S\u00e5 blev det Ellens tur til at skulle en tur til l\u00e6gevagten. <\/p>\n
Da jeg hentede hende i vuggestuen lagde jeg godt m\u00e6rke til at hendes h\u00f8jre ankel var lidt h\u00e6vet, men da vi s\u00e5 n\u00e5ede ned til \u00e5en for at hente K\u00e5re var det hele underbenet der var h\u00e6vet, varmt og r\u00f8dt – og det blev v\u00e6rre og v\u00e6rre.<\/p>\n
S\u00e5 da K\u00e5re kom cyklede vi hjem og ringede til vagtl\u00e6gen og k\u00f8rte videre til Viborg – dog i bil! Hun var \u00f8m, men ikke noget der gjorde voldsom ondt. <\/p>\n
I Viborg var der tre kvarters ventetid, f\u00f8r en flink l\u00e6ge bad Ellen om at g\u00e5 p\u00e5 line ind til hende (Ellen gik p\u00e5 line p\u00e5 striberne i gulvet udenfor). Ellen lod sig frivilligt unders\u00f8ge og det er enten en infektion i et lille s\u00e5r p\u00e5 skinnebenet eller en voldsom allergisk reaktion p\u00e5 det der har lavet det lille s\u00e5r p\u00e5 skinnebenet. S\u00e5 vi holder \u00f8je med hvordan det udvikler sig – falder det over nogle dage er det en allergisk reaktion – bliver det v\u00e6rre er det en infektion og hun skal ned til vores egen l\u00e6ge og have penicillin.<\/p>\n\n\t\t