Efter et par stille og rolige dage skulle vi ud at se noget. Vi havde udset os \u201cCalgary Corn Maze\u201d – en k\u00e6mpe majslabyrint med tilh\u00f8rende bondeg\u00e5rd med aktiviteter.<\/p>\n
Vi kom tidligt ud af sengen – s\u00e5dan cirka klokken 10. Men til sidst fik vi fundet ud af hvor vi skulle hen (der viser sig at v\u00e6re mindst to majslabyrinter n\u00e6r Calgary) og vi fik planlagt at vi ville geocache lidt p\u00e5 vejen. <\/p>\n
Stedet ligger lidt uden for Calgary, og netop som vi havde forladt civilisationen gik det op for os at vi nok blev n\u00f8dt til at skulle have benzin p\u00e5 bilen – og det SNART. Det skete selvf\u00f8lgelig p\u00e5 et stykke hovedvej hvor man ikke s\u00e5dan lige kan vende om, og GPS\u2019en fortalte os at den n\u00e6rmeste benzintank l\u00e5 l\u00e6ngere og l\u00e6ngere v\u00e6k, jo l\u00e6ngere vi k\u00f8rte. Faktisk var vi n\u00e6sten n\u00e5et helt til majslabyrinten da vi til b\u00f8rnenes store protester vendte om for at k\u00f8re 10 km tilbage igen til en benzintank. P\u00e5 det tidspunkt stod benzinm\u00e5lerens n\u00e5l fuldst\u00e6ndig p\u00e5 nul, s\u00e5 vi krydsede fingre for at der var lidt reservetank at n\u00e5 frem p\u00e5\u2026 Det gik heldigvis.<\/p>\n
F\u00f8r vi n\u00e5ede frem til majslabyrinten skulle vi liiiige finde en geocache der l\u00e5 p\u00e5 vejen. Den hed \u201cHaunted House\u201d og l\u00e5 med udsigt til en gammel lade. Og cachebeholderen var FREMRAGENDE. Ikke nok med at det var et helt lille udsmykket hus, man skulle ogs\u00e5 l\u00f8se en lille og fantastisk veludf\u00f8rt opgave for at komme ind i huset (vi vil ikke afsl\u00f8re pr\u00e6cist hvad den var, for ideen skal m\u00e5ske tyvstj\u00e6les) og indholdet levede fuldst\u00e6ndig op til det ydre: Uhyggelige bytteting, og et grinende skelethovede med lysende \u00f8jne var en del af showet. Og b\u00f8rn m\u00e5tte endda tage en bytteting uden at l\u00e6gge noget (en god ting, for vi havde ikke f\u00e5et k\u00f8bt bytteting f\u00f8r vi tog p\u00e5 geocaching).<\/p>\n
Herefter n\u00e5ede vi endelig frem til majslabyrinten\u2026 og alt det andet! De tilh\u00f8rende sm\u00e5 aktiviteter til b\u00f8rn inkluderede en k\u00e6mpe legeplads, et st\u00f8rre klappe-zoo med geder, katte (med killinger), \u00e6nder, h\u00f8ns, g\u00e6s med mere, og andre dyr i indhegning – \u00e6sler, heste (med f\u00f8l), f\u00e5r og grise.<\/p>\n
Vi startede med den \u201clille\u201d labyrint, som var mest tilt\u00e6nkt b\u00f8rn. Her fandt Ellen is\u00e6r vejen, og var meget stolt. Derefter blev der kigget p\u00e5 og r\u00f8rt ved dyr til den store guldmedalje, f\u00f8r vi fandt frokosten.<\/p>\n
Frokosten var faktisk det eneste minus ved stedet. De ansatte i madvognen var ret forvirrede, og glemte bestillingerne, og da vi endelig havde mad og drikkevarer viste der sig at v\u00e6re mug p\u00e5 d\u00e5serne med sodavand, og de var begge to for gamle. Vi fik byttet d\u00e5sen med mug til en flaske vand, men vi var ikke helt sikre p\u00e5 at de helt fangede hvorfor. Vi sendte en mail efterf\u00f8lgende og fik en uforbeholden undskyldning og et tilbud om et gratis genbes\u00f8g (som vi dog ikke benyttede, der var lidt for mange andre sp\u00e6ndende ting n\u00e6r Calgary), s\u00e5 mon ikke det problem er l\u00f8st nu? Vi ha ri hvert fald ingen problemer med at anbefale stedet trods den lille forteelse.<\/p>\n
Efter frokost spillede vi minigolf – der var en hel 18 hullers bane, og Ellen og Karen ville gerne spille. Ellen havde koncentration til at spille cirka de f\u00f8rste 6 huller, omend ikke helt motorik til at styre k\u00f8llen. Der var ellers dedikerede b\u00f8rnek\u00f8ller, og det hjalp en del. Men de syntes begge to det var sjovt nok at lege med minigolf l\u00e6nge nok til at begge vi voksne n\u00e5ede gennem alle 18 huller. Trine havde det dobbelt s\u00e5 sjovt som K\u00e5re, for hun n\u00e5ede dobbelt s\u00e5 mange slag p\u00e5 de 18 huller \ud83d\ude42 Det plejer ellers v\u00e6re hende der banker K\u00e5re.<\/p>\n
Efter minigolf, og lidt hop p\u00e5 hoppepuder, angreb vi den store majslabyrint. Den var i to afdelinger, og ENORM. Oplysningerne sagde at hurtige labyrintl\u00f8bere kunne klare labyrinten p\u00e5 lidt over en halv time, men man nok skulle afs\u00e6tte over en time til at komme igennem. Ellen kunne godt f\u00f8lge med p\u00e5 kortet n\u00e5r hun gad, men det var sjovere at l\u00f8be i gangene, s\u00e5 kortet var som regel overladt til de voksne. Karen var med i b\u00e6restolen. Vi skulle finde fem stationer p\u00e5 vejen og stemple et kort, s\u00e5 alle dele af labyrinten blevunders\u00f8gt n\u00f8je, for ikke at g\u00e5 glip af et stempel. Selvom vi var i f\u00f8rste del af labyrinten i over en halv time, var der ingen af pigerne der syntes det blev kedeligt.<\/p>\n
Bagefter var det tilbage til legepladsen og en rutsjebane af plastic p\u00e5 en bakke. Der skal ikke s\u00e5 meget til at lave noget sjovt for b\u00f8rn. Og s\u00e5 tog vi p\u00e5 traktortur gennem majsmarken. Turen blev k\u00f8rt af en ung mand der hed Alex, og som tog billeder af os var v\u00e6ldig god til at tage sig af og snakke med b\u00f8rnene p\u00e5 turen. Trine blev tilbage for at sk\u00e5ne ryggen for traktorbump.<\/p>\n
Bagefter tog K\u00e5re og Karen anden halvdel af labyrinten. Denne gang gik Karen selv det meste af turen, resten blev hun b\u00e5ret. Anden halvdel var lidt sv\u00e6rere end f\u00f8rste halvdel, til geng\u00e6ld havde vi l\u00e6rt at de fem stationer vi skulle finde ikke var i blindgyderne. Derfor gik det faktisk ret hurtigt at komme gennem labyrinten, men vi kunne se p\u00e5 andre i labyrinten at ikke alle syntes det var nemt at f\u00f8lge kortet. Jeg overh\u00f8rte flere der ikke anede hvor p\u00e5 kortet de var, og derfor helt havde opgivet at g\u00e5 efter kort. Jeg h\u00e5ber de fandt ud igen\u2026 Ellen ville hellere lege end med i labyrinten igen, s\u00e5 hun blev ude med Trine.<\/p>\n
Da Karen og K\u00e5re kom ud r\u00e5bte Trine op om at de skulle skynde sig. De kunne nemlig lige n\u00e5 med i en sidste tud med ko-toget, som Alex k\u00f8rte. De storgrinede begge to hele vejen – en ca. 7-\u00e5rig dreng var til geng\u00e6ld noget skeptisk overfor turen, og var lige ved at overveje at ville af, men blev alligevel p\u00e5 da Alex stoppede for at sikre alle var glade.<\/p>\n
Vi var ved majslabyrinten lige til de lukkede klokken 5. Pigerne ville helt sikkert v\u00e6re blevet der l\u00e6nge endnu hvis vi havde kunnet.<\/p>\n
Efter majslabyrinten havde vi udset os en cachetur mere. Rundt p\u00e5 nogle veje i det \u00f8de markomr\u00e5de var der nemlig nogle caches, og en uhyggelig multi-cache hvor vi skulle opklare mordet p\u00e5 en d\u00f8d heks. Undervejs fandt vi hendes lemmer og til sidst fandt vi ogs\u00e5 hvad der tilsyneladende var et fuglehus, men hvor man med den skjulte n\u00f8gle kunne finde heksens hovede og cachen. Ellen og Karen \u00e5d det hele r\u00e5t, n\u00e5r vi samlede plasticarme og -ben op i skoven \ud83d\ude42<\/p>\n
Vi passerede en jernbane og et \u201clille\u201d godstog p\u00e5 vejen. 181 vogne og 3 lokomotiver blev det til (to foran og et bagp\u00e5), og det tog flere minutter for toget at komme forbi. Selvom vi var p\u00e5 et \u00f8de fladt omr\u00e5de kunne vi p\u00e5 intet tidspunkt se hele toget p\u00e5 en gang for de f\u00e5 tr\u00e6er og bakker der var. Til geng\u00e6ld tudede det meget ofte – for p\u00e5 alle de sm\u00e5veje vi k\u00f8rte p\u00e5 var der selvf\u00f8lgelig ingen bomme eller blink for at k\u00f8re over banen.<\/p>\n
Et enkelt sted l\u00e5 cachen i et omr\u00e5de hvor der stod no trespassing et stykke tilbage p\u00e5 et skilt, og mens vi var ved at logge den kom en bil forbi, stoppede nogle 100 meter henne og begyndte at bakke. Vi valgte hurtigt at fortr\u00e6kke fra stedet\u2026<\/p>\n
En ting der slog os mens vi k\u00f8rte rundt p\u00e5 vejene var at alle veje var lige, og uanset om det var markveje eller asfalterede veje, s\u00e5 fulgte de det grid der var tegnet fuldst\u00e6ndig. Man kunne regne med at hvis der var udlagt en vej kunne man k\u00f8re ligeud af den lige s\u00e5 langt det skulle v\u00e6re. Et par steder var der endda lavet d\u00e6mninger over en s\u00f8 for at f\u00e5 vejen til at g\u00e5 ligeud.<\/p>\n
Klokken var 19 da vi havde fundet den sidste geocache, s\u00e5 efter at have k\u00f8rt et par omveje, fordi vejene var bygget lidt om siden GPS\u2019ens kort var opdateret, var det med at komme hjem, f\u00e5 noget mad og f\u00e5 pigerne puttet i seng.<\/p>\n\n\t\t