Jeg er simpelthen blevet for d\u00e5rlig til at holde bloggen opdateret. Det var ligesom om den h\u00f8jre arm fik mig ud af rytmen.<\/p>\n
Siden sidst har vi v\u00e6ret til endnu et event – geocachingens 10 \u00e5rs f\u00f8dselsdag. <\/p>\n
Ellers g\u00e5r alt stille og roligt. Hun bliver mere og mere selvst\u00e6ndig og st\u00e6dig. I morges havde jeg f.eks. taget blepakken med ind p\u00e5 hendes v\u00e6relse, da jeg tog hende op. Men NEJ! Den blepakke ville hun selv hente. S\u00e5 jeg satte den ind p\u00e5 sovev\u00e6relset og s\u00e5 kunne hun hente den der. Men det var heller ikke godt nok, for hun kunne da godt huske at den havde st\u00e5et inde i stuen. S\u00e5 hun gik ind i stuen, satte den p\u00e5 gulvet, tog den op og gik ind p\u00e5 v\u00e6relset med den! <\/p>\n
S\u00e5 man er s\u00e5dan lidt forvirret, for egentlig er det jo godt at hun er selvst\u00e6ndig og gerne vil g\u00f8re tingene selv, men p\u00e5 den anden side skal hun jo heller ikke have lov til at bestemme alt selv. S\u00e5 hun m\u00e5 ogs\u00e5 l\u00e6re at acceptere at vi nogle gange bare bestemmer!<\/p>\n
Senere i morges faldt hun og slog sin ene arm. Straks skulle jeg puste p\u00e5 den. “Ogs\u00e5 ondt anden arm.” S\u00e5 blev der pustet. “Ogs\u00e5 ondt \u00f8re.” Puste mere. “Ogs\u00e5 ondt andet \u00f8re.” Og s\u00e5dan blev vi ved. \ud83d\ude42<\/p>\n
Men her er et par billeder, s\u00e5 h\u00e5ber jeg at jeg vender tilbage i morgen med billeder af en ny sandkasse!<\/p>\n\n\t\t