N\u00e6ste morgen gentog vi morgenmadstricket med tevand og oatmeal, og pakkede s\u00e5 bilen. Det var \u00f8sende regnvejr! Men ved at vende bilen kom bagagerummet lige n\u00f8jagtig under udh\u00e6nget, s\u00e5 tingene kunne komme nogenlunde i t\u00f8rvejr. Der var udcheckning kl. 11, men eftersom vi f\u00f8rst var oppe og samlet ved morgenmaden ca. halv 11 blev det lidt forhastet at f\u00e5 fyldt bilen.<\/p>\n
Vi n\u00e5ede dog det hele – ogs\u00e5 at hente en sidste kop gratis kaffe – og s\u00e5 drog vi afsted. Vi havde planlagt at vi skulle finde de sidste geocaches for at g\u00f8re os fortjent til en coin, og vi ville derfor ignorere regnvejret og tage p\u00e5 tur efter de sidste.<\/p>\n
Desv\u00e6rre var Trines og K\u00e5res regnt\u00f8j kun meget lidt regnt\u00e6t, og der gik ikke l\u00e6nge f\u00f8r vi var gennembl\u00f8dte. Og den f\u00f8rste cache ved Waterton Lake ville bare ikke findes. Efter at have ledt et stykke tid l\u00f8b GPS\u2019en ogs\u00e5 t\u00f8r for batterier. F\u00f8rst p\u00e5 det sidste fors\u00f8g p\u00e5 at t\u00e6nde GPS\u2019en gik et lys op for K\u00e5re, da han s\u00e5 titlen p\u00e5 cachen \u201cLook Up\u201d, og s\u00e5 blev den hurtigt fundet. Pigerne var mere til at kaste sten i s\u00f8en end at lede efter geocaches, og de havde det pragtfuldt p\u00e5 trods af vejret. Is\u00e6r Trine var dog til sidst klar til at opgive det hele.<\/p>\n
Trine og pigerne gik i t\u00f8rvejr i et skur, mens K\u00e5re k\u00f8rte bilen noget t\u00e6ttere p\u00e5. Faktisk helt hen til skuret s\u00e5 man n\u00e6sten kunne komme t\u00f8rskoet fra skur til bil. Og s\u00e5 k\u00f8rte vi efter de to caches der s\u00e5 ud til at v\u00e6re nemmest at g\u00e5 til fra bilen uden en l\u00e6ngere tur. Det blev til en lille tur gennem byen, og vi s\u00e5 igen hjorte mellem husene, og vandfaldet fra i g\u00e5r var blevet noget mere brusende med regnvejret! Til geng\u00e6ld var egernerne \u00e5benbart g\u00e5et i t\u00f8rvejr, for dem s\u00e5 vi ingen af.<\/p>\n
Langs Middle Waterton Lake blev der fundet endnu en cache. Trine blev i bilen og t\u00f8rrede, Karen og Ellen legede med vand og sten, K\u00e5re fandt cachen. Det tog kun ca. 10 minutter, s\u00e5 var vi alle tilbage i bilen og k\u00f8rte efter den sidste cache. Vi kom ikke helt s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 som vi troede vi kunne, men til sidste var der kun f\u00e5 hundrede meter cross country og K\u00e5re l\u00f8b alene afsted.<\/p>\n
Der var ingen stier og da K\u00e5re havde l\u00f8bet langt nok op ad en lilel bakke til ikke at kunne se bilen gik det op for ham hvad han egentlig lavede. Han l\u00f8b stille alene rundt i et bj\u00f8rnereservat udenfor almindelig menneskeomr\u00e5de. Stort set pr\u00e6cist alt hvad han ikke burde g\u00f8re. Strategien blev \u00e6ndret til at g\u00e5 og lave noget larm, cachen blev fundet og logget, og p\u00e5 vej tilbage s\u00e5 han aff\u00f8ring fra et stort dyr. Han spekulerede over hvad det mon kunne v\u00e6re fra. Senere s\u00e5 han bj\u00f8rneaff\u00f8ring, og det var temmlig sikkert det det var\u2026 N\u00e6ste gang ville det nok v\u00e6re en god id\u00e9 at g\u00e5 nogen stykker sammen.<\/p>\n
Vi k\u00f8rte tilbage og fik vores coin for veludf\u00f8rt og v\u00e5dt arbejde, skiftede til t\u00f8rt t\u00f8j og k\u00f8rte hjemad. P\u00e5 vej ud af Waterton s\u00e5 vi vores sidste hjort mellem husene. Vi kom igen igennem Pincher\u2019s Creek p\u00e5 vejen hjem, og som den nemmeste l\u00f8sning k\u00f8rte vi ind i en WalMart og spiste p\u00e5 den McDonald\u2019s der l\u00e5 der. Pigerne fik hver en sm\u00f8lf i deres menuer, og den blev herefter medbragt p\u00e5 hver biltur. En canadisk bedstefar faldt i snak med os om hvor vi kom fra. Han kendte ikke sm\u00f8lferne, men var overbevist om, at det m\u00e5tte vi g\u00f8re, for den slags alfer var en del af vores mytologi. K\u00e5re m\u00e5tte jo skuffe ham lidt med at det var fra en belgisk tegneserie, og ikke \u00e6gte mytologisk, men han var vist beh\u00f8rigt imponeret over at de var af europ\u00e6isk oprindelse \ud83d\ude42<\/p>\n
Vejen tilbage til Calgary k\u00f8rte vi ad en alternativ rute, \u201cthe cowboy route\u201d. Landskabet var lidt anderledes end turen ned. Der havde det mest v\u00e6ret opdyrket land. Turen tilbage var stadig langt nok fra bjergene til at det var rimeligt fladt, men alligevel bakket klippegrund. Derfor gik der mest kv\u00e6g og der var lidt mere variation i udsigten. Pludselig kom vi f.eks. gennem en kl\u00f8ft med en brusende flod, som man ikke havde kunnet se var der f\u00e5 hundrede meter f\u00f8r. Vi kom ogs\u00e5 gennem Black Diamond, som har sit navn fordi det er en af de st\u00f8rste olieomr\u00e5der i Alberta. Vi s\u00e5 ogs\u00e5 flere olieboringer omkring byen end vi ellers havde set. <\/p>\n
Vi m\u00e5 indr\u00f8mme at da vi f\u00f8rst kom hjem til vores \u201cCanada-hus\u201d som Karen kaldte det, var det et velkomment syn efter tre dejlige men lange dages udflugt. Aftensmaden blev klaret ved at Trine hentede mad ved Edo fra SouthCenter Mall\u2019s food court. De kunne ikke helt forst\u00e5 at hun bare ville have fire portioner med fordelt med ris i en beholder og k\u00f8d og sovs i en anden, men hun fik da lov at k\u00f8be det alligevel \ud83d\ude42<\/p>\n\n\t\t