Da vi spiste morgenmad tog jeg sådan en lille julemand på 5 centimeter der kan trækkes op og så går meget langsomt fremad og lod gå hen mod Ellen. Med forfærdelse i blikket hev hun sin skål med morgenmad og hendes krus med mælk hen til sig og udbrød “MIN!”

I går skulle der julepyntes! Ellen synes det var lidt sjovt at være med til, men det var nu også hyggeligt at sidde med eee’en i sofaen. 🙂

Dagen i dag har stået på, ja, geocaching. 🙂 Der var kommet et par nye ved Fussingø, så de skulle da findes.

Den ene lå ved en sø, så det tog lidt tid at finde den, for Ellen skulle hele tiden forhindres i at hoppe i søen. Og selvom vi lovede hende at vi kommer tilbage til sommer, så hjalp det ikke helt. Den anden lå i hundeskoven syd for søen og her tog Ellen det meste af turen på fars skuldre, mens hun gik det meste af vejen tilbage til bilen selv. Det tog også noget tid, for hun havde fundet to grankogler, som skulle kastes fremad, samles op og kastes igen… Og så skulle hun op på alle stubbene og hoppe ned igen.

Efter sådan en hård formiddag skulle der også en middagstur til – hun sov til 17.15!

I aften har vi bare hygget, pakket julegaver ind og lagt puslespil.

Det har været en lang dag for Ellen. Først skulle hun tidligt op, fordi jeg skulle til eksamen. Så Kåre cyklede hende ned i vuggestuen, hvor der var lidt panik, fordi de skulle på bustur – men det var der ingen der havde husket. Men de kom da en tur ind på Randers Bibliotek, hvor de legede med udklædningstøj og kiggede i bøger.

Da Ellen så blev hentet, så var det direkte til gymnastik, hvor de bl.a. legede med balloner og lommelygter. Og den store hoppe-/løbepude blev pustet op!

Aftenen er gået med dukkeputning og bad. Ellen puttede sin dukke, hev sutten ud af munden af hende, hev hende op, rakte begge dele til mig med ordet “sut” og når jeg så havde sat sutten i munden på dukken blev den puttet igen – og det kunne vi gøre lææænge. Sjovest var det da Ellen puttede dukken med ordene “det var godt!”. Og når dukken bliver puttet sætter Ellen fingeren op på næsen og siger “shhh”.

Den lille gøj snakker mere og mere – og det meste af det forståeligt. Tre ord sætter hun sammen nu og hun går og synger “sover du, sover du”. Det er godt nok det eneste af den sang hun kan, men det er sødt når hun synger.

Efter at have sovet to timer mindre end normalt vågnede Ellen. Jeg var ikke lige klar til at skulle op, så jeg puttede gøjen og gik i seng igen i håbet om at hun ville sove videre! Optimistisk, ja, specielt da jeg åbenbart havde glemt at lukke siden på sengen igen. Så der gik ikke mange sekunder, før der var en der krøb op i sengen til mig.

I vuggestuen har hun været som normalt, selvom hun har manglet to timers søvn. De har været på biblioteket for at se film i formiddags.

Da hun blev hentet var det gymnastiktid. Og så kunne det mærkes at der manglede noget søvn. Men da redskaberne kom frem gik det hele lidt bedre – Ellen har faktisk frygt i livet. Da hun skulle gå balancegang på en lidt ustabil bænk oppe i godt en meters højde var hun rent faktisk lidt usikker! Det var nu også meget sjovt at alle ungerne havde deres små scootere med – de var faktisk rigtig gode til at dele med hinanden.

Men nu er det vist også ved at være puttesovetid. 🙂

Ellen står op og gynger i tovene. Det er rigtig sjovt, for der er stort sving på.

Forhindringsbanen er sjov.

Man skal koncentere sig for at holde balancen.

I dag har Ellen fået en v.Smile Baby, altså en spillekonsol rettet mod de 9-36 måneder gamle børn. Hun fangede meget hurtigt ideen i den – både at bruge selv hånddimsen for sig selv, men også at der skete noget på fjernsynet samtidig med at hun trykkede på noget på dimsen.

Straffen kom da hun skulle i seng. For hun pegede straks op på modtageren i stedet for at komme hen og sætte sig på mit skød og få en godnathistorie. Men ingen computer før sengetid, så hun fik en historie alligevel – selvom hun nu legede med LEGO imens.

I morges da jeg afleverede Ellen så vi lige lidt til temperamentet: Der var ikke helt formiddagsmadstid, så madpakken kom i køleskabet – med det resultat at Ellen smed sig hysterisk ned på gulvet og skreg. Hendes gode ven S blev helt ked af at se Ellen sådan, så han var lige ved at give sig til at græde. Men det hjalp nu ikke Ellen, som pænt måtte vente på at de andre også skulle spise. Hun var nu ikke ved at dø af sult – hun havde lige spist 3 dl A38 med havregryn og müsli herhjemme!

Ellen og mor hygger sig med v.Smile Baby.

Ellens fine, nye strømper er en anelse for store.