Den 24. december pr\u00f8vede vi at komme tidligt op og komme ud af d\u00f8ren. Det lykkedes ca. lige s\u00e5 godt som det plejer, s\u00e5 vi var i Biersted til frokost 12.30. Ellen havde helt styr p\u00e5 det der med kalenderlyset, s\u00e5 da hun havde pustet det ud for sidste gang konstaterede hun at nu var det jul!<\/p>\n
I Biersted gik tiden med afslapning, hygge, sliktiggeri og slangekig. Moster Ane skulle nemlig passe nogle venners menageri, s\u00e5 inden julemiddagen var vi nede for at tjekke om de havde vand. Der var b\u00e5de slanger, en gekko og nogle som jeg ikke rigtig kan huske hvad var for nogen. Men Ellen synes at de var sp\u00e6ndende og morfaderen synes at det var dybt uansvarligt at lade Ellen v\u00e6re i n\u00e6rheden af s\u00e5dan nogle farlige dyr!<\/p>\n
Ellen ville gerne op og sove efter frokosten, s\u00e5 vi benyttede os af lejligheden til at smutte i kirke. Det er vist f\u00f8rste gang jeg har v\u00e6ret i kirke juleaften i joggingbukser! Men ellers var alt ved det gamle – vi sad p\u00e5 kn\u00e6faldet og der sad Trine, min barndomsven, ogs\u00e5. Til geng\u00e6ld anede pr\u00e6sten ikke hvad hun talte om og var i \u00f8vrigt s\u00e6rdeles uinspirerende at h\u00f8re p\u00e5.<\/p>\n
Julemiddagen var som s\u00e6dvanlig s\u00e6rdeles l\u00e6kker, omend Ellen faktisk ikke havde s\u00e5 meget ro p\u00e5 sig. Jeg tror ikke s\u00e5 meget det var p\u00e5 grund af gaver, men mere fordi vi sad i stuen og alt var “forkert”. Men desserten sprang vi over – der var ingen der kunne spise noget og b\u00e5de Ellen og moster Ane var tr\u00e6tte. <\/p>\n
S\u00e5 vi dansede om juletr\u00e6et og Ellen insisterede p\u00e5 at hendes julesangb\u00f8ger skulle v\u00e6re \u00e5bne p\u00e5 de rigtige sange – Ordnung muss sein! Hun ville desv\u00e6rre som s\u00e6dvanligt ikke synge med – hun synger kun n\u00e5r hun er alene, men s\u00e5 gerne h\u00f8jt og l\u00e6nge. <\/p>\n
Der var MANGE gaver – ikke bare til Ellen, men til os alle sammen. Ellen fik \u00e5bnet et par stykker, men s\u00e5 gad hun faktisk ikke mere. S\u00e5 nogle fik alts\u00e5 lov til at vente. Ubetinget st\u00f8rste hit var fra moster Ane og onkel Anders: En rigtig ukulele – ganske vist kun med tre strenge, men den slags er inderligt irrelevante!<\/p>\n
Hun faldt ogs\u00e5 i s\u00f8vn uden de store problemer da K\u00e5re puttede hende. Eftersom Ane bor hos mine for\u00e6ldre i tiden, m\u00e5tte Ellen sove inde hos os. Det var heller ikke noget problem – hun v\u00e5gnede et par gange i l\u00f8bet af natten og skulle lige have at vide at vi var der og s\u00e5 sov hun videre. Og da vi stod op omkring klokken 9 sov hun ogs\u00e5 videre. \ud83d\ude42<\/p>\n
Til morgenmaden var der hjemmebagte boller og bl\u00f8dkogte \u00e6g – s\u00e5 Ellen var glad! Der blev \u00e5bnet et par pakker mere – men der var stadigv\u00e6k nogle i “overskud”, som blev taget med hjem til Ulstrup. Dagen foregik naturligvis i natt\u00f8j og Ellen beviste at hun er sin mors datter, ved at afslutte morgenmaden med en gang risalamande med kirseb\u00e6rsovs!<\/p>\n
Vi k\u00f8rte hjem efter morgenmaden – s\u00e5 tr\u00e6ngte alle til at v\u00e6re sig selv lidt igen. Mormor og morfar har jo haft lidt travlt<\/a> her i december!<\/p>\n\n\t\t