Archive for the ‘Udvikling’ Category

Stille søndag

Vi har haft en ganske stille dag i dag. Først stod jeg op med Ellen og lod Kåre sove. Vi hyggede os lidt i Ellens seng og legede med Peter Plys og Grisling. Da Kåre så stod op gik jeg i seng igen. 🙂

Efter frokosten gik Ellen og jeg ud for at gøre julerent foran huset. Der regnede godt nok lidt, men det klarede Ellen med en lyserød sommerhat. Ellen er efterhånden ved at være til mere hjælp end skade. Hun flytter sten og klipper grene og hun nyder at få lov til at hjælpe. Og det er simpelthen så hyggeligt!

Hun tog sig en laaang middagslur i dag – den startede dog med at en eller anden sad og bad om en lommelygte – hendes første ord på tre stavelser: Lommelygt!

Aftensmaden gad hun ikke rigtigt – det er også trælst med alle de små ris, der ikke vil blive på skeen. Men så spiste hun en pære og en halv banan i stedet for.

Efter aftensmaden tog jeg Eee’en frem for at lave lidt fornuftigt, men den blev hurtigt annekteret. Så Ellen har leget med Kaj og Andrea sammen med sin far og det lød nu også som om de hyggede sig. 🙂

Nu sover hun, men hun ville have en musikbog med i seng, så der er da blevet spillet lidt inde i sengen.

Glad dag

Ellen sov til klokken 9 – det passede hendes mor fint. Morgenen gik stille og hyggeligt og Ellen strøg ud for at lege med de andre, da jeg afleverede hende i vuggestuen.

Da jeg kom for at hente hende var hun også glad og grinende og iført balletskørt. 🙂

Til gymnastik var hun også glad og havde koncentration til at være med til “regellegene”.

Da jeg læste godnathistorie for hende, undrede jeg mig over at hver gang vi kom til en bestemt side, så tog hun bogen i vejret og sagde arrgh. Indtil det gik op for mig, at det var på den side “trolden kom farende” og da hun var mindre plejede jeg at løfte hænderne – med bogen – i vejret og sige arrgh. Sjovt, som hun kan huske det.

I øjeblikket sker der RIGTIG meget sprogligt. Hun sætter ord sammen og har et ganske pænt ordforråd der inkluderer flyverdragt og cykelhjelm, men vi mangler stadigvæk at lære hende at 3 kommer mellem 2 og 4! Hun tæller ellers alting.

Natcaching

Da vi kom hjem i dag var vi helt smadrede – altså vi voksne, Ellen havde krudt i bagdelen som hun plejer. Men da vi havde ligget og kigget ud i luften i en halv time foreslog jeg at vi kunne tage ud og natcache. Så det gjorde vi.

Vi kørte op til Nordre Fælled i Randers og fandt to af Kjeldgaards caches i følgeskab med csege og hr. teammatz. Brian fra teammatz var så flink at låne Ellen sin pandelygte og det var et hit. Han gik også et stykke med hende i hånden, så det var rigtig hyggeligt.

Der er godt nok tre natcaches deroppe, men efter de to første var Ellen ved at være godt træt, så vi kørte hjem igen. Hun snakkede og pludrede hele vejen i bilen – og på et tidspunkt må hun da lære at det er “en, to, tre, fire, fem” og ikke “en, to, fire, fem”.  Da vi kom hjem fik hun en halv banan og et par godnatsange og nu ligger hun og putter dejligt.

Ammeslut

Så, nu er det vist slut med amningen. Den sidste ugestid har der ikke været det mindste interesse for en hyggetår om morgenen, så mon ikke det var det? Men 19 måneder opfylder faktisk ikke engang WHOs anbefalinger, som er at man ammer supplerende til barnet er mindst 24 måneder!

I dag sov vi længe. Klokken var 9.30 før Ellen kaldte og jeg vågner i hvert fald ikke før! Og da forældrene havde geocachet lidt, blev Ellen først hentet 16.44. Det sker IKKE igen!

En ualmindelig kold onsdag

I dag har Kåre haft bilen, så vi måtte på cykel i vuggestuen. Ellen fik en flyverdragt på, men jeg kunne ikke finde hendes handsker, så hænderne blev stoppet ind i flyverdragten. Men det var altså ikke nok. Så hendes hænder var ISkolde, da vi kom ned i vuggestuen. Heldigvis var hendes handsker der, så hun behøvede ikke fryse fingrene på vejen hjem.

Da vi kom hjem fra vuggestuen skulle vi lave mad. Ellen hjalp med at skrælle gulerødder og pille løg. Men hun brugte nu også en del tid på at spise pastinakker og blomkål. 🙂

Efter aftensmaden var det tid til et lille uden-ble-forsøg. Først satte hun sig på potten, gik ud i gangen og tissede på gulvet og kom ind og satte sig på potten igen. 🙂 Lidt efter satte vi os sammen ude på toilettet – Ellen på potten og mig på gulvet (godt vi har gulvvarme!) – og læste en bog. Og så var der sørme gevinst! Men i løbet af det næste kvarter nåede hun alligevel at tisse på gulvet to gange. 🙂 Det skulle vist også være nemmere at mærke når man skal skide end når man skal tisse. Så i morgen prøver vi igen at sætte hende på potten og hygger lidt på badeværelset.

En lang dag

Det har været en lang dag for Ellen. Først skulle hun tidligt op, fordi jeg skulle til eksamen. Så Kåre cyklede hende ned i vuggestuen, hvor der var lidt panik, fordi de skulle på bustur – men det var der ingen der havde husket. Men de kom da en tur ind på Randers Bibliotek, hvor de legede med udklædningstøj og kiggede i bøger.

Da Ellen så blev hentet, så var det direkte til gymnastik, hvor de bl.a. legede med balloner og lommelygter. Og den store hoppe-/løbepude blev pustet op!

Aftenen er gået med dukkeputning og bad. Ellen puttede sin dukke, hev sutten ud af munden af hende, hev hende op, rakte begge dele til mig med ordet “sut” og når jeg så havde sat sutten i munden på dukken blev den puttet igen – og det kunne vi gøre lææænge. Sjovest var det da Ellen puttede dukken med ordene “det var godt!”. Og når dukken bliver puttet sætter Ellen fingeren op på næsen og siger “shhh”.

Den lille gøj snakker mere og mere – og det meste af det forståeligt. Tre ord sætter hun sammen nu og hun går og synger “sover du, sover du”. Det er godt nok det eneste af den sang hun kan, men det er sødt når hun synger.

Doo, fir, fem…

Ellen synes det er RIGTIG sjovt at tælle – hun tæller alting. Men hun har ikke helt styr på det, f.eks. er hun meget glad for “fire”, men “tre” springer hun konsekvent over. Men to “fire” kan vel opveje et manglende “tre”.

I dag skulle mormor hente Ellen i vuggestuen – hun skulle alligevel hente 500 juletræer i Hjorthede og så kunne hun jo lige så godt lige vende forbi. Hun kom dog ned i vuggestuen lige som Ellen var blevet puttet, men Ellen blev hevet op igen og i mellemtiden var jeg også nået ned i vuggestuen. Vi gik hjem med Siri og Ellen og mormor havde taget pølsebrød med til Ellen. Ikke det store hit, for Ellen var meget træt. Så hun blev puttet og sov næsten to timer.

Her efter aftensmaden ville vi lige gå en lille tur med Ellen og Siri, men selvom Ellen meget gerne ville med, blev hun meget hurtigt træt af det. Hun ville hverken gå med os i hånden, sidde i klapvognen eller bæres. Og så er der altså ikke så mange flere valgmuligheder! Men nu er hun blevet puttet og mon ikke hun hurtigt falder i søvn? (Jeg tror i hvert fald jeg gør.)

Tandbørstning

Nu har jeg lige puttet en skrigende gøj. Hun plejer at elske at få børstet tænder, men de sidste dage har hun ikke villet det. Og i dag var hun da helt umulig.

Men det har også været en underlig dag. Kåre var hjemme endnu da hun stod op, fordi han skulle senere afsted end han plejer. Ellen havde lige nået at få strømpebukser på da Kåre panisk kom løbende ind på hendes værelse og sagde at han ikke kunne nå toget. Ungen ud i bilen og så ellers ned til banen. Kåre nåede det, men det gav altså en noget forvirret morgen.

Og han kom jo heller ikke hjem i aften, så Ellen har spurgt efter ham et par gange.

Vi har leget lidt med Oline og Ellen har fået et bad og nu trænger jeg også til at slappe lidt af.

Ellen kigger på Bamse, Kylling og Ælling.

Ellen kigger på Bamse, Kylling og Ælling.

Jagt- og friluftsdag

I dag var der jagt- og friluftsdag ved Fladbro. Så da jeg endelig stod op omkring klokken 10 kørte vi ind mod Randers. Der var mange mennesker og Ellen var for en gangs skyld ikke helt tryg ved at komme ned fra bærestolen. Men det hjalp lidt at se nogle kendte mennesker, soga var nemlig også mødt op med de to mindste.

Ellen fik rørt ved et dødt rådyr og tegnet en tegning til en konkurrence – der var godt nok ikke nogen der kunne genkende det danske dyr hun havde tegnet, men det er tanken der tæller. Og hun fik en fin medalje for det!

På vejen hjem var vi oppe forbi Fladbro Kro, hvor vi fik smagsprøver på hakket dådyrbøffer og dådyrinderlår. Det er nu ikke det værste man kan spise, sådan noget Bambi. 🙂

I eftermiddag og aften har Ellen været meget grænsesøgende og opmærksomhedskrævende. Og for noget der ligner første gang har hun gået rundt og grædt uden at vi kunne finde ud af hvad der var galt. Lidt putten og et par sange hjalp dog på humøret. Nu sover hun sødt og så håber vi godt nok det bliver bedre i morgen!

Ellen kigger nysgerrig på et dødt rådyr.

Ellen kigger nysgerrig på et dødt rådyr.

Ellen tegner et dyr.

Ellen tegner et dyr.

Dådyr smager rigtig godt!

Dådyr smager rigtig godt!

Samtale i vuggestuen

I dag sov Ellen længe. Hun vågnede klokken 8.30 og ville for en gangs skyld ikke med ind og putte med mig. Men da jeg gik ind i sengen kom hun nu også. 🙂

Her i eftermiddag har vi været til samtale i vuggestuen. Sådan en holder de hvert år og det her var den første. Og heldigvis er vi da helt enige med pædagogerne om hvordan det går. Det går nemlig godt. 🙂 Ellen er enten alderssvarende eller lidt længere på alle de punkter de holder øje med. Hun trives og er glad og udadvendt og der er ingen problemer med hende. Så alt er som det skal være. Det er rart.

Ellen hjælper pænt med at dække bord om morgenen. Tunikaen er en kjole hun fik da hun var helt lille.

Ellen hjælper pænt med at dække bord om morgenen. Tunikaen er en kjole hun fik da hun var helt lille.

Ellens mor kom lige til ...

Ellens mor kom lige til ...