Vi havde taget instant oat meal med til morgenmad – men der var jo ikke det tek\u00f8kken vi havde regnet med\u2026 Det blev dog klaret ved at hotellet havde gratis kaffe og te, og vi hentede kogende tevand og blandede morgenmaden i det. Vi havde \u00e9n teske, resten improviserede vi med r\u00f8repinde. Meget primitivt \ud83d\ude42<\/p>\n
Dagen var afsat til en udflugtstur, med g\u00e5ture og en tur over gr\u00e6nsen til USA og over Going To The Sun Highway – en tur vi havde f\u00e5et anbefalet til vejfesten af en nabo som en k\u00f8retur der var v\u00e6rd at tage. Vi syntes dog at en tur kun i bil m\u00e5tte v\u00e6re noget kedeligt, s\u00e5 vi startede dagen med lidt g\u00e5ture. <\/p>\n
F\u00f8rst rundet i Waterton by. Inde midt i byen m\u00f8dte i hjorte der spankulerede omkring, tilsyneladende ligeglade med de mennesker der var der. Dog blev et kid til sidst skr\u00e6mt af en dame der pr\u00f8vede at tage billeder af den p\u00e5 under en meters afstand. Det fik mor og kid adskilt af en vej, vi h\u00e5ber de fandt hinanden igen uden uheld. Vejene i waterton har en hastighedsgr\u00e6nse p\u00e5 30 km\/t, s\u00e5 mon ikke det gik?<\/p>\n
Damen p\u00e5 motellet havde anbefalet at se nogle vandfald i udkanten af byen. Det fortr\u00f8d vi ikke! Det var nogle rigtig flotte fald, og K\u00e5re og Ellen gik ogs\u00e5 op og s\u00e5 dem oppefra. Der var egern overalt der underholdt turisterne, og Ellen var n\u00e6sten ikke til at f\u00e5 med videre fordi hun ville kigge p\u00e5 egernerne.<\/p>\n
Vi gik hjem og tog bilen. F\u00f8rste m\u00e5l var en g\u00e5tur vi havde f\u00e5et anbefalet af indianeren fra Head-Smashed-In-Buffalo-Jump som en rimeligt let klatretur med b\u00f8rn og Trine med stok. Men f\u00f8r vi n\u00e5ede s\u00e5 langt (og der var ellers kun ca. en kilometer) br\u00f8lede K\u00e5re pludselig at alle skulle kigge bagud. To k\u00e6mpestore Bighorn Sheep kom l\u00f8bende ad vejen bag os, og overhalede bilen indenom mens K\u00e5re var ved at tr\u00e6kke ind til siden for at kigge p\u00e5 dem. De passerede n\u00e6sten op og ned ad bilen, s\u00e5 vi havde rigelig mulighed for at beundre dem!<\/p>\n
S\u00e5 skulle turen op ad Bear\u2019s Hump. Karen var i b\u00e6restol, resten af os m\u00e5tte g\u00e5 selv. Ellen elskede det, is\u00e6r de steder der skulle klatres mest. Det var en rigtig god sti, hvor der var lavet trappetrin p\u00e5 de stejleste steder. P\u00e5 vejen op l\u00e5 der ogs\u00e5 en geocache, som vi signerede. Der er dog efter reglerne ikke bytteting i geocaches i nationalparken.<\/p>\n
Trine havde vist nok l\u00e6st sig til at der kun var en stigning p\u00e5 30 meter, men det viste sig hurtigt at hun m\u00e5tte have l\u00e6st forkert. Det gik bare op og op, og til sidst var Trine ved at give op og sige at hun ikke n\u00e5ede l\u00e6ngere. Vi m\u00f8dte heldigvis en dame der fortalte at nu var der ikke langt igen, s\u00e5 vi n\u00e5ede allesammen toppen – og Ellen var ikke til at skyde igennem, for hun havde besteget et bjerg! Hun havde gerne kravlet op p\u00e5 det n\u00e6ste bjerg ved siden af, men det var nu adskillige 100 meter h\u00f8jt, og der var ingen officiel sti, s\u00e5 der sagde vi stop \ud83d\ude42 M\u00e5ske skal hun v\u00e6re bjergbestiger?<\/p>\n
Vi havde k\u00f8bt frokost i en Subway i Waterton, og vi satte os p\u00e5 toppen og spiste vores mad. Vi m\u00e5tte passe p\u00e5 nogle meget n\u00e6rg\u00e5ende jordegern der ogs\u00e5 gerne ville spise vores mad, og ikke var blege for at hoppe op p\u00e5 den b\u00e6nk hvor vi sad og spiste for at f\u00e5 fat i det. Ellen ville gerne hilse p\u00e5 alle jordegernerne, og da vi skulle ned igen skulle hun lige sige farvel til dem f\u00f8rst. De to jordegern hun sagde farvel til vendte sig begge to om, satte sig p\u00e5 bagbenene og mimrede til hende, s\u00e5 hun var superglad for at egernerne ogs\u00e5 sagde farvel til hende.<\/p>\n
Vi fik kravlet ned igen, og var enige om at det var godt vi ikke p\u00e5 forh\u00e5nd vidste hvor langt der var derop, for s\u00e5 havde vi nok opgivet ved bunden. GPS\u2019en sagde vist nok at vi havde klatret 170 meter op og ned igen.<\/p>\n
Tilbage i bilen blev kursen sat mod gr\u00e6nseovergangen til USA ved Chief Mountain. Vi holdt lidt i k\u00f8 ved gr\u00e6nseovergangen, og vi kunne h\u00f8re nogen i en bil ved siden af snakke om at de var ekstra grundige i dag. Senere fandt vi ud af at USA havde h\u00e6vet terrorberedskabet samme dag, s\u00e5 m\u00e5ske var det derfor. Som udl\u00e6ndinge skulle vi udfylde en told- og indrejseblanket hver (dog slap K\u00e5re for at skrive n\u00e6r s\u00e5 meget fordi han i forvejen havde en ESTA udfyldt) og betale et gebyr p\u00e5 7$. Pigerne var ikke ligefrem gode til at sidde stille og vente, men de lukkede os dog ind alligevel. Vi fik at vide at gr\u00e6nseovergangen lukker klokken 10, men det skulle vi ogs\u00e5 meget gerne v\u00e6re ovre inden, det er trods alt et par timer over b\u00f8rnenes sengetid.<\/p>\n
P\u00e5 den anden side af gr\u00e6nsen i Montana gik vejen gennem en l\u00f8sdriftskv\u00e6gfold. Det bet\u00f8d at der gik k\u00f8er midt p\u00e5 vejen. Og der var ingen tvivl om hvem k\u00f8erne mente havde f\u00f8rsteret. Efter nogle kilometer kom vi ind i den n\u00e6rmeste \u201cby\u201d p\u00e5 gr\u00e6nsen: Babb. Den bestod af ca. 5 huse, en general store med motel og benzinstation og ikke rigtig andet. Her skulle vi lige have benzin p\u00e5 bilen. Men vi kunne rent faktisk ikke finde ud af at bruge benzinpumpen. Et par venlige motorcyklister med rygm\u00e6rker og det hele fik vist os fidusen: Man skal sl\u00e5 en arm p\u00e5 benzinpumpen ned, f\u00f8r benzinen l\u00f8ber. En af den slags hemmeligheder ingen skriver nogen steder, fordi alle ved hvordan en benzinpumpe virker \ud83d\ude42<\/p>\n
Efter Babb k\u00f8rte vi til St Mary, hvor vi skulle dreje ind mod Glacier nationalpark. Vi betalte dagspasset og var nu p\u00e5 Going To The Sun Highway. I starten var den dog ikke s\u00e5 meget en bjergvej. Vi var ikke kommet ret langt, f\u00f8r vi s\u00e5 en masse biler holde langs vejen, og flere af dem tog vist billeder. Vi satte farten ned og kiggede, og kun omkring 10-15 meter fra vejen oppe ad en skr\u00e5ning sad to sorte bj\u00f8rne og spiste b\u00e6r. Vi k\u00f8rte langsomt forbi, vendte bilen og k\u00f8rte tilbage og holdt ind langs vejen.<\/p>\n
At se vilde bj\u00f8rne var en af de ting vi havde h\u00e5bet p\u00e5, og at se dem fra bilen var faktisk helt ideelt, fordi vi ikke beh\u00f8vede at v\u00e6re s\u00e5 bekymrede fra pigerne. Der gik nu ikke mange minutter f\u00f8r der holdt endnu en bil ind. Det var park rangers, og de begyndte lige s\u00e5 stille at f\u00e5 rangeret bilerne videre. Jeg tror prim\u00e6rt det var fordi flere turister havde valgt at stige ud af bilen med deres kameraer, men vi valgte at vende bilen og k\u00f8re videre f\u00f8r rangerne n\u00e5ede hen til os. Det var sp\u00e6ndende at se de vilde bj\u00f8rne, og vi fik ogs\u00e5 nogle billeder, desv\u00e6rre virker zoomen i vores kamera ikke, s\u00e5 de blev kun rimeligt gode.<\/p>\n
Vejen begyndte at lbive lidt bjergvej, men vi syntes egentlig ikke at den var s\u00e5 speciel. Landskabet var flot, og det n\u00f8d vi, men vi overvejede ogs\u00e5 lidt om det havde v\u00e6ret en lang k\u00f8retur v\u00e6rd bare at se en vej gennem en nationalpark. Goidt vi havde set bj\u00f8rne, det var trods alt nok til at v\u00e6re det hele v\u00e6rd \ud83d\ude42<\/p>\n
Vi n\u00e5ede toppen af Logan\u2019s Pass og gjorde holdt. Vi havde h\u00e5bet at kunne k\u00f8be mad der, men der var kun en souvenirbiks. Vi k\u00f8bte nogle postkort og en bog, og gik udenfor for at g\u00e5 en tur ud over h\u00f8jsletten. Her var der en ny slags jordegern pigerne kunne kigge p\u00e5, og vi fandt endda en enkelt enzian, Trines yndlingsblomst.<\/p>\n
Ellen ville gerne g\u00e5 videre ud ad stien, men Trine kunne ikke holde til s\u00e5 meget mere, s\u00e5 det blev en far og datter-tur, men Trine og Karen gik lidt mindre rundt i passet. K\u00e5re og Ellen var heldige at se et murmeldyr der udstillede sig, og fik ogs\u00e5 taget nogle billeder. Ellen var igen begejstret for alt hvad hun kunne klatre op ad! Fra bjergstien kunne vi se vejen sno sig ned ad vestsiden af bjerget. Det s\u00e5 noget mere bjergvejsagtigt ud end den vej vi var k\u00f8rt op ad, s\u00e5 vi bestemte os for at forts\u00e6tte et stykke ned p\u00e5 vestsiden f\u00f8r vi vendte n\u00e6sen mod Canada.<\/p>\n
Kort efter Logan\u2019s Pass holdt vi ind igen. Pludselig stod en stor hvid bjergged n\u00e6r vejen, og udstillede sig. En park ranger holdt \u00f8je med den – og m\u00e5ske med at turisterne opf\u00f8rte sig ordentligt. Vi kiggede p\u00e5 den et stykke tid og fortsatte ned ad bjergvejen.<\/p>\n
Og s\u00e5 var det vi forstod hvorfor vejen var blevet anbefalet. Vi k\u00f8rte bogstaveligt talt p\u00e5 bjergsiden. Der var lige n\u00f8jagtig et plateau bredt nok til en smal tosporet vej, og en 20-30 cm h\u00f8j kant var alt hvad der adskilte en fra et n\u00e6sten lodret fald til den ene side. Udsigterne var spektakul\u00e6re! Og de steder man kunne se hvordan vejen var bygget op ad klippen var n\u00e6sten lige s\u00e5 fascinerende som naturen. Et sted l\u00f8b at vandfald under en hv\u00e6lving vejen var bygget p\u00e5. Et andet sted hed \u201cgr\u00e6demuren\u201d, hvor et tyndt vandfald l\u00f8b ned langs vejen i en 50 meters bredde. Et sted k\u00f8rte vi langs et vandfald, hvor der stadig l\u00e5 sne som dannede tynde broer over vandet. Et antal virtuelle caches l\u00e5 langs vejen, og vi kvalificerede os vist nok til mange af dem – men de er ikke lige logget endnu. Da vi var ved at v\u00e6re ude af bjergene vendte vi bilen igen, og k\u00f8rte tilbage mod Canada.<\/p>\n
P\u00e5 vejen tilbage holdt vi ind hvor vi f\u00f8rst havde set geden, og gik ind for at se et udkigspunkt. De s\u00e5 vi ogs\u00e5, og p\u00e5 vej ud igen puslede det, og der stod geden, eller en anden hvid ged, pludselig igen og kiggede p\u00e5 os gennem tr\u00e6erne et par meter v\u00e6k.<\/p>\n
Vi var efterh\u00e5nden ret sultne – klokken var efterh\u00e5nden et par timer over aftensmadstid, og selv med en sen frokost kunne vi godt bruge noget mad. S\u00e5 vi gl\u00e6dede os til vi kunne n\u00e5 St Mary\u2019s og k\u00f8be noget mad. Vi fandt et sted der s\u00e5 ud til at kunne give os noget mad, men der var ved at v\u00e6re et problem. Klokken var over 9, og vi vurderede at der var en halv times k\u00f8rsel til gr\u00e6nsen der lukkede klokken 10.<\/p>\n
Vi bestilte sandwich og hot dogs. Fyren der serverede det var flink og snakkede med K\u00e5re om vores husudveksling og bes\u00f8g til Canada og USA, og om hans \u00f8nske om at bes\u00f8ge Europa. Han tilbyd at lave nyt sandwichfyld men vi m\u00e5tte fort\u00e6lle at vi desv\u00e6rre skulle n\u00e5 gr\u00e6nseovergangen, s\u00e5 vi ville gerne have sandwiches med hvad han nu lige havde klar. Han lavede to superl\u00e6kre sandwiches og en hotdog, og m\u00e5tte s\u00e5 desv\u00e6rre lave den anden hotdog med et koldt br\u00f8d.<\/p>\n
Da vi n\u00e5ede til betalingen n\u00e6gtede han at ville have nogle penge, fordi der ikke havde v\u00e6ret alt fyld (der havde nu v\u00e6ret rigeligt) og han ikke havde to varme br\u00f8d! Vi kunne ikke engang tippe ham, f\u00e5r vi havde ingen amerikanske dollars i kontanter, og kun f\u00e5 i Canadiske (p\u00e5n\u00e6r 20$-sedler og det var alligevel meget nok). S\u00e5 vi fik alt maden gratis – det oplever man alts\u00e5 ikke s\u00e5dan lige i Danmark.<\/p>\n
Vi slugte det f\u00f8rste af vores mad p\u00e5 stedet og gik s\u00e5 i bilen. Vi bad GPS\u2019en om at k\u00f8re til gr\u00e6nseovergangen, og var ved at f\u00e5 et chock – den sagde vi ville v\u00e6re der ca. 21:50. Det var efterh\u00e5nden m\u00f8rkt, vi k\u00f8rte i et fremmed land, og vi huskede fra turen ned, at det ikke var nemt at k\u00f8re helt op ad fartgr\u00e6nserne – is\u00e6r ikke hvor der gik k\u00f8er p\u00e5 vejen.<\/p>\n
S\u00e5 turen blev k\u00f8rt s\u00e5 hurtigt det p\u00e5 nogen m\u00e5de var forsvarligt, og for at g\u00f8re ondt v\u00e6rre var vinduesviskerne ikke perfekte og efterh\u00e5nden blev forruden ramt af en del insekter der blev fanget af lyset, s\u00e5 k\u00f8re til sidst k\u00f8rte foroverb\u00f8jet for at kigge forbi den stribe vinduesviskerne havde lavet af d\u00f8de insekter.<\/p>\n
Vi har et billede fra da vi lige n\u00e5ede gr\u00e6nsestationen kl. 21:51:34 – og et da vi var kommet igennem kl. 21:54:15 – men bilen siger nu klokken er 21:55 der, og jeg tror det er kameraet der gik et minut galt. Gr\u00e6nsevagten bem\u00e6rkede ogs\u00e5 at vi kom lidt sent, spurgte lidt til hvorfor vi passerede gr\u00e6nsen, og var lidt nysgerrig efter homeexchange – og i dette tilf\u00e6lde car exchange. Han var dog ikke mist\u00e6nkelig, og ville ikke se papirerne p\u00e5 at vi havde lov at k\u00f8re bilen. Jeg g\u00f8r ud fra at biltyve ikke kommer med s\u00e5 opfindsomme historier \ud83d\ude42<\/p>\n
Adgangskontrollen til Waterton var lukket, s\u00e5 vi kunne ikke k\u00f8be dagspasset til at k\u00f8re i Waterton. Heldigvis var vejen ikke lukket – noget vi faktisk var blevet bekymrede for om de mon gjorde. Vi blev enige om at vi ville k\u00f8be dagspasset p\u00e5 vejen ud dagen efter, men det fik vi aldrig gjort, for man kunne faktisk ikke komme til boderne fra udk\u00f8rselssiden, og ikke engang holde ind for at g\u00e5 over til dem. Vi sender en undskyldende tanke til Waterton National Park.<\/p>\n
Selvom pigerne var enormt tr\u00e6tte, og klokken var 11 da vi n\u00e5ede vores motel, blev vi n\u00f8dt til at adskille dem i 10 minutter for at de ikke skulle holde hinanden v\u00e5gne – men s\u00e5 sov de ogs\u00e5 begge to tungt, og kunne l\u00e6gges ind til hinanden.<\/p>\n
Denne dag er uden tvivl en af dem fra ferien vi vil huske l\u00e6ngst! Rigtig mange af vores store oplevelser fra ferien var klemt ind p\u00e5 denne dag! Selvom oplevelserne foregik fra et lejet motelv\u00e6relse er der ingen tvivl om at det er home exchange og Paula og Dan vi takker for oplevelserne, for vi havde aldrig v\u00e6ret p\u00e5 det motel med adgang til en bil uden dem!\n\t\t