ROAD TRIP!<\/p>\n
Vi havde bestilt to overnatninger i Waterton nationalpark i Rocky Mountains helt nede ved gr\u00e6nsen til USA. Der var en ret lang k\u00f8retur derned, og to planlagte stop: Granum hvor K\u00e5res grandonkel Jens havde boet, og et historisk museum for indiansk b\u00f8ffeljagt: \u201cHead-Smashed-In-Buffalo-Jump\u201d.<\/p>\n
Bes\u00f8get i Granum var rigtig interessant, faktisk mere end vi havde forventet. Vi startede p\u00e5 kirkeg\u00e5rden, hvor vi gik rundt og kiggede p\u00e5 gravsten. Sammenlignet med en dansk kirkeg\u00e5rd var det meget anderledes. I det store hele var det en gr\u00e6smark med gravsten. Der var ikke sm\u00e5 indhegnede gravsteder, og de blomster der var var enkle plasticblomster. Der var jordegern OVERALT. Efter lang tids s\u00f8gen fandt Trine Onkel Jens\u2019 gravsten, og ved siden af den endda Onkel Mikaels, som vi faktisk slet ikke vidste var der p\u00e5 det tidspunkt. Dagen f\u00f8r havde K\u00e5re fundet Onkel Jens\u2019 d\u00f8dsannonce i en digitaliseret avis p\u00e5 internettet, hvor det blandt andet blev n\u00e6vnt at han var medlem af \u201cGranum Elk\u2019s Club\u201d og \u201cLions Club\u201d. Begge dele var ogs\u00e5 p\u00e5 gravstenen. En pudsig ting ved kirkeg\u00e5rden var en enkelt grav der l\u00e5 udenfor kirkeg\u00e5rden. Det var byens f\u00f8rste grav, for kirkeg\u00e5rden var ikke anlagt endnu da den f\u00f8rste kvinde d\u00f8de og blev begravet, og da landm\u00e5lerne m\u00e5lte op viste det sig at hun var begravet nogle f\u00e5 meter udenfor. I tr\u00e5d med canadiske firkantede jordudstykninger flyttede man ikke kirkeg\u00e5rden, og den enkelte fra ligger derfor nu som en lille udstikker fra den ellers tr\u00e6omkransede kirkeg\u00e5rd – men selvf\u00f8lgelig stadig i indviet jord.<\/p>\n
Onkel Jens\u2019 arv var g\u00e5et til en park i Granum, og n\u00e6ste stop var den park, for at se hvad det var. Parken viste sig at v\u00e6re campingplads, golfbane, skydebane, og rekreativ park for byen. Der var en bades\u00f8, en legeplads, og et udsmykket omr\u00e5de med blomster og et vandfald. Og igen masser af jordegern. P\u00e5 pladsen fandt vi en mindeplade for Onkel Jens, og det var faktisk lidt specielt at st\u00e5 og f\u00f8le sig lidt i tr\u00e5d med stedet fordi et familiemedlem engang havde v\u00e6ret med til at opbygge noget ud af et ellers tomt pr\u00e6rieomr\u00e5de.<\/p>\n
Efter bes\u00f8get i parken k\u00f8rte vi gennem Granum by. Granum er en lillebitte by med kun godt 400 indbyggere, men giver indtryk af at v\u00e6re efter alle ens forestillinger om rigtig amerikansk pr\u00e6rieby. Der var et lillebitte posthus, bibliotek, garage, general store, kro og r\u00e5dhus. P\u00e5 mange m\u00e5der havde man f\u00f8lelsen af at det var en rigtig frontier-by – ogs\u00e5 underbygget af at man p\u00e5 kirkeg\u00e5rden havde m\u00f8dt mange b\u00f8rnegrave fra grundl\u00e6ggelsens tid, og at omgivelserne omkring granum virkede \u00f8de og viltre. Vi havde snakket om at spise i Granum, men kroen var lukket, s\u00e5 vi endte med at k\u00f8re videre gennem byen.<\/p>\n
N\u00e6ste stop var \u201cHead-Smashed-In-Buffalo-Jump\u201d. Stedet er et sted hvor indianerne i sin tid havde arrangeret b\u00f8ffeljagt. Det havde g\u00e5et ud p\u00e5 at drive b\u00f8flerne langs pr\u00e6rien ud til at h\u00f8jt fald, hvor store b\u00f8ffelflokke var drevet ud over kanten, hvorefter der var k\u00f8d og skind til lang lang tid. Det var foreg\u00e5et gennem mange tusinder af \u00e5r indtil for kun et par hundrede \u00e5r siden.<\/p>\n
Vi startede turen med at spise i cafeteriet. En meget trist oplevelse, som levede op til alle fordomme om cafeterier i turistf\u00e6lder. Vi spiste pommes frites og wraps med b\u00f8ffel-k\u00f8d, som var det n\u00e6rmeste man nok kommer interessant med det sted. Men vi var sultne, s\u00e5 det var godt at f\u00e5 noget mad \ud83d\ude42<\/p>\n
Bagefter gik vi op og s\u00e5 ud over plateauet b\u00f8flerne havde v\u00e6ret jaget ud over. Det var en flot udsigt, og fascinerende og forestille sig de bissende b\u00f8fler falde ud over kanten. Faldet virkede ikke virkelig h\u00f8jt, men det viste sig at det havde v\u00e6ret mindst dobbelt s\u00e5 h\u00f8jt da man begyndte at bruge det til b\u00f8ffeljagt, men knogler og rester efterh\u00e5nden havde fyldt faldet op, og omr\u00e5det var tilvokset og yderligere formindsket efter at b\u00f8ffeljagterne var holdt op.<\/p>\n
Derefter tog vi turen ned gennem museet. Igen var det lidt for meget \u201cting-med-et-skilt\u201d til at holde Ellen og Karen fanget, men de legede lidt i en Tipi, og de synes det var sjovt at se en film p\u00e5 et kvarters tid med en rekonstruktion af b\u00f8ffeljagten.<\/p>\n
Efter museumsbes\u00f8get ville vi g\u00e5 en tur under faldet. K\u00e5re gik f\u00f8rst ned efter vand og en ble til Karen og var heldig nok til at der stod hjortedyr n\u00e6sten lige ved siden af bilen op ad skr\u00e5ningen. Imens var Ellen, Karen og Trine s\u00e5 heldige at en af de ansatte indianere holdt pause lige hvor de sad, og han havde tid og lyst til at snakke rigtig meget med dem. De fik et r\u00e5d om en tur i Waterton, og forskelligt at vide om omr\u00e5det f\u00f8r og nu.<\/p>\n
S\u00e5 blev det tid til g\u00e5tur. Vi fandt faktisk gamle knogler fra bisoner langs stien, og vi var ogs\u00e5 heldige at se adskillige dyr langs stien: En har var trykkede sig kun et par meter v\u00e6k, og vi s\u00e5 hjortedyr t\u00e6t p\u00e5 – en af dem var det Karen der viste os andre oppe fra sin plads p\u00e5 fars skuldre.<\/p>\n
Til sidst blev det til et sidste kig i en tipi, en enkelt sidste earthcache eller to og et blik p\u00e5 et par hjortebukke der stod og udstillede sig for os. S\u00e5 var det med bilen for det sidste str\u00e6k mod Waterton. P\u00e5 vejen s\u00e5 vi en Coyote p\u00e5 en mark. Den havde ikke travlt med at flytte sig, og at d\u00f8mme efter stillingen havde den nok en god grund. Den havde noget den skulle af med\u2026 \ud83d\ude42<\/p>\n
Vi stoppede i en by p\u00e5 vejen, Pincher Creek, og k\u00f8bte noget br\u00f8d og p\u00e5l\u00e6g vi kunne spise til aftensmad. K\u00e5re fik ogs\u00e5 k\u00f8bt nogle canadiske \u00f8l. Efterh\u00e5nden begyndte bjergene at komme t\u00e6ttere p\u00e5, og til sidste n\u00e5ede vi nationalparken. Vi bestilte et dagspas for at k\u00f8re i parken og fik hj\u00e6lp til hvilken vej vi skulle finde motellet vi skulle bo p\u00e5. Da vi endelig n\u00e5ede frem var klokken ved at v\u00e6re halv ni. Vi fik checket ind, og den rare receptionist havde tid til at fort\u00e6lle om byen og omr\u00e5det. Ellen fik ogs\u00e5 en chokolade og havde en med til Karen der var g\u00e5et udenfor med Trine.<\/p>\n
Det viste sig at Trine havde husket delvist forkert og blandet to moteller hun havde kigget p\u00e5 sammen, s\u00e5 hvor vi havde troet der var et lille tek\u00f8kken var der ikke noget. Faktisk var der stort set to v\u00e6relser hvor der ikke var plads til andet end sengene og et lillebitte bord. Det gav lidt udfordringer hvor vi fandt en lille lommekniv i handskerummet og trods alt fik sk\u00e5ret noget br\u00f8d og p\u00e5l\u00e6g til aftensmaden og mast os sammen om bordet.<\/p>\n
At f\u00e5 de to meget tr\u00e6tte piger til at sove i samme rum viste sig at v\u00e6re n\u00e6sten umuligt. Is\u00e6r Karen syntes det var sjovere at drille Ellen end det var at sove, s\u00e5 til sidst fik de hver deres sovev\u00e6relse og vi satte os udenfor mens de faldt i s\u00f8vn. Trine gik en tur gennem byen, og da hun kom tilbage kunne Ellen flyttes ind ved siden af Karen. S\u00e5 gik K\u00e5re sin tur \ud83d\ude42<\/p>\n
Vi havde f\u00e5et anbefalet Waterton som lidt mindre turistf\u00e6lde end Banff, s\u00e5 vi var overraskede over at Waterton var\u2026 en turistf\u00e6lde. Senere bes\u00f8gte vi dog Banff, og m\u00e5 indr\u00f8mme at Waterton er noget mindre turistf\u00e6ldet end Banff. Hele midtbyen var meget dyre restauranter, souvenirbutikker og hoteller. Man kunne f.eks. f\u00e5 \u00e9t \u00e6g og \u00e9t stykke toast til morgenmad til 8$ – det er nok ca. 4 gange dyrere end andre steder i Canada. <\/p>\n
Vi n\u00e5ede ogs\u00e5 i skiftehold at finde den samme cache, s\u00e5 vi begge havde fundet den. Den var for \u00f8vrigt en del af en geocachingmission i Waterton: Hvis man fandt fire af de caches der var udlagt af nationalparken fik man en flot coin.<\/p>\n\n\t\t