Onsdag morgen kom der en mail om at der var kommet en ny cache i Silkeborg. S\u00e5 p\u00e5 halvanden time kom begge unger op, blev affodret, smidt i t\u00f8j, mysteryen blev l\u00f8st, Ellen afleveret i b\u00f8rnehaven, vi k\u00f8rte til Silkeborg og gik en god kilometer ind i Nordskoven og fik et fint FFC. Det er vist ny rekord i det lille hjem.<\/p>\n
Torsdag var Ellen i springhallen p\u00e5 ungdomsskolen sammen med b\u00f8rnehaven – det var vist et stort hit.<\/p>\n
Fredag kom fragtmanden med nye havem\u00f8bler, s\u00e5 da vi kom hjem skulle de samles. N\u00e6stnabodrengen var kommet p\u00e5 bes\u00f8g og vi har nu fundet ud af hvad der er endnu bedre end en trampolin: En trampolin med bobleplast! Der var lige lidt krise, da jeg havde hentet vand til dem – jeg havde taget et bl\u00e5t og et gult krus, s\u00e5 de kunne se forskel. Men de ville naturligvis begge to have det bl\u00e5. S\u00e5 jeg lod dem tr\u00e6kke lod med et par gr\u00e6sstr\u00e5 og han vandt det bl\u00e5. Ellen blev meget ked af det – men s\u00e5 foreslog han at de bare kunne dele det bl\u00e5. S\u00e5 alle var glade. <\/p>\n
L\u00f8rdag var vi til f\u00f8dselsdag i Hadsten. Og det er bare sk\u00f8nt at se alle de hersens f\u00e6tre og kusiner sammen, for de hygger sig virkelig. De store hj\u00e6lper de sm\u00e5 og alle leger sammen. Ellen havde dog lige et uheld og havde skidt i bukserne. Jeg ved ikke hvorfor det lige er s\u00e5dan hun udfordrer os nu – eller om hun simpelthen bare glemmer det og ikke l\u00e6gger m\u00e6rke til n\u00e5r hun skal p\u00e5 toilettet.<\/p>\n
Mig og Karen k\u00f8rte tidligt hjem og farmor og farfar k\u00f8rte Ellen og K\u00e5re hjem noget senere. Det synes Ellen var rigtig hyggeligt.<\/p>\n
S\u00f8ndag tog mig og Ellen p\u00e5 pigetur til Randers. Vi k\u00f8bte havehynder og l\u00f8besandaler og spist ep\u00e5 McD. Det var rigtig hyggeligt. P\u00e5 McD fandt hun hurtigt nogle drenge at lege med og den ene viste sig at v\u00e6re en af sommerfuglep\u00e6dagogernes s\u00f8n. <\/p>\n
I Kvickly blev det hele dog for meget og hun stak af – lige som jeg var begyndt at l\u00e6gge varer p\u00e5 b\u00e5ndet. N\u00e5, mit mobilnummer stod p\u00e5 hendes arm, s\u00e5 jeg ignorerede det. Og da jeg langt om l\u00e6nge kom igennem kassen sad hun bare lige s\u00e5 stille udenfor og ventede p\u00e5 mig. <\/p>\n
I Harald Nyborg havde hun ogs\u00e5 f\u00e5et lov at g\u00e5 ud og sidde i en havestol. Men det var der \u00e5benbart en anden mor der ikke mente, s\u00e5 hun blev p\u00e6nt fulgt ind til mig igen – hun havde vist spurgt hvor Ellens mor var og s\u00e5 havde Ellen g\u00e5et ind for at vise hende at jeg var inde i butikken. <\/p>\n
En anden far var s\u00e5 lidt mere “fri” end jeg bliver. Ellen m\u00e5tte ikke cykle p\u00e5 de udstillede cykler, mens en anden dreng p\u00e5 5-6 \u00e5r fik lov til at fr\u00e6se op og ned af gangen p\u00e5 en af dem. Han var ved at k\u00f8re flere ned og faren sagde ikke noget. Ellen spurgte hvorfor han m\u00e5tte n\u00e5r hun ikke m\u00e5tte – et rimeligt sp\u00f8rgsm\u00e5l. Jeg svarede hende (m\u00e5ske lidt h\u00f8jlydt) om ikke hun kunne se at han var ved at k\u00f8re folk ned og om det var en god ide. Nej, det kunne hun godt se – og s\u00e5 plagede hun ikke mere om hun m\u00e5tte cykle.<\/p>\n\n\t\t