Det blev til udelukkende en oprydnings- og rejsedag. Vi havde sat v\u00e6kkeur til klokken 9, men b\u00e5de Trine og K\u00e5re var oppe inden da. Vi havde regnet ud at for at n\u00e5 at finde frokost i Kristiansand skulle vi nok helst k\u00f8re senest 10.<\/p>\n
Vi var allesammen lidt tr\u00e6tte og irritable, men det hele blev da stuvet i bilen inklusive begge unger, og vi kon afsted kun lidt over 10. Trine klarede hurtig udcheckningen ved hotellet, mens K\u00e5re blev i bilen, s\u00e5 den kunne bilve holdt k\u00f8rende s\u00e5 DVD-afspilleren med Sigurd ikke stoppede for Ellen.<\/p>\n
P\u00e5 vej ned havde vi besluttet lige at stoppe ved en cache der var en drive-by. Men desv\u00e6rre passede koordinaterne ikke p\u00e5 noget, og slet ikke p\u00e5 hintet. Og da vi kun havde kort tid til at lede m\u00e5tte vi k\u00f8re igen med uforrettet sag. Dermed blev dagen helt cachel\u00f8s.<\/p>\n
Vores bil-gps fortalte os at vi nok havde forregnet os lidt – vi ville kun v\u00e6re til checkin ca. 15 minutter f\u00f8r tiden. Og da vi havnede bag en temmelig langsom autocamper begyndte vi n\u00e6sten at v\u00e6re lidt bekymrede. Turen blev derfor helt uden pauser og vi n\u00e5ede slet ikke at k\u00f8be frokost. Vi havde dog en meget kort pause, da Ellen brokkede sig over ynd mave og at hun skulle tisse. Og naturligvis skulle hun ikke tisse da det kom til stykket – men hun havde faktisk lydt meget overbevisende. Det blev en lidt tr\u00e6ls tur, fordi Ellen var noget tr\u00e6t og hele tiden kr\u00e6vede opm\u00e6rksomhed. Det sidste stykke var af en anden vej end vi k\u00f8rte op, nemlig af et stykke norsk motorvej (hele 100 km\/t!) som m\u00e5 have kostet en formue at etablere! Vi k\u00f8rte igennem den ene kilometerlange tunnel efter den anden, foruden nogle imponerende broer, f\u00f8r vi n\u00e5ede Kristiansand.<\/p>\n
Vi checkede ind ca. 10 minutter f\u00f8r deadline, og blev sendt i bane 17, som dog viste sig at v\u00e6re totalt fyldt! Trine gik tilbage og spurgte hvad vi s\u00e5 skulle g\u00f8re, og vi skulle k\u00f8re op i bane 23, som viste sig at v\u00e6re fyldt med autocampere. Vi steg ud af bilen, kiggede p\u00e5 f\u00e6rgen der var ved at l\u00e6gge til, og fandt resterne af vores br\u00f8d og p\u00e5l\u00e6g frem som frokost. Ellen havde lige f\u00e5et en mad i h\u00e5nden, vi andre ikke noget, da K\u00e5re pludselig opdagede at vores bane allerede var ved at k\u00f8re! Vi skyndte os at genne Ellen ind i bilen og sp\u00e6nde hende fast, men da vi n\u00e5ede frem til starten af banen var der ingen andre i sigte, i vi blev vinket tilbage og i hold. Nu holdt vi pludselig forrest i en bane, som efterf\u00f8lgende blev fyldt op med alle dem der var kommet for sent til checkin. Vi var noget bekymrede over den situation, og i l\u00f8bet af den n\u00e6ste halve times tid blev alle andre end vores baner vinket frem. F\u00f8rst da vores bane var den absolut sidste blev vi vinket frem til at holde i k\u00f8 for at komme p\u00e5 f\u00e6rgen. Vi var noget bekymrede, da vi bestemt ikke var sikre p\u00e5 at alle de forsinkede var kommet med fra Hirtshals da vi sejlede den anden vej. Og ganske rigtigt: Da vi n\u00e6rmede os f\u00e6rgen gik en af dem der dirigerede bilerne m\u00e5lbevidst frem og satte en kegle lige bag vores bil, s\u00e5 resten af k\u00f8en ikke kunne k\u00f8re frem. Derefter blev en anden bane af varevogne vinket frem. Hvor mange der evt. efterf\u00f8lgende fik lov at komme med p\u00e5 f\u00e6rgen ved vi ikke, men de har \u00e5bentbart haft styr p\u00e5 hvor k\u00f8en skilte.<\/p>\n
P\u00e5 f\u00e6rgen blev Trine, Karen og Ellen bedt om at st\u00e5 ud af bilen, s\u00e5 de kunne pakke lidt t\u00e6ttere. Og det skal jeg love for de gjorde! Trine m\u00e5tte klare Ellen og Karen, og K\u00e5re fulgte efter med de ting vi skulle bruge p\u00e5 f\u00e6rgen. Men vi fandt da sammen og en plads p\u00e5 \u00f8verd\u00e6kket, som vi havde betalt for en plads p\u00e5.<\/p>\n
Den smule frokost vi havde n\u00e5et at f\u00e5 blev suppleret med yoghurt til Ellen, som hun gerne ville have, og sm\u00f8rrebr\u00f8d til K\u00e5re, som Trine tog et par bidder af. Frygten for s\u00f8syge gav ikke lyst til mere. Ellers gik turen med at holde Ellen nogenlunde rolig. En temmelig overtr\u00e6t pige kan v\u00e6re sv\u00e6r at holde i skak p\u00e5 en f\u00e6rge. Men med lidt ture p\u00e5 d\u00e6kket, lidt leget\u00f8j, og til sidst en is k\u00f8bt for egne penge, lykkedes det nogenlunde. F\u00f8rst de vi skulle finde bilen igen m\u00e5tte vi have lidt fat i hende for at f\u00e5 hende til at f\u00f8lge med.<\/p>\n
Det viste sig at bilerne var pakket s\u00e5 t\u00e6t, at nabobilen og Trines side af bilen ikke kunne \u00e5bnes. Derfor stod Trine og Karen og ventede p\u00e5 at K\u00e5re kunne k\u00f8re bilen lidt frem f\u00f8r vi kunne f\u00e5 dem med ind i bilen. Nabobilen m\u00e5tte ogs\u00e5 p\u00e6nt vente med at kunne k\u00f8re til jeg var af vejen. Karen fik s\u00e5 lov at sidde p\u00e5 sk\u00f8det til vi kom af f\u00e6rgen og kunne s\u00e6tte hende om i autostolen. Og s\u00e5 gik turen ellers til Biersted!<\/p>\n
Trine havde bestilt noget med gr\u00f8ntsager (og ingen spegep\u00f8lse) til aftensmad, og det var der bestemt ogs\u00e5! Majs, guler\u00f8dder, b\u00f8nnesalat, agurker, stegte kartoffelskiver og en enkelt ikke-gr\u00f8ntsag: Hamburgerryg. Ellen ville f\u00f8rst slet ikke have noget (hun havde ellers klaget over at v\u00e6re sulten hele vejen fra Hirtshals), men til sidst fik hun da en majs, nogle agurker og efter lidt tid noget b\u00f8nnesalat. Hun kunne nu slet ikke holde sig i ro, og hoppede rundt p\u00e5 stolen til hun til sidst sagde tak for mad og stak af.<\/p>\n
Siri havde haft det godt i Biersted – omend hun var smuttet en enkelt gang til genboen og n\u00e6r havde taget livet af ham ved at snige sig op bag ham og kr\u00e6ve opm\u00e6rksomhed med at h\u00f8jlydt \u201cvuf\u201d. Heldigvis tog han det p\u00e6nt, og da Siri var smuttet efter en labrador havde han kaldt efter ejeren at Siri bare var stor, men ikke gjorde noget. Hun er desv\u00e6rre ikke alt for god til at komme, n\u00e5r noget andet er mere sp\u00e6ndende – i hvert fald ikke f\u00f8r det lige er unders\u00f8gt f\u00f8rst…<\/p>\n
Vi k\u00f8rte umiddelbart efter aftensmaden og var hjemme 20.30. Ikke overraskende var det ret sv\u00e6rt at f\u00e5 Ellen i seng – og is\u00e6r blive der. Men Trine fik hende puttet mens K\u00e5re fik t\u00f8mt bil og trailer. Og det m\u00e5 vist v\u00e6re slutningen p\u00e5 den ferie…<\/p>\n\n\t\t