Vi v\u00e5gnede ret sent. Ellen kom ind og hun har forst\u00e5et at hun skal v\u00e6re stille i sovev\u00e6relset, men s\u00e5 snart hun er ude af sovev\u00e6relset og inde i stuen, s\u00e5 r\u00e5ber hun l\u00f8s. S\u00e5 selvom K\u00e5re fors\u00f8gte at lade mig sove, lykkedes det ikke rigtigt. Morgenmaden bestod af det s\u00e6dvanlige: M\u00fcsligr\u00f8d til Ellen med bl\u00e5b\u00e6r og m\u00fcsli med skummetm\u00e6lk lavet p\u00e5 pulver til vi andre og s\u00e5 br\u00f8d med ost og spegep\u00f8lse.<\/p>\n
Vi var n\u00f8dt til at k\u00f8re til Treungen for at k\u00f8be noget br\u00f8d og s\u00e5 ville vi finde cachen \u201cSkil\u00f8ypa til Finn og Grunde\u201d p\u00e5 vejen tilbage. P\u00e5 vej til Treungen kom der meddelelse over trafikradioen om at der ville blive holdt et minuts stilhed klokken 12 og at trafikken ogs\u00e5 ville stoppe. Vi n\u00e5ede Treungen inden og Trine gik ind i Spar for at k\u00f8be br\u00f8d (og laks (som de glemte at give rabatten p\u00e5) og citrongele og valn\u00f8dder og Panodil (40 kroner for 10) og t\u00f8rrede fl\u00f8dekartofler)). Vi k\u00f8rte lidt op p\u00e5 vestsiden af Nisser og holdt ind ved bredden og holdt klokken 12. K\u00e5re havde forklaret Ellen at vi gerne lige ville have at hun ogs\u00e5 var stille og at vi slukkede for Sigurd fordi mor og far gerne lige ville t\u00e6nke lidt over noget. Det accepterede hun uden videre og vi fik holdt et minuts stilhed. Bagefter k\u00f8rte vi tilbage over den seje og smalle bro over enden af Nisser – mens vi spiste lidt kage.<\/p>\n
Vi k\u00f8rte op og af en grusvej op i et hyttetun – vi k\u00f8rte laaaangt op og fandt et sted at parkere for enden af vejen. Et par steder m\u00e5tte vi liste over store kl\u00f8fter i vejen lavet af regnvandet og vi m\u00f8dte endda en campingvogn. Ellen var ogs\u00e5 lige ude for at tisse – det er ikke S\u00c5 nemt med regnt\u00f8j p\u00e5.<\/p>\n
Der var ingen umiddelbare stier, men da vi var g\u00e5et et stykke over fjeldet, kom vi ned til en s\u00f8, hvor der gik en sti langs bredden. Vi kunne se p\u00e5 kortet, at cachen skulle ligge ved en elv mellem to s\u00f8er, s\u00e5 vi fulgte bredden (med et par afstikkere p\u00e5 grund af sump – Ellen mener hver gang at Shrek bor i sumpen) indtil vi n\u00e5ede afl\u00f8bet til elven. Det s\u00e5 lidt sejt ud og jeg holdt godt fast i Ellen. Vi fulgte elven op til en bro over, hvor vi hurtigt fandt cachen – en magnetisk mikro. Der l\u00e5 en n\u00f8glering med en vognm\u00f8nt i den og den fik Ellen lov til at f\u00e5. Men ak og ve – for\u00e6ldrene havde ikke t\u00e6nkt sig helt om – vi havde bare fortalt Ellen at hvis den faldt ned mellem br\u00e6dderne i broen, s\u00e5 var den alts\u00e5 HELT v\u00e6k – vi skulle have sat den fast i hendes jakke… For pludselig var den jo r\u00f8get ned mellem to br\u00e6dder i broen og da Ellen efterh\u00e5nden er GODT brugt br\u00f8d hun helt sammen. Vi kunne se den, men den l\u00e5 s\u00e5 langt nede at vi ikke kunne f\u00e5 fat p\u00e5 den. Der var ikke andet at g\u00f8re end at g\u00e5 tilbage til bilen. (Det er i \u00f8vrigt ganske skr\u00e6mmende – jeg har h\u00f8rt\/l\u00e6st s\u00e5 meget norsk, at jeg faktisk t\u00e6nker norsk, n\u00e5r jeg skriver – er ogs\u00e5 kommet til at skrive norsk et par gange.)<\/p>\n
Hun gr\u00e6d l\u00e6nge og h\u00f8jlydt, men endnu engang reddede det lillebitte monster os. Vi pr\u00f8vede at g\u00e5 over fjeldet tilbage til bilen i stedet for langs s\u00f8en – vi fik stadigv\u00e6k v\u00e5de sko og endte ved et par hytter, men tilbage kom vi da. Vi kom forbi en lille s\u00f8 ved hytterne og Ellen mente helt bestemt at hendes vognm\u00f8nt var endt der.<\/p>\n
Vi k\u00f8rte tilbage til lejligheden og spiste frokost (klokken 15) og resten af eftermiddagen gik med hygge og lidt sidst-p\u00e5-ferie-irritation. Bl.a. spillede vi vendespil med Ellen og hun er ved at v\u00e6re ret sej og kan f\u00f8lge reglerne. Og ikke engang da K\u00e5re faktisk vandt gik det galt.<\/p>\n
Aftensmaden bestod IKKE af d\u00e5semad, men af stegt laks og fl\u00f8dekartofler. Det er alts\u00e5 sjovt med t\u00f8rrede kartofler og pulver der bliver til fl\u00f8dekartofler.<\/p>\n
Efter aftensmaden gik Ellen og jeg en lille tur for at sige farvel. Egentlig ville vi bare have v\u00e6ret rundt om blokken til det bette vandfald henne for enden – men vi endte alts\u00e5 med at sige farvel til det store vandfald henne ved enden af den bette s\u00f8 – og de f\u00f8rste tre varder p\u00e5 vej op mod Himmelriket.<\/p>\n
Vel hjemme skulle Ellen i seng og det er ikke ligefrem fordi det var en succes – hun er simpelhen s\u00e5 overtr\u00e6t og alt for fuld af indtryk, der nok ikke er blevet helt bearbejdet.<\/p>\n
Karen var ogs\u00e5 overtr\u00e6t, men s\u00e5 snart jeg fandt ud af at det var det der var galt og lagde hende i seng gik der ikke lang tid f\u00f8r hun sov.<\/p>\n
Nu har K\u00e5re s\u00e5 godt som pakket bilen og alt andet, mens jeg har siddet og set fjernsyn.<\/p>\n\n\t\t