Fredag aften k\u00f8rte vi til Randers for at hente vores aftensmad og for at finde en geocache – Grusgraven. Mig og Ellen rutchede mest ned i grusgraven og vel nede spiste vi vores sandwiches. Vi havde k\u00f8bt pastasalat til Ellen, det plejer hun gerne at ville have, men nej – hun spiste halvdelen af K\u00e5res sandwich! Siri n\u00f8d at f\u00e5 lov til at l\u00f8be frit. Ellen var rigtig god til at klatre p\u00e5 bakkerne\/skr\u00e5ningerne og m\u00e5tte kun lige have hj\u00e6lp det allersidste stykke op.<\/p>\n
L\u00f8rdag var bare en tulledag og i dag skulle vi ud for at se k\u00f8erne danse. Sidste \u00e5r var vi oppe ved Hammersh\u00f8j, s\u00e5 i \u00e5r k\u00f8rte vi til R\u00f8dk\u00e6rsbro. Ellen smagte noget m\u00e6lkenoget og synes det var godt. Vi s\u00e5 og klappede kalvene – Ellen havde ikke helt mod til at lade de ret store kalve slikke hende, men hun synes de var sp\u00e6ndende. Vi s\u00e5 ogs\u00e5 en ko blive malket af en robot – der var bare ikke nogen der havde fortalt robotten at koen manglede en pat, s\u00e5 den blev ved med at pr\u00f8ve at s\u00e6tte dimsen p\u00e5 koen. Koen virkede nu ligeglad, bare lidt nysgerrig overfor alle de mennesker der stod og s\u00e5 p\u00e5 den. \ud83d\ude42<\/p>\n
Og s\u00e5 var det tid til at k\u00f8erne skulle ud. Vi fik en fin plads langt fra stalden, men med rigtig god udsigt. Og s\u00e5 var vi endda s\u00e5 heldige at k\u00f8erne kom helt ned til os og hoppede rundt. Ellen var lidt betaget af dem, men ogs\u00e5 glad for at far var lige ved siden af hende. Inden vi skulle hjem n\u00e5ede Ellen at lege lidt i halmen, som dog var sat op p\u00e5 en m\u00e5de s\u00e5 det mest var til store b\u00f8rn.<\/p>\n
P\u00e5 vejen hjem var vi lige i Ans for at finde en cache der har irriteret os i flere \u00e5r. Vi har bare ikke kunnet finde den. Men i dag r\u00e5bte og skreg den af os… Suk.<\/p>\n
Ellen er begyndt at v\u00e6re meget let ant\u00e6ndelig! Hun vil have sin vilje og f\u00e5r hun den ikke, s\u00e5 bliver hun skrigende sur. I aften efter aftensmaden skulle vi ud. Det ville hun egentlig gerne, men hun ville ikke have str\u00f8mper p\u00e5, hun ville ikke have sko p\u00e5 og hun ville ikke have jakke p\u00e5! S\u00e5 de blev puttet p\u00e5 en skrigende og k\u00e6mpende unge og s\u00e5 snart det var overst\u00e5et, s\u00e5 gik hun ud og legede dejligt tre kvarter. Somme tider er det fordi hun selv vil, og s\u00e5 f\u00e5r hun lov til det selv. Men n\u00e5r hun s\u00e5 bare fjoller rundt, s\u00e5 bliver vi jo n\u00f8dt til at g\u00f8re noget og s\u00e5 bliver hun sur! Heldigvis bliver hun oftest hurtig god igen. Normalt f\u00e5r hun ogs\u00e5 lov til at g\u00f8re tingene selv og s\u00e5 beder hun om hj\u00e6lp n\u00e5r hun ikke kan mere.<\/p>\n
Det er ikke altid nemt at v\u00e6re to \u00e5r og ikke helt kunne det man vil og ikke helt kan sige hvad man egentlig vil – og det er heller ikke altid nemt at v\u00e6re for\u00e6lder til en to-\u00e5rig, der vil selv og ikke kan sige hvad hun vil!<\/p>\n\n\t\t