S\u00e5 kom sneen. Ellen l\u00f8b direkte fra v\u00e6relset ind i stuen hvorfra jeg fik en udf\u00f8rlig rapport om sne p\u00e5 gr\u00e6sset, p\u00e5 tr\u00e6erne og p\u00e5 huset. S\u00e5 kom hun ind i sovev\u00e6relset – og hendes stol var v\u00e6k! S\u00e5 hun m\u00e5tte lige p\u00e5 jagt efter en stol f\u00f8r hun kom op i sengen og s\u00e5 puttede vi ellers en halv times tid – det er alts\u00e5 S\u00c5 hyggeligt.<\/p>\n
Jeg kunne ikke rigtig k\u00e6lke med hende, s\u00e5 jeg lovede at K\u00e5re ville k\u00e6lke med hende n\u00e5r vi kom hjem. Det fortalte hun glad til alle i vuggestuen. Og i \u00f8vrigt stadig ingen problemer med at aflevere – bare der er god tid og hun bliver grundigt forklaret at hun bliver hentet igen.<\/p>\n
S\u00e5 hun blev lykkelig da vi kom ned i vuggestuen begge to og fortalte at vi havde k\u00e6lken med. Hun havde slet ikke tid til at sige farvel eller til at hente madkassen – hun str\u00f8g bare ud!<\/p>\n
Der var godt nok ikke helt nok sne – men det gik da. Hjemme blev der leget lidt med sne og kastet lidt snebolde – og k\u00e6lket ned af bakken og direkte ind i huset. BUMP, sagde det – efterfulgt af h\u00f8je hvin.<\/p>\n
Nu har vi alle sammen r\u00f8de kinder – det er dejligt. \ud83d\ude42<\/p>\n\n\t\t