Ellen havde spurgt meget til indianere og v\u00e6ret meget fascineret af ham vi m\u00f8dte ved Head-Smashed-In-Buffalo-Jump. S\u00e5 for at l\u00e6re hende lidt om rigtige indianere i stedet for \u201cLucky Luke-indianere\u201d havde vi pr\u00f8vet at finde ud af om ikke der var nogle muligheder ved indianerreservatet for Tsuu T\u2019ina-folket ved Weaselhead i Calgary.<\/p>\n
Der viste sig at v\u00e6re et museum, og det besluttede vi os for at bes\u00f8ge. Det var en m\u00e6rkelig oplevelse. Vi havde fundet noget der mindede om en adresse og k\u00f8rte efter den, men kunne ikke finde noget der mindede om at v\u00e6re et museum. Vi fandt til geng\u00e6ld administrationsbygningen, som var en moderne luksuri\u00f8s meget flot udsmykket bygning, og K\u00e5re gik ind og spurgte om vej i receptionen.<\/p>\n
Instruktionerne f\u00f8rte os til en skole\/gymnasium\/sportshal, igen uden at noget mindede om at v\u00e6re museum. K\u00e5re gik ind for at sp\u00f8rge om vej igen, og fandt inde i bygningen et lille skilt der vist mod museet, s\u00e5 han gik tilbage og hentede resten af familien. Vi gik ind i bygningen og efter skiltet, og pludselig l\u00f8ber en midaldrende kvinde efter os, og sp\u00f8rger om vi leder efter museet. Det kan vi jo bekr\u00e6fte. Hun l\u00e5ser os s\u00e5 ind i det lille museum, der best\u00e5r af to ret sm\u00e5 rum, med udstillinger af ting fra \u00e6ldre og nyere historie i indianerreservatet. Vi m\u00e5tte desv\u00e6rre ikke tage billeder.<\/p>\n
Ellen syntes egentlig det var sp\u00e6ndende, men havde sv\u00e6rt ved at indordne sig under at det ikke var et sted man kunne pjatte og r\u00e5be op, og i det hele taget var det lidt m\u00e6rkeligt at v\u00e6re de eneste der var til stede i museet, med en enkelt indianerkvinde der talte ret d\u00e5rligt engelsk.<\/p>\n
Vi endte med at forlade indianermuseet med nogle ret blandede indtryk. Det var helt tydeligt ikke et museum der tiltrak mange turister, men heller ikke et der pr\u00f8vede p\u00e5 det. Vi snakkede om at grunden kunne v\u00e6re at indianerne ikke \u00f8nskede at v\u00e6re \u201ci zoologisk have\u201d, hvilket er forst\u00e5eligt nok, men det f\u00f8ltes stadig som om der var masser af historie man kunne fort\u00e6lle, som blev gemt lidt v\u00e6k – som en slags d\u00e5rlig samvittighed. Et andet indtryk var at indianerne var ret stolte over den indianerh\u00f8vding der havde lavet aftalen om reservatet – en aftale der \u00e5bentbart var langt bedre end den andre indianerh\u00f8vdinger havde forhandlet hjem. Alligevel kan man ikke andet end f\u00e5 en lidt d\u00e5rlig smag i munden som bes\u00f8gende europ\u00e6er, n\u00e5r man ser p\u00e5 det relativt lille omr\u00e5de indianerne har tilbage af deres store jagtmarker, fordi de ikke forstod europ\u00e6isk m\u00e5de at fortolke ejendom og ret til land p\u00e5. Og det er sv\u00e6rt at acceptere hvordan indianerne er havnet i et limbo af fattigdom, fordi de med deres selvst\u00e6ndighed i reservaterne ikke er en del af den udvikling Canada har gennemg\u00e5et til industrialiseret vestlig verden, men alligevel ligger under den, da der ikke er plads til indianernes gamle verden i isolationen af reservatet. Canadierne med europ\u00e6iske aner lader til at v\u00e6re rimeligt respektfulde overfor de oprindelige folkeslag i Canada. Men alligevel er skellet tydeligt og ubehageligt.<\/p>\n
Efter bes\u00f8get p\u00e5 indianermuseet var vi p\u00e5 g\u00e5tur i Fish Creek, denne gang i en lidt vestligere del end vi havde bes\u00f8gt f\u00f8r. Vi startede med at lede efter en kort multi-cache, men den ville ikke findes. Derefter ville vi p\u00e5 g\u00e5tur. Vi havde planlagt en rundtur over tre broer, men desv\u00e6rre var dele af omr\u00e5det sp\u00e6rret af efter oversv\u00f8mmelserne, s\u00e5 det blev lidt mere en ferm-og-tilbage-tur. Det var til geng\u00e6ld en fin tur. Vi gik blandt andet langs kanten af Fish Creek, hvor floden havde vasket helt ind til stien, og vi kun lige kunne kante os forbi p\u00e5 kanten af bredden. Og Ellen og Karen var meget begejstrede over at der var rigtig mange gr\u00e6shopper, som hoppede hen over stien, og de var meget imponerede over hvor langt de kunne hoppe. Det var vores sidste g\u00e5tur i Fish Creek park. Hvor er Calgary heldige at have s\u00e5 dejlig natur midt i byen!<\/p>\n
Efter g\u00e5turen var det faktisk p\u00e5 h\u00f8je tid til frokost, og vi var blevet enige om at benytte en food court til form\u00e5let, men ogs\u00e5 at k\u00f8re et andet sted hen end SouthCenter Mall som vi havde bes\u00f8gt s\u00e5 tit. S\u00e5 vi k\u00f8rte i stedet for til Chinook Center, som vi havde lagt m\u00e6rke til flere gange vi k\u00f8rte gennem byen, og som s\u00e5 meget stor ud, s\u00e5 hvorfor ikke se hvad der var der? Og det center var stort. Det var faktisk enormt.<\/p>\n
Det f\u00f8rste vi s\u00e5 der var en k\u00e6mpestor steampunk dinosaurus. Derefter gik vi op i stedets food court, hvor der over hovederne p\u00e5 os fl\u00f8j forskellige steampunk flyvemaskiner. Ret underholdende at kigge p\u00e5. Vi spiste et ret forglemmeligt m\u00e5ltid af junkfood og gik ud for at se p\u00e5 centeret. <\/p>\n
Det var rigtig rigtig stort, og vi n\u00e5ede ikke hele centeret rundt. Der var flere butikker i stil og st\u00f8rrelse med Magasin og Salling inde i centeret, foruden bunker af andre butikker. Et sted var der en meeeeget lang k\u00f8, og vi fandt ud af at det var til LEGO-butikken, der havde et arrangement hvor man kunne bygge en figur og f\u00e5 en lille LEGO-ting med hjem. Vi valgte at undg\u00e5 k\u00f8en. <\/p>\n
Vores favoritbutik, hvor vi var l\u00e6nge, var Discovery Hut. En kombination, hvor der var leget\u00f8jsbutik med \u201cintelligent\/n\u00f8rdet\u201d leget\u00f8j til b\u00f8rn og br\u00e6tspil og fan merchandise til voksne. Jeg kan ikke komme i tanker om nogen butik i Danmark der har tiltalt mig bare halvt s\u00e5 meget \ud83d\ude42 Vi k\u00f8bte nogle spil til b\u00e5de Ellen, Karen og os voksne, og noterede os m\u00e6rkerne p\u00e5 adskillige leget\u00f8jsproducenter til kommende \u00f8nskesedler. Vi kunne sikkert sagtens have k\u00f8bt os endnu fattigere.<\/p>\n\n\t\t