Ellen stod f\u00f8rst op (kl. 9) og kom glad ind til os med bem\u00e6rkningen: \u201cKan I se at det regner? S\u00e5 kan man hoppe i vandpytter – plop, plop, plop!\u201d.<\/p>\n
Til morgenmaden konstaterede vi at vi egentlig ikke havde det helt store at byde p\u00e5, s\u00e5 vi skulle have handlet fra formiddagen af. Ellen fik havregr\u00f8d til morgenmad, med bl\u00e5b\u00e6r der var plukket i g\u00e5r. Hun ville gerne have m\u00e6lk p\u00e5, men vi havde ikke noget f\u00f8r Trine huskede at hun havde k\u00f8bt m\u00e6lkepulver, s\u00e5 en glad Ellen fik alligevel m\u00e6lk til sin morgenmad! Vi andre spiste br\u00f8d, havregr\u00f8d er ikke rigtig noget for nogen af os.<\/p>\n
Vi if\u00f8rte os regnt\u00f8j og ville egentlig lige have fundet en enkelt cache p\u00e5 vejen til Treungen – men da vi holdt ind kunne vi konstatere at en af de ting vi skulle k\u00f8be var batterier – s\u00e5 vi udsatte turen til hjemvejen.<\/p>\n
I Treungen fandt vi en sportsbutik og en Spar. Karen var faldet i s\u00f8vn i bilen, og i stedet for at v\u00e6kke hende gik Trine med Ellen i sportsbutikken for at kigge efter vandrest\u00f8vler til Ellen og regnt\u00f8j til Karen. St\u00f8vlerne blev fundet, og st\u00f8rrelsen passede – da der lige blev fjernet fyldpapiret i snuden. Med papiret i snuden sagde Ellen godt nok at de klemte lidt i storet\u00e5en \u201cmen det g\u00f8r ikke noget\u201d. De var desv\u00e6rre lilla og Ellen ville hellere have dem i orange, s\u00e5 Trine ledte og ledte. Efter lidt tid opdagede hun at de andre der stod og ledte efter et lilla par i samme st\u00f8rrelse, og havde et orange. S\u00e5 der blev byttet til alles store tilfredsstillelse. Regnt\u00f8j kunne desv\u00e6rre ikke opdrives i den rigtige st\u00f8rrelse, og heller ikke handsker som Trine ellers godt kunne have brugt til sine fingre. K\u00e5re var modig og gik ud sammen med Ellen og efterlod Trine i en friluftsforretning med b\u00e5de et visa- og et mastercard! Trine styrede sig og k\u00f8bte kun et enkelt s\u00e6t t\u00f8j til hver af ungerne. Men sjovt med en lillebitte friluftsforretning i en by af Ulstrups st\u00f8rrelse som alligevel har et k\u00e6mpe udvalg.<\/p>\n
Karen sov stadigv\u00e6k s\u00e5 vi tog chancen og gik sammen i Spar. Alting i Norge er lidt dyrere end man er vant til, ogs\u00e5 selvom man tager h\u00f8jde for prisforskellen. H\u00f8jdescoreren var en flaske sprit til Trangiaen – for det havde vi glemt hjemme. Vi kom af med 77 norske kroner for en liter!
\nP\u00e5 vejen tilbage holdt vi ind for at trodse regnvejret og g\u00e5 en tur. Ellens begejstring for regnvejret var desv\u00e6rre stilnet lidt af, men vi fik alligevel en hyggelig tur langs Rosstj\u00f8rn. Der var endda et lille stykke sandstrand, hvor Ellen var ude at plaske lidt i vandet i sine gummist\u00f8vler. Det sidste stykke m\u00e5tte klapvognen dog blive st\u00e5ende – p\u00e5 grund af regnen stod vandet s\u00e5 h\u00f8jt at det passerede toppen af alle vores st\u00f8vler – med lidt beh\u00e6ndighed kunne man hoppe mellem nogle sten, men det var nu ikke helt nemt med Karen p\u00e5 armen.<\/p>\n
Cachen blev fundet under et klippeudh\u00e6ng bag et helt lille mini-vandfald og indfor mange dejlige bl\u00e5b\u00e6r, som Ellen gik meget op i at plukke. Nogle blev spist og andre blev gemt til morgenmaden i morgen.
\nP\u00e5 tilbagevejen ville Ellen ikke g\u00e5 gennem vandet igen, s\u00e5 K\u00e5re n\u00e5ede at passere vandet i alt fire gange, for at g\u00e5 tilbage at hente Ellen ogs\u00e5.<\/p>\n
Efter turen var vi tilbage og spise frokost. Og vi fik alt t\u00f8jet i t\u00f8rreskabet – det er godt nok en god opfindelse! Og derefter blev der d\u00f8mt afslapningseftermiddag til en lidt hyperaktiv overtr\u00e6t Ellen, og et par lidt tr\u00e6tte for\u00e6ldre. Ellen fik lov at se film p\u00e5 vores b\u00e6rbare dvd-afspillere og kigge i b\u00f8ger, mens Trine sov lidt sammen med Karen. K\u00e5re lavede mest ingenting.<\/p>\n
Klokken 17.15 kom Trine og Karen til overfladen og Trine gik i gang med at lave aftensmad: Pasta og tomatsovs med p\u00f8lser til de tre store og risgr\u00f8d med gr\u00f8ntsager til Karen. Ellen ville i hvert fald ikke have mad og i hvert fald slet ikke VARM mad – men hun fik da spist en kold p\u00f8lse og nogle pastaer. Hun fik at vide at hun skulle spise s\u00e5 der h\u00f8jest var 5 tilbage for at kunne f\u00e5 dessert – \u201chvad for en slags fem er det?\u201d – ja, det var jo egentlig ogs\u00e5 et godt sp\u00f8rgsm\u00e5l. Hun spiste alle sammen.<\/p>\n
Efter aftensmaden skulle vi lige tjekke vejrudsigten og opdagede, at en bombe havde spr\u00e6ngt store dele af regeringsbygningen p\u00e5 Karl Johan i Oslo. Der var ikke overblik over antallet af tilskadekomne og dr\u00e6bte.<\/p>\n
Og s\u00e5 skulle vi p\u00e5 tur – og da vi alle sammen var kommet i alt udstyret og kom ud opdagede vi at det faktisk slet ikke styrtregnede mere – kun almindelig regn. \ud83d\ude42 Og Trine var genial og fandt ud af at h\u00e6tten p\u00e5 Ellens ekstra regnjakke faktisk passer til knapperne p\u00e5 Karens jakke – s\u00e5 nu har hun en h\u00e6tte! Og Ellen fik sine nye st\u00f8vler p\u00e5.<\/p>\n
Vi k\u00f8rte ikke s\u00e5 langt – bare 200-300 meter, men da det samtidig var godt 100 h\u00f8jdemeter tog det alligevel lidt tid. Vi parkerede ved Rytterspranget – det er Destinasjon Gautefalls cafe\/restaurant midt p\u00e5 pisterne. Det var nu ganske lukket, bortset fra toiletterne og et lagerrum. Men der ville utvivlsomt have v\u00e6ret en fantastisk udsigt fra de store terrasser, hvis ikke det lige var fordi vi s\u00e5dan set var lidt oppe i skyerne. Der stod en k\u00e6mpe gyngestol, som desv\u00e6rre var g\u00e5et lidt i stykker, men Ellen var alligevel oppe og sidde p\u00e5 den.<\/p>\n
Og s\u00e5 ville vi g\u00e5 op for at se en varde. Vi kunne se nogenlunde i hvilken retning den var s\u00e5 vi gik bare. Der var v\u00e5dt – der var MEGET v\u00e5dt. Vi gik et godt stykke gennem terr\u00e6n og s\u00e5 flot natur, men til sidst gik vi nu ud p\u00e5 vejen. Da vi var n\u00e6sten oppe ved toppen undrede vi os over alt det vand der blev ved med at v\u00e6re – hvor kom det fra? Men det kom alts\u00e5 fra den s\u00f8 der l\u00e5 p\u00e5 det plateau vi troede der var toppen. \ud83d\ude42 Her var der ogs\u00e5 m\u00f8dested for og afhopningssted for skiliftene. Sikke tr\u00f8stesl\u00f8st det dog ser ud her om sommeren. Her fandt vi ogs\u00e5 en pil der pegede mod Blekvarden, s\u00e5 vi gik den vej. Her gik vi af en hyggelig sti og kom ogs\u00e5 forbi en s\u00f8 mere.<\/p>\n
Til sidst fandt vi et sted der var nogen der var begyndt p\u00e5 en lille varde. Den byggede vi lidt videre p\u00e5 og besluttede os for at g\u00e5 ned igen – vi vidste jo ikke hvor langt der var til Blekvarden, men vi havde efterh\u00e5nden g\u00e5et et par kilometer og klokken var 20.10. Nu var Ellen ogs\u00e5 ved at v\u00e6re lidt tr\u00e6t, men f\u00f8rst gik vi efter et sted hun havde kastet med sten p\u00e5 vejen op, hvor vi igen kastede med sten. Og s\u00e5 efter et sted man skulle hoppe over vandet hvor det l\u00f8b hen over vejen. Og det sidste stykke blev klaret med en historie fortalt af mor.<\/p>\n
Da vi kom hjem og kom af alt t\u00f8jet havde Trine lavet dessert: Bl\u00e5b\u00e6rgele i snapseglas med fl\u00f8deskum og s\u00e5 en gang varm kakao med fl\u00f8deskum – det var et hit.<\/p>\n
Aftenen sluttede dramatisk p\u00e5 flere m\u00e5der. Trine skulle lige se nyhederne og vejrudsigten og det var IKKE godt. Ud over bomben ved regeringen (mindst 2 dr\u00e6bte) var der blevet skudt p\u00e5 en ungdomslejr p\u00e5 en \u00f8 – indtil videre var der meldinger om vist 7 dr\u00e6bte. Da vi s\u00e5 skulle i seng var K\u00e5re p\u00e5 toilettet og Trine tr\u00e6nede, da Karen pludselig r\u00f8g ned mellem dobbeltsengen og hendes egen seng. Jeg skreg bare p\u00e5 K\u00e5re og fors\u00f8gte at hive hende op. Det lykkedes, men jeg var noget usikker p\u00e5 hvordan hun havde det. Men hun gr\u00e6d f\u00e5 sekunder og s\u00e5 grinede hun igen.<\/p>\n\n\t\t