Nu har vi vist v\u00e6ret ved l\u00e6gen\/l\u00e6gevagten med Karen flere gange end vi har med Ellen!<\/p>\n
Allerede l\u00f8rdag var Karen noget mat og ville helst bare sove og ikke rigtig spise. Men natten til s\u00f8ndag tog hun syv timer i tr\u00e6k hvorefter jeg v\u00e6kkede hende for at f\u00e5 lettet trykket – hun spiste bare ikke rigtig noget og faldt i s\u00f8vn igen med det samme. <\/p>\n
Hele s\u00f8ndag var hun mat og sovende og n\u00e5r jeg lagde hende til, s\u00e5 tog hun to sug og sov videre. Og da vi s\u00e5 faktisk fik v\u00e6kket hende lidt kunne hun slet ikke holde hovedet – det k\u00f8rte bare rundt. Og s\u00e5 ringede vi til vagtl\u00e6gen, som bestemt mente at hun skulle ses p\u00e5.<\/p>\n
S\u00e5 vi k\u00f8rte til Randers, hvor der heldigvis s\u00e5 godt som ingen ventetid var – l\u00e6gen unders\u00f8gte hende (og her begyndte hun s\u00e5 at live op!) og fandt intet unormalt. Men vi blev (som forventet) indlagt i b\u00f8rnemodtagelsen. Her blev hun m\u00e5lt og vejet og unders\u00f8gt af en sygeplejerske. Hun blev vejet to gange med et m\u00e5ltid imellem og hun havde taget 80 gram – det er vist okay. Men nu var hun ogs\u00e5 helt sig selv igen.<\/p>\n
Den s\u00f8de sygeplejerske s\u00f8rgede for saftevand og sandwich til os og Ellen var s\u00e5 snotfork\u00e6let at hun fik en is. Is to dage i tr\u00e6k – jeg er ikke helt sikker p\u00e5 at det er sket f\u00f8r!<\/p>\n
Efter nogle timer kom der en l\u00e6ge og unders\u00f8gte hende grundigt – men han kunne heller ikke finde noget unormalt og da hun jo ogs\u00e5 var helt sig selv, s\u00e5 var der jo ingen grund til at h\u00e6nge p\u00e5 sygehuset l\u00e6ngere – klokken var efterh\u00e5nden ogs\u00e5 ved at v\u00e6re 20.30. Han tjekkede ogs\u00e5 lige hofterne – og han kunne ikke h\u00f8re\/m\u00e6rke nogle klik.<\/p>\n
Ellen synes det var sjovt med alle de legeting. Om det var tr\u00e6theden eller situationen ved vi ikke, men i hvert fald n\u00e5ede vi at skifte bukser p\u00e5 hende tre gange, fordi hun tissede i dem.<\/p>\n\n\t\t