Det er hverdag – v\u00e6kkeuret ringer alt for tidligt, for nu er der jo pludselig en der skal i skole til klokken 8. Det er ogs\u00e5 lykkedes hver eneste dag, med en enkelt undtagelse, hvor Ellen m\u00e5tte komme lidt for sent p\u00e5 grund af en nedsmeltning. (\u00c5h ja, en m\u00e5ske relevant oplysning: Ellen fik i juni konstateret autisme – se n\u00e6ste indl\u00e6g.)<\/p>\n
Ellen g\u00e5r glad i skole hver eneste dag, men som hendes l\u00e6rer sagde i g\u00e5r: Nu begynder l\u00e5get at komme af, s\u00e5 nu ser de ogs\u00e5 den Ellen vi ser. Faktisk var det helt rart at h\u00f8re l\u00e6rerens beskrivelse, for hun ser pr\u00e6cist det samme som os. Og Ellen er s\u00e5 glad for hende, s\u00e5 det er sk\u00f8nt. <\/p>\n
I weekenden var vi i biografen alle fire – for allerf\u00f8rste gang, for Karen har aldrig v\u00e6ret med f\u00f8r. Men hun startede p\u00e5 samme m\u00e5de som Ellen – nemlig til Viborg Animations Festival<\/a>. Vi s\u00e5 Ernest og Celestine, en belgisk tegnefilm. Den var rigtig s\u00f8d og vi havde en rigtig god tur. <\/p>\n\n\t\t