Ellen stod og hang lidt op af mig og jeg synes hun var en smule var. Jeg sagde til hende, at jeg synes vi lige skulle tage hendes temperatur. 30 sekunder senere lyder det inde fra sengen: “Godt nok være forsigtig”. Så havde Ellen ellers taget bleen af og lå med numsen i vejret. 🙂

Hun havde så en smule feber, så vi gik ud og tog et STORT glas saftevand. Hun fik lov til at få fire saltstænger til. Hun stak hånden i bøtten og tog fem saltstænger – lige det hun fik fat på. Jeg spurgte hvor mange saltstænger det var hun måtte tage. Hun kiggede på dem hun havde i hånden og lagde en tilbage. Jeg var lidt imponeret.

Jeg synes altså ikke det er ret lang tid siden hun bare lå og lå! Men det går altså hurtigt.

Ellen er begyndt at synes det er særdeles ondskabsfuldt at tage billeder af hende. Men det kan moderen nu ikke lade være med alligevel.

Til gengæld har hun fundet verdens nemmeste måde at give barnet en ren ble og tøj på om morgenen: Gå på Youtube med mobilen og find et par minutter med Malle Mus (Maisy). Så går alt som en leg. 🙂

Til aftensmad i dag fik vi tunsalat og majskolber. Det er efterhånden længe siden vi har fået grønne bønner, så Ellen spurgte hvad det var. Vi opfordrede hende til at smage og det gjorde hun og det smagte jo godt. Hun bryder sig til gengæld ikke om rå tomater – men hun smager alligevel jævnligt på dem. Det synes jeg er rigtig dejligt.

Men majskolben kunne hun altså ikke lige greje. Majs er hun helt pjattet med, men de plejer jo ikke at sidde på kolben. Så da jeg tog en kolbe blev jeg særdeles nøje studeret og da hun først fandt ud af hvad hun skulle stille op med det gik det også ganske fint.

Nu er hun lige blevet puttet – “bare i seng”, sagde hun, så der blev hverken til godnatsang eller godnathistorie – bare en puttet gøj. Og så beskidt som hun var, så skal jeg vist have vasket sengetøj i morgen. “Fordi lege i sandkassen” – det er altså grunden til at hun er så beskidt – og det er jo kun godt. 🙂

Der sker ikke så meget nyt her. Ellen har været på skovtur med vuggestuen i dag og de så en stor skovsnegl og bænkebidere og ikke nogle dyr og det var trælst – det er i hvert fald det Ellen fortæller. 🙂

Hun er blevet supergod til at lægge sit Noas Ark puslespil, så jeg skal have købt et nyt til hende.

Vi skal til Goslar på sommerferie og så skal man have et pas! Men det er altså ikke nemt at tage pasbilleder af en 2-årig, der skal være ligefra, med ensfarvet baggrund, begge øjne åbne, munden lukket, begge ører synlige osv! Jeg har fået taget et som jeg håber virker. Nu skal jeg bare have fundet ud af at få det fremkaldt/udskrevet, så de kan skanne det ind – det er simpelthen det mest åndsvage – jeg er sikker på at fotograferne har bestukket nogen!

Ellen væltede på sin trehjulede i eftermiddag og skreg op – jeg løb (okay, luntede) ud til hende, for det så også lidt alvorligt ud. Men nej, det var bare hendes bolle der var faldet af ladet, da cyklen væltede! 🙂

Men i morges da Ellen satte sig ind i bilen for at komme i vuggestue var kommentaren: Køre Tyskland nu? 🙂

Det har været en travl weekend. I går var vi sammen med resten af mødregruppen inviteret til Galten til brunch. Det var rigtig hyggeligt, men det er godt nok svært at overbevise seks 2-årige om at de skal sætte sig sammen så man kan få et godt billede. 🙂

I dag har vi været til isspisningsevent i Randers sammen med en masse andre geocachere. Ellen fik en lille vaffel med en enkelt kugle og den fornøjede hun sig med i tre kvarter. Jeg havde det ikke frygtelig godt, så vi kørte hjem uden at have fundet en eneste eventcache.

I øjeblikket er Ellen VIRKELIG 2 år! Hun skal afprøve grænser hele tiden, hun sparker og gør alt det hun ikke må. Og når man så irettesætter hende, så griner hun bare og gør det igen. F.eks. vil vi ikke have at hun smider mad på gulvet eller smider sand og sten efter os. Det er jo ikke ligefrem fordi vi er urimelige! Men dagene er mest bare en stor kamp, så det er lidt hårdt at have en 2-årig – specielt når man samtidig render og kaster op i ny og næ og har kvalme konstant! Men det får forhåbentlig over igen.

Og hun er nu godt nok sød, når hun sidder inde i sin seng og skråler for fuld hals. I går var det Boogie-woogie og i dag var det Bro-bro-brille. 🙂

I dag da jeg afleverede Ellen var der lige en ble der skulle skiftes og mens jeg ryddede op efter det gik Ellen ind og legede. Da jeg så havde lagt tøj på plads og vi havde hjulpet hinanden med at få madpakken i køleskabet ville jeg tage hjem – lungebetændelsen er stadig træls, så jeg trængte til at slappe lidt af.

Men nej, jeg skulle lige have en kop kaffe først. Hun sad godt nok sammen med de andre og sang, men hun sprang op, løb over i legekøkkenet og hentede kaffekanden og en kop og hældte op til mig: “Værsgo mor”. Og da jeg så havde “drukket” min kaffe og givet hende koppen, sagde hun pænt “farvel mor” og ryddede op efter kaffen, mens jeg gik. 🙂

Hun er nu lidt sød.

Vi er målløse. Ellen har tegnet Nikolaj på sin mave – så man ikke er det mindste i tvivl om at det er Nikolaj:

Ellen med Nikolaj.

Dagens tur gik atter til Fussingø. Det blev til tre caches og Skovens Dag. Vi smagte pandekager og svampesuppe og kørte med hestevogn.

I eftermiddag har vi bare tullet i haven.

Hun er begyndt at lege mange rollelege med sit legetøj. Kaninen skal have pudset næse, isbjørnen skal også have morgenmad og bamsen skal have børstet hår. Hun er også begyndt at lade bamserne lege med hinanden.

Og så er hun for klog. Vi har et køkkenskab hun ikke kan komme i, fordi knoppen på lågen sidder for højt. Men hvis man nu flytter en stol hen ca. 15 cm foran skabet, så kan man kravle op, åbne skabet, kravle ned, sætte stolen på plads og åbne skabet helt. Suk. Det var mere eller mindre sidste fristed.

Jeg er simpelthen blevet for dårlig til at holde bloggen opdateret. Det var ligesom om den højre arm fik mig ud af rytmen.

Siden sidst har vi været til endnu et event – geocachingens 10 års fødselsdag.

Ellers går alt stille og roligt. Hun bliver mere og mere selvstændig og stædig. I morges havde jeg f.eks. taget blepakken med ind på hendes værelse, da jeg tog hende op. Men NEJ! Den blepakke ville hun selv hente. Så jeg satte den ind på soveværelset og så kunne hun hente den der. Men det var heller ikke godt nok, for hun kunne da godt huske at den havde stået inde i stuen. Så hun gik ind i stuen, satte den på gulvet, tog den op og gik ind på værelset med den!

Så man er sådan lidt forvirret, for egentlig er det jo godt at hun er selvstændig og gerne vil gøre tingene selv, men på den anden side skal hun jo heller ikke have lov til at bestemme alt selv. Så hun må også lære at acceptere at vi nogle gange bare bestemmer!

Senere i morges faldt hun og slog sin ene arm. Straks skulle jeg puste på den. “Også ondt anden arm.” Så blev der pustet. “Også ondt øre.” Puste mere. “Også ondt andet øre.” Og sådan blev vi ved. 🙂

Men her er et par billeder, så håber jeg at jeg vender tilbage i morgen med billeder af en ny sandkasse!

I går aftes blev det bare til en lille tur i den lokale skov, men det var hyggeligt. Vi mødte en lille hund og Ellen er ved at have lært at alt under labradorstørrelse ikke er katte. Ellen plukkede også en anemone og vi legede gemmeleg.

Der har heller ikke været problemer med hysteri i dag, så jeg håber det måske er ved at være ovre. (Lidt optimistisk – jeg ved det!)

Tidens ord er:

Lillebittesmule – sagt med ynkelig, lille stemme når hun ikke må få mere af noget lækkert.

Åh nej dog! – hun ser ALDRIG Peter Plys. 🙂

Mig tur – når hun vil noget selv.

Køppenet – det er svært at sige køkkenet.

Det er syndt – når det er synd for nogen.

Den sidder meget, meget fast – jeg ved ikke hvad hun har set der sad fast, men alting sidder meget, meget fast i tiden.

Det er vist godt nok mig der er blevet doven. Egentlig var målet jo at skrive hver dag, men jeg får slet ikke taget mig sammen.

Mandag aften var Kåre ikke hjemme og spise – så vi snød og spiste ved fjernsynet! Det har vi ellers ikke gjort siden vi fik Ellen, men vi skulle bare have toast. Ellen så Malle Mus og jeg læste.

Onsdag var der forældremøde i vuggestuen om madordningen. Desværre blev den stemt ned, men der var meget diskution om det til mødet. Der blev kastet lidt mudder: “Det er en falliterklæring ikke at ville smøre mad til sit barn.” Nejstemmerne var ca. 50/50 på prisen og vil-selv-have-100%-kontrol-over-alt.

Vi er begyndt at lade hende gå med underbukser i stedet for ble. Hun er blevet rigtig god til at sige til når hun skal på potten, men hun mærker ikke endnu at hun skal tisse. Så pluselig kommer hun løbende, med det hele dryppende, for at hente noget papir, så hun kan tørre op. Desværre har hun ikke helt fundet ud af at der skal mere end et stykke toiletpapir til at tørre sådan en sø op. 🙂

I går aftes troede vi at hun sad inde i stuen og legede med perler, men pludselig kommer hun susende forbi på rutchebanen – iført underbukser og intet andet! Da jeg gik ud for at hente hende ind var kommentaren blot: “Sko på.” Hun kom altså ind i bad og i seng. 🙂

Hun er begyndt at få havregrød til morgenmad – det er også helt fint, bare jeg må slippe! I morges hjalp jeg hende med at få skrabt det sidste sammen, hvorefter hun tager skålen og siger: “Tak for hjælpel, mor.” Jeg blev da helt paf! (l’et er ikke en trykfejl, sådan siger hun.)

På vej i vuggestuen så vi en solsort hive en orm op af græsplænen. Det synes hun var meget spændende og fortalte om det i vuggestuen – den skulle give ormen til dens unger!

Vi har haft mange kampe med Ellen de sidste uger. Hun er blevet bundhysterisk over det mindste og har til tider haft svært ved at blive god igen. I vuggestuen har der ikke været problemer, omend hun har været ked af det, når jeg/vi er gået igen. I dag har der dog slet ikke været noget, så det er forhåbentlig ikke permanent. Faktisk har hun været rigtig sød og dejlig i dag.