Som s\u00e6dvanlig var der alt for meget tilbage der skal g\u00f8res i sidste \u00f8jeblik inden ferien, og f\u00f8r det sidste var pakket og ryddet op aftenen (natten) f\u00f8r, var klokken 2. Men til sidst var alt klar til at vi kunne k\u00f8re, og huset s\u00e5 klar til at modtage g\u00e6ster som det ville blive.<\/p>\n
V\u00e6kkeuret stod alt for tidligt – nemlig klokken 6 (nu jeg t\u00e6nker over det tror jeg ikke vi fik sl\u00e5et v\u00e6kkeuret fra – jeg h\u00e5ber Paula og Dan fandt ud af det f\u00f8r de blev v\u00e6kket torsdag morgen). Vi kom ud af sengen, og morgenen gik med at l\u00f8be forvirret rundt, f\u00e5 lidt morgenmad, et hurtigt bad, smidt det sidste h\u00e5ndbagage i bilen og skiftet senget\u00f8jet til McWilliam-familien.<\/p>\n
Vi kom afsted mod Billund. P\u00e5 en eller anden m\u00e5de var der g\u00e5et noget galt i vores online-check-in dagen f\u00f8r (i f\u00f8rste fors\u00f8g, hvor vi checkede ind med Condor Airlines, blev vi kun checket ind p\u00e5 anden del af str\u00e6kningen, s\u00e5 vi checkede ind igen gennem det andet selskab vi fl\u00f8j med, Lufthansa, og fik nye boarding passes til anden del af str\u00e6kningen – med andre s\u00e6der), s\u00e5 vi havde to forskellige boarding passes til anden str\u00e6kning af flyveturen, s\u00e5 vi skulle v\u00e6re i god tid i Billund. Derfor gik vi lidt i panik da der pludselig var \u00e5bnet et stykke af Herningmotorvejen vi ikke var klar over, og vi ikke anede om vi var p\u00e5 vej i den rigtige retning da vi havde forvildet os ind p\u00e5 den. P\u00e5 trods af at der ikke var skiltet mod Billund nogetsteds lykkedes det trods alt at finde hvad der viser sig faktisk at v\u00e6re den rigtige og hurtigste vej.<\/p>\n
Vel ankommet til Billund fik vi checket vores bagage ind. De kunne ikke hj\u00e6lpe os med problemet med de to boarding passes, og sagde vi skulle henvende os i Frankfurt. Desv\u00e6rre kunne vi ikke gate-checke vores b\u00e6restol til Karen som vi ellers havde h\u00e5bet – mest for at have den i Frankfurt lufthavn – men vi l\u00e5nte en klapvogn, for at have styr p\u00e5 en tr\u00e6t Karen. Vi havde haft en plan om at finde en Geocache i Danmark, Tyskland (der er en virtuel i Frankfurt Lufthavn) og Canada p\u00e5 samme dag, men den i Billund viste sig at v\u00e6re v\u00e6k – det gjorde nu ikke s\u00e5 meget, for vi havde n\u00e6ppe fundet dem i Tyskland og Canada alligevel – det var tiden og overskuddet ikke til.<\/p>\n
I Billund kom vi rimeligt nemt gennem security (hvis vi ser bort fra af Karen pr\u00f8vede at stikke af fra k\u00f8en) og i det sikrede omr\u00e5de var der en skattejagt for b\u00f8rnene som de gik meget op i. Til sidst var der en drikkedunk som gave i LEGO-butikken for at gennemf\u00f8re skattejagten. S\u00e5 satte vi os og s\u00e5 p\u00e5 fly der lettede og landede. Til sidst var det tid til at komme ombord p\u00e5 flyet.<\/p>\n
Ellen var i sidste \u00f8jeblik blevet lidt bange for at flyve, men det gik 100% over da flyet lettede. Der var ingen nerv\u00f8sitet eller bekymring at spore ved nogen af pigerne, men masser af nysgerrighed – i den f\u00f8rste halve times tid. S\u00e5 blev flyveturen lidt kedelig. Der var en lille sandwich undervejs, og en kop kaffe (eller to – for Trine var flink nok til at bestille kaffe hun ikke selv drak…). Vi var heldige nok til at der ikke var overskyet, s\u00e5 vi havde en flot udsigt gennem vinduerne.<\/p>\n
Vi landede i Frankfurt, taxiede i lang tid, og k\u00f8rte derefter i bus i laaaaaaaaang tid. Der var et par der var flinke nok til at give os et par s\u00e6der i den ellers overfyldte bus, da vi s\u00e5 vi havde to b\u00f8rn med og Trine havde sin stok. Tak til dem! Men til sidst n\u00e5ede vi selve lufthavnen og fandt et sted at sp\u00f8rge om de to boarding passes. Vi skulle videre til Terminal 3 og sp\u00f8rge der. Det var der vi skulle flyve fra alligevel, s\u00e5 vi gik afsted, med shuttle til Terminal 2 og videre til fods til terminal 3. Vi havde ingen Euro i kontanter, og bagagevognene tog p\u00e5 snedig vis pant, s\u00e5 bagagen m\u00e5tte vi sl\u00e6be med os – foruden to tr\u00e6tte b\u00f8rn som ikke rigtig helt gad g\u00e5 med. I terminal 3 viste det sig heldigvis at der ikke var problemer med vores boarding passes – de var p\u00e5 samme s\u00e6de og bare udstedt af forskellige selskaber. Ved vores andet checkin var s\u00e6devalget bare blevet ignoreret, og det havde vi ikke opdaget.<\/p>\n
Vi kunne nu se at vi havde en god halv time tilbage f\u00f8r check-in time, og gik derfor videre mod gaten. Der viste sig at v\u00e6re et ekstra security check, og derefter en ENORM k\u00f8 til at komme til gaten. Da vi endelig n\u00e5ede gaten var det over check-in time, p\u00e5 trods af at vi havde 2\u00bd time i Frankfurt – Frankfurt er helt klart min ikke-favorit-lufthavn. Vi havde egentlig planlagt at k\u00f8be noget at spise i Frankfurt, men da vi endelig n\u00e5ede gaten var der ikke andre muligheder end en meget lille bod der ikke tog andet end euro i kontanter. P\u00e5 plussiden udnyttede jeg den halve times gratis internet der var til at bitche over lufthavnen, og der var faktisk svar fra lufthavnens twitter account!<\/p>\n
Endelig kom vi ombord p\u00e5 flyet, og fandt vores s\u00e6der. Vi var lidt kede af at vi var endt med at f\u00e5 pladser over vingerne, men det viste sig at der var masser af udsyn alligevel, fordi vinduerne er ret h\u00f8jt over vingerne. Man kunne godt se p\u00e5 benpladsen at det var den lidt billigere udgave af et flyselskab vi havde valgt, og alkoholiske drikke var kun mod betaling – men ellers var alt pr\u00e6cist som alle andre selskaber jeg har fl\u00f8jet over atlanten med. Pigerne fik nogle tegneting, en badebold og et lille spil som gave fra luftfartselskabet. Maden var Tortellini med hvidk\u00e5lssalat, br\u00f8d, sm\u00f8r og ost og en kage til dessert, lavet p\u00e5 meget tysk facon, og f\u00f8r vi landede var der en koldere anretning med pretzel, kartoffelsalat og kalkunsnitzel og en kage – igen meget tysk!<\/p>\n
Pigerne kedede sig noget p\u00e5 turen, men de fandt en svensk-talende pige de legede med (hun var nu vist nepaleser), og fik tid til at g\u00e5 med at lege med tablets og tegneting og spil. Karen tog en lille lur lige da vi lettede, men Ellen sov slet ikke, og ingen af dem kunne sove da vi n\u00e5ede til normal sengetid efter dansk tid. Ellen klarede det uden problemer, men Karen blev overtr\u00e6t og ked af det. De andre passagerer var nu s\u00f8de til at smile til hende, ogs\u00e5 da hun var helt urimelig, s\u00e5 alt i alt m\u00e5 flyveturen betragtes som en succes. Da vi skulle lande var Karen blevet i helt godt hum\u00f8r, og grinede og snakkede meget om at det var ligesom en rutsjebane n\u00e5r der var lidt turbulens, og det giver et lille bump n\u00e5r man lander.<\/p>\n
I Canada blev vi lige skilt fra hinanden da vi skulle ud af flyet, og pludselig var Ellen n\u00e5et foran os allesammen. En rigtig venlig ansat fangede hende og satte sig og ventede p\u00e5 os sammen med hende. Og andre, af det store korps af frivillige i hvide cowboy-hatte de havde i lufthavnen, bem\u00e6rkede Trines stok og var enormt hurtige til at tilbyde et lift i de sm\u00e5 vogne, men vi havde alle mere brug for at str\u00e6kke benene og g\u00e5. Vi n\u00e5ede at f\u00e5 tilbuddet om et lift mindst fire gange f\u00f8r vi n\u00e5ede stykket ned til bagageb\u00e5ndene, foruden en der tog sig god tid til at forklare os den nemmeste vej, og hvordan vi kunne komme med en elevator. Utrolig venlig modtagelse i Canada.<\/p>\n
Vi fik indsamlet vores bagage – alt var n\u00e5et frem uden problemer, ogs\u00e5 b\u00e6restolen som havde v\u00e6ret checket ind som \u201coversized bagage\u201d – og kom gennem tolden, som kun kastede et hurtigt blik p\u00e5 vores forudfyldte erkl\u00e6ring. Ude i forhallen udpegede et par venlige patruljerende betjente en ATM for os, s\u00e5 vi kunne h\u00e6ve nogle penge, og hvor vi kunne finde en taxi – for vi orkede ikke en tur med offentlig transport p\u00e5 det tidspunkt.<\/p>\n
Taxien var en Prius, og chauff\u00f8ren kendte ikke adressen, s\u00e5 han bad Trine om at finde den p\u00e5 et kort. Han var den f\u00f8rste person i Canada vi m\u00f8dte som var lidt mindre venlig, men han fik os sikkert frem, og k\u00f8rte fornuftigt. En af de eneste ting han spurgte om var om vi kom fra Storbritannien – et m\u00e6rkeligt sp\u00f8rgsm\u00e5l, n\u00e5r vi nu snakkede dansk indbyrdes… \ud83d\ude42 Trine syntes ogs\u00e5 det var lidt suspekt, som han blev ved med at sidde og justere kronjuvelerne… Begge b\u00f8rn faldt i s\u00f8vn i taxien. <\/p>\n
Vi n\u00e5ede frem til huset, og vi kunne kende det fra billedet, s\u00e5 vi guidede chauff\u00f8ren de sidste meter. Selvom b\u00f8rnene var meget tr\u00e6tte kravlede de op p\u00e5 trampolinen med det samme. F\u00f8r vi overhovedet n\u00e5ede ind i huset fik vi hilst p\u00e5 naboen, Patrick, som gik og byggede biler. Han var meget flink, og tilb\u00f8d at tage os med til Lake Bonavista en weekend, da man kun kan komme derind hvis man er fastboende i omr\u00e5det.<\/p>\n
Vi fik l\u00e5st os ind i huset, og blev helt overv\u00e6ldede over at g\u00e5 p\u00e5 opdagelse rundt i de mange rum. Der var meget \u00e5bent, med gangomr\u00e5der, stue, k\u00f8kken og trapper som alle var et stort \u201crum\u201d uden d\u00f8re imellem, og med adgang direkte fra hovedd\u00f8ren og bagd\u00f8ren. Meget anderledes end man som regel indretter danske huse. Derudover var der i stueplan en tv-stue, et kontor og et badev\u00e6relse; ovenp\u00e5 tre sovev\u00e6relser og to badev\u00e6relser, og i k\u00e6lderen endnu et sovev\u00e6relse, endnu et badev\u00e6relse, en fjernsynsstue mere med airhockey og bordfodbold og et fantastisk legerum i en ombygget opbevaringsk\u00e6lder med endnu et tv, sofaer og enorme m\u00e6ngder leget\u00f8j. I haven var der ud over trampolinen ogs\u00e5 b\u00e5de gyngestativ, legehus, sandkasse og rutsjebane, og i haven l\u00e5 der en hare, i et hul der tydeligvis var dens faste rede.<\/p>\n
Karen fandt en lille stofstol i hendes st\u00f8rrelse, som hun forelskede sig i og rendte rundt med hele tiden, og Ellen og Trine tog et spil airhockey.<\/p>\n
F\u00f8r vi n\u00e5ede at s\u00e5 meget som se f\u00e6rdigt rundt i huset, ringede det p\u00e5 d\u00f8ren. En genbo, Ingrid, havde set b\u00f8rnene lege i haven, og kom for at sagde velkommen. Hun var meget venlig, og havde forskellige kuponer og tilbud med til os, og hun snakkede s\u00e5 hurtigt at vi i vores jetlag\u2019ede tilstand n\u00e6sten ikke n\u00e5ede at f\u00e5 pr\u00e6senteret os eller noget som helst, men det var rart at blive taget s\u00e5 im\u00f8dekommende imod.<\/p>\n
Familien Mikkelsen der havde boet i huset f\u00f8r os, havde v\u00e6ret rare og efterladt os lidt mad, s\u00e5 vi spiste br\u00f8d med nutella og peanutbutter til aftensmad, f\u00f8r vi fik puttet Karen og Ellen. Ellen lagde sig i \u00f8verste k\u00f8je af en k\u00f8jeseng, mens Karen l\u00e5 midt i en k\u00e6mpeseng i et \u201cgrafittirum\u201d, der var endnu et v\u00e6relse ovenp\u00e5.<\/p>\n
Vi fik skrevet til Paula og Dan. Det gik op for os at vi havde taget en dag fejl af de rejsetider vi havde sendt til dem, og derfor var i deres hus et d\u00f8gn f\u00f8r de regnede med. Derfor havde Dans far, Bill, heller ikke v\u00e6ret der endnu for at klarg\u00f8re huset som planlagt – men det var nu SLET ikke noget problem. Familien Mikkelsen havde efterladt huset rigtig flot, og im\u00f8dekommende.<\/p>\n
Der gik ikke lang tid efter pigerne var puttet f\u00f8r vi selv gik i seng – udpakning m\u00e5tte vente til dagen efter. I l\u00f8bet af natten blev Karen ked af det, og Trine lagde sig ind i hendes seng sammen med hende – men noget s\u00f8vn blev det dog til.<\/p>\n
Skrevet af K\u00e5re<\/p>\n\n\t\t