I g\u00e5r morges spurgte jeg Ellen hvad hun gerne ville have til aftensmad. Der var ingen tvivl i det unge sind: Risengr\u00f8d!<\/p>\n
Hmm, t\u00e6nkte moderen, der mener at gr\u00f8d generelt er til sp\u00e6db\u00f8rn, syge og gamle. Men jeg k\u00f8rte da ned og k\u00f8bte m\u00e6lk, gr\u00f8dris og en nisse\u00f8l.<\/p>\n
S\u00e5 da Ellen kom hjem fra gymnastik var der lavet risengr\u00f8d og julesk\u00e5len var fundet frem. Men ak og ve – mor havde glemt sm\u00f8rklatten. S\u00e5 Ellen hen efter sm\u00f8rret og s\u00e5 blev der ellers guffet risengr\u00f8d til den store guldmedalje. Jeg spiste en leverpostejsmad…<\/p>\n
Da Ellen ikke kunne spise mere, ville hun ikke lade K\u00e5re spise resten – det skulle gemmes! F\u00f8rst da jeg h\u00f8jtideligt lovede at de nok skulle f\u00e5 risengr\u00f8d igen inden jul lod hun ham spise det. <\/p>\n
S\u00e5 lidt der skal til for at g\u00f8re et barn lykkeligt. \ud83d\ude42<\/p>\n
\n\t\t