Karen er stoppet med at gylpe – nu er hun nemlig ikke fork\u00f8let l\u00e6ngere. S\u00e5 hun holder maden i maven – det er rart. \ud83d\ude42<\/p>\n
Mandag startede K\u00e5re p\u00e5 arbejdet igen og jeg var p\u00e5 sygehuset med Karen. Denne gang lykkedes det at f\u00e5 nok blod og de resultater der er kommet indtil videre ser fine ud. Karen var 19 dage i mandags og da Ellen var 19 dage blev jeg opereret p\u00e5 Randers Sygehus. Da Karen havde f\u00e5et taget blod tr\u00e6ngte hun til noget at spise, s\u00e5 jeg fandt et ventev\u00e6relse med nogle lidt bl\u00f8dere stole og spurgte sygeplejersken om jeg m\u00e5tte amme der – der var ikke andre i ventev\u00e6relset. Det m\u00e5tte jeg gerne – og da jeg s\u00e5 sad der kom jeg til at se at det var pr\u00e6cist samme sted jeg havde ammet Ellen lige inden operationen.<\/p>\n
Vi k\u00f8rte ud i storcenteret og handlede – og alle spurgte om det var en dreng eller en pige. M\u00e5ske skulle man give hende en sut hvorp\u00e5 der st\u00e5r: Jeg er en PIGE! – eller bare give hende lyser\u00f8dt t\u00f8j p\u00e5…<\/p>\n
Jeg fik det s\u00e5dan lidt underligt og nogle sp\u00e6ndinger i brystet, s\u00e5 vi k\u00f8rte hjem igen – og det blev ikke bedre – heller ikke i l\u00f8bet af tirsdagen, hvor jeg godt kunne m\u00e6rke at jeg nok ikke skulle have g\u00e5et over p\u00e5 skolen med Ellen. Men de skulle se film og det var Ellens sidste filmdag med vuggestuen inden hun skal i b\u00f8rnehave – og jeg kunne alts\u00e5 ikke n\u00e5 at have dem klar til klokken 9. S\u00e5 vi gik over p\u00e5 skolen og hun blev afleveret i salen – og hun var s\u00e6rdeles glad – hun elsker at se film. <\/p>\n
Men det blev bare ved med at udvikle sig, s\u00e5 da jeg klokken 18 havde feber og h\u00e6vede, varme og r\u00f8de omr\u00e5der p\u00e5 brysterne ringede jeg til vagtl\u00e6gen: Brystbet\u00e6ndelse – penicillin og udmalkning! S\u00e5 vi m\u00e5tte en tur til Randers efter en elektrisk brystpumpe og nogle piller. <\/p>\n
Nu er feberen ved at v\u00e6re v\u00e6k, men jeg har det bestemt ikke godt endnu. Men det bliver forh\u00e5bentligt bedre snart.<\/p>\n
Men det hj\u00e6lper gevaldigt at Karen er begyndt at smile – nogle ret sk\u00e6ve smil – men hun smiler rigtig til os nu – det er dejligt. \ud83d\ude42<\/p>\n
Ellen er stadigv\u00e6k lige glad for Karen – hun tr\u00f8ster og aer og vil gerne sidde med hende – ogs\u00e5 selvom Karen skriger. Den anden dag l\u00e5 Karen p\u00e5 puslebordet og sagde lidt lyde – Ellen har \u00e5benbart ment at hun tr\u00e6ngte til noget at lege med, s\u00e5 da jeg kom ind igen l\u00e5 der er toiletsvupper p\u00e5 Karens hoved – og Karen var IKKE tilfreds! Det kan jeg egentlig godt forst\u00e5. \ud83d\ude42 <\/p>\n
Men det er meget vigtigt for Ellen at Karen ogs\u00e5 er med, s\u00e5 vi er faktisk lidt stolte af vores store pige. Hun har taget s\u00e5 godt imod Karen – over ALT forventning. Og samtidig er hun s\u00e5 godt som renlig her hjemme. Hun vil ikke af med bleen i vuggestuen, men hjemme har hun faktisk kun ble p\u00e5 om natten – og det var da heldigt i nat, for der var pludselig lort helt op i nakken p\u00e5 hende! S\u00e5 vidt jeg h\u00f8rte fra min halvsovende febertilstand, s\u00e5 var hun faktisk i bad i nat. (Om natten er Ellen K\u00e5res og Karen min.)<\/p>\n\n\t\t