5 at hun er helt frisk i morgen, s\u00e5 hun kan komme i vuggestuen. Og s\u00e5 h\u00e5ber vi at det de andre har ikke smitter hende.<\/p>\n\n\t\t