Jeg er simpelthen blevet for dårlig til at holde bloggen opdateret. Det var ligesom om den højre arm fik mig ud af rytmen.

Siden sidst har vi været til endnu et event – geocachingens 10 års fødselsdag.

Ellers går alt stille og roligt. Hun bliver mere og mere selvstændig og stædig. I morges havde jeg f.eks. taget blepakken med ind på hendes værelse, da jeg tog hende op. Men NEJ! Den blepakke ville hun selv hente. Så jeg satte den ind på soveværelset og så kunne hun hente den der. Men det var heller ikke godt nok, for hun kunne da godt huske at den havde stået inde i stuen. Så hun gik ind i stuen, satte den på gulvet, tog den op og gik ind på værelset med den!

Så man er sådan lidt forvirret, for egentlig er det jo godt at hun er selvstændig og gerne vil gøre tingene selv, men på den anden side skal hun jo heller ikke have lov til at bestemme alt selv. Så hun må også lære at acceptere at vi nogle gange bare bestemmer!

Senere i morges faldt hun og slog sin ene arm. Straks skulle jeg puste på den. “Også ondt anden arm.” Så blev der pustet. “Også ondt øre.” Puste mere. “Også ondt andet øre.” Og sådan blev vi ved. 🙂

Men her er et par billeder, så håber jeg at jeg vender tilbage i morgen med billeder af en ny sandkasse!

I går aftes blev det bare til en lille tur i den lokale skov, men det var hyggeligt. Vi mødte en lille hund og Ellen er ved at have lært at alt under labradorstørrelse ikke er katte. Ellen plukkede også en anemone og vi legede gemmeleg.

Der har heller ikke været problemer med hysteri i dag, så jeg håber det måske er ved at være ovre. (Lidt optimistisk – jeg ved det!)

Tidens ord er:

Lillebittesmule – sagt med ynkelig, lille stemme når hun ikke må få mere af noget lækkert.

Åh nej dog! – hun ser ALDRIG Peter Plys. 🙂

Mig tur – når hun vil noget selv.

Køppenet – det er svært at sige køkkenet.

Det er syndt – når det er synd for nogen.

Den sidder meget, meget fast – jeg ved ikke hvad hun har set der sad fast, men alting sidder meget, meget fast i tiden.

Weekenden har stået i satelitternes tegn – altså har vi geocachet en masse. I går var der event i Fussingø og det er jo lige om hjørnet. Før middag geocachede vi sammen med farmor og det endte med at klapvognen gik i stykker. Ellen prøvede ellers at køre den med en hue ned for øjenene. 🙂

Frokosten spiste vi ved naturskolen – et skønt sted med læ og sol, en legeplads og nogle kaniner.

Efter frokosten cyklede vi til to caches, men så var det også tid til at skulle hjem og sove middagslur – troede vi! Næ, Ellen skulle ikke sove. Men hun var glad, så hun blev puttet 19.30 som hun plejer.

I dag tog vi så til Randers for at handle og jeg havde godt nok set i FøTeX-reklamen, at der var en overraskelse til børn mellem 3 og 10 år. Men Ellen fik altså også en overraskelse: En madkasse og en drikkedunk med Disney-prinsesser og en drikkekrus med Peter Plys. Ellen åbnede straks madkassen og konstaterede at der ikke var nogen madpakke i den! Drikkedunken fyldte vi med vand og kørte igen mod Fussingø.

Her tog vi cyklerne frem og fandt tre caches og fandt ikke en. Midtvejs spiste vi vores madpakker midt i en skovbund af anemoner.

I eftermiddag har vi været i haven og vi har lige spist aftensmad på terrassen. Nu sidder hun frisk og nyvasket ude i badet og leger med det køkken vi fandt i klunsercontaineren på genbrugspladsen i torsdags.

Det er vist godt nok mig der er blevet doven. Egentlig var målet jo at skrive hver dag, men jeg får slet ikke taget mig sammen.

Mandag aften var Kåre ikke hjemme og spise – så vi snød og spiste ved fjernsynet! Det har vi ellers ikke gjort siden vi fik Ellen, men vi skulle bare have toast. Ellen så Malle Mus og jeg læste.

Onsdag var der forældremøde i vuggestuen om madordningen. Desværre blev den stemt ned, men der var meget diskution om det til mødet. Der blev kastet lidt mudder: “Det er en falliterklæring ikke at ville smøre mad til sit barn.” Nejstemmerne var ca. 50/50 på prisen og vil-selv-have-100%-kontrol-over-alt.

Vi er begyndt at lade hende gå med underbukser i stedet for ble. Hun er blevet rigtig god til at sige til når hun skal på potten, men hun mærker ikke endnu at hun skal tisse. Så pluselig kommer hun løbende, med det hele dryppende, for at hente noget papir, så hun kan tørre op. Desværre har hun ikke helt fundet ud af at der skal mere end et stykke toiletpapir til at tørre sådan en sø op. 🙂

I går aftes troede vi at hun sad inde i stuen og legede med perler, men pludselig kommer hun susende forbi på rutchebanen – iført underbukser og intet andet! Da jeg gik ud for at hente hende ind var kommentaren blot: “Sko på.” Hun kom altså ind i bad og i seng. 🙂

Hun er begyndt at få havregrød til morgenmad – det er også helt fint, bare jeg må slippe! I morges hjalp jeg hende med at få skrabt det sidste sammen, hvorefter hun tager skålen og siger: “Tak for hjælpel, mor.” Jeg blev da helt paf! (l’et er ikke en trykfejl, sådan siger hun.)

På vej i vuggestuen så vi en solsort hive en orm op af græsplænen. Det synes hun var meget spændende og fortalte om det i vuggestuen – den skulle give ormen til dens unger!

Vi har haft mange kampe med Ellen de sidste uger. Hun er blevet bundhysterisk over det mindste og har til tider haft svært ved at blive god igen. I vuggestuen har der ikke været problemer, omend hun har været ked af det, når jeg/vi er gået igen. I dag har der dog slet ikke været noget, så det er forhåbentlig ikke permanent. Faktisk har hun været rigtig sød og dejlig i dag.

Fredag aften kørte vi til Randers for at hente vores aftensmad og for at finde en geocache – Grusgraven. Mig og Ellen rutchede mest ned i grusgraven og vel nede spiste vi vores sandwiches. Vi havde købt pastasalat til Ellen, det plejer hun gerne at ville have, men nej – hun spiste halvdelen af Kåres sandwich! Siri nød at få lov til at løbe frit. Ellen var rigtig god til at klatre på bakkerne/skråningerne og måtte kun lige have hjælp det allersidste stykke op.

Lørdag var bare en tulledag og i dag skulle vi ud for at se køerne danse. Sidste år var vi oppe ved Hammershøj, så i år kørte vi til Rødkærsbro. Ellen smagte noget mælkenoget og synes det var godt. Vi så og klappede kalvene – Ellen havde ikke helt mod til at lade de ret store kalve slikke hende, men hun synes de var spændende. Vi så også en ko blive malket af en robot – der var bare ikke nogen der havde fortalt robotten at koen manglede en pat, så den blev ved med at prøve at sætte dimsen på koen. Koen virkede nu ligeglad, bare lidt nysgerrig overfor alle de mennesker der stod og så på den. 🙂

Og så var det tid til at køerne skulle ud. Vi fik en fin plads langt fra stalden, men med rigtig god udsigt. Og så var vi endda så heldige at køerne kom helt ned til os og hoppede rundt. Ellen var lidt betaget af dem, men også glad for at far var lige ved siden af hende. Inden vi skulle hjem nåede Ellen at lege lidt i halmen, som dog var sat op på en måde så det mest var til store børn.

På vejen hjem var vi lige i Ans for at finde en cache der har irriteret os i flere år. Vi har bare ikke kunnet finde den. Men i dag råbte og skreg den af os… Suk.

Ellen er begyndt at være meget let antændelig! Hun vil have sin vilje og får hun den ikke, så bliver hun skrigende sur. I aften efter aftensmaden skulle vi ud. Det ville hun egentlig gerne, men hun ville ikke have strømper på, hun ville ikke have sko på og hun ville ikke have jakke på! Så de blev puttet på en skrigende og kæmpende unge og så snart det var overstået, så gik hun ud og legede dejligt tre kvarter. Somme tider er det fordi hun selv vil, og så får hun lov til det selv. Men når hun så bare fjoller rundt, så bliver vi jo nødt til at gøre noget og så bliver hun sur! Heldigvis bliver hun oftest hurtig god igen. Normalt får hun også lov til at gøre tingene selv og så beder hun om hjælp når hun ikke kan mere.

Det er ikke altid nemt at være to år og ikke helt kunne det man vil og ikke helt kan sige hvad man egentlig vil – og det er heller ikke altid nemt at være forælder til en to-årig, der vil selv og ikke kan sige hvad hun vil!

I morges mens Kåre stadig sov aftalte jeg med Moster Ane, at vi ville fejre morfars fødselsdag med en tur i Randers Regnskov. Nu er det ikke lige noget der siger morfar noget, så han blev hjemme. 🙂

Men vi mødtes i Regnskoven og hyggede os nogle timer indtil både Ellen, Moster Ane og jeg var klar til en middagslur. Ellen fandt ret hurtigt ud af at man bare skulle kigge lidt bedende op på Moster Ane, så fik man lov til at blive båret. Imponerende så nemt det er at opdrage voksne.

Efter en laaang middagslur har vi bygget med LEGO. Hun er efterhånden ret sej til det – det er nu godt med noget fornuftigt legetøj!

I dag skulle vi til Randers (altså mig og Ellen – Kåre er arbejdsramt) for at bytte en julegave og handle til de næste par dage. Vi fik byttet julegaven, men da vi gik ind i Fø-afdelingen af Føtex vendte vi hurtigt om og tog i Randers Regnskov i stedet for. Så må vi spise det vi har i huset!

Som sædvanligt havde vi en hyggelig tur i rengskoven. I dag var Ellen mest til at klatre på trapper og klipper i Sydamerika-kuplen, så det var det vi gjorde. Mange velmenende mennesker ville hjælpe Ellen på trappen, men det ville Ellen IKKE. Stakkels mennesker – de ville jo bare hjælpe, og så skælder hun dem ud.

Der var også en enkelt der spurgte om hun dog ikke fik våde bukser. “Jo – og møgbeskidte” svarede jeg og damen rystede på hovedet.

Der var også nogle stykker der tiskede lidt om at hun da ikke var stor nok til at gå rundt selv og da slet ikke på trapper. Men hun har altså relativt godt styr på det og hun lærer det jo ikke, hvis ikke hun får lov.

Det eneste tidspunkt hun blev lidt betuttet, var da saki-hannen hoppede ned og landede en halv meter fra hendes hoved. “Abe” udbrød hun og gik videre.

Det er altså smart med de sæsonkort. Så kan man bare smutte ind forbi når man lige har tid.

Jeg ved faktisk ikke hvad Kåre og Ellen lavede i formiddags – jeg sov!

Efter frokost var Ellen stadig frisk og glad, så vi kørte til Fussingø for at finde Sogas 1. adventscache. Siri var godt nok såret (jeg kom til at klippe lidt for meget af en tå i går – der var/er blod overalt) men hun kom også med.

Vejret var jo helt perfekt til at tage slæden med i stedet for klapvognen og det var et stort hit. Specielt fordi cachen lå laaaangt oppe af en høj bakke. Så far måtte lege trækdyr. 🙂

Ved cachen så vi spor efter en nisse og sørme om ikke også nissen var der! Vi byttede os til et hæklet julehjerte til juletræet.

Efter Ellens middagslur har vi sat juletræ op og spist æbleskiver. Og selvom begge lyskæder virkede INDEN de blev sat op, er der kun en der virker nu de er sat op!

I dag var vejret flot men ganske koldt. Så vi klædte os varmt på og tog mod Randers. På vejen fandt vi en adventscache som var lidt speciel. Se bare billedet. 🙂

For første gang var Ellen interesseret i cachen – hun kiggede meget nysgerrigt i den, men ville ikke tage noget. Så jeg byttede en flodhest og en Gjøltrold for en krokodille. Og hun sov middagslur arm i arm med krokodillen, så det var nok godt nok.

Da vi gik fra cachen var hun helt utrøstelig og skrigende. Det har nok været kulden, selvom hun var rigtig godt klædt på. Så vi overvejede lidt om vi bare skulle køre hjem, men vi kørte ind mod Randers Regnskov.

Og endnu engang havde vi en rigtig hyggelig tur. Ellen var glad og nysgerrig og der var næsten ingen mennesker. Så det var rigtig dejligt.

Hjemme igen sov mig og Ellen en god, lang middagslur. Faktisk vågnede vi lige i tid til at spise aftensmad. 🙂

Husk at alle billederne kan ses større ved at klikke på dem. Bare bliv ved med at klikke på dem, til der ikke sker mere – de kan blive så store at de fylder det meste af skærmen.

I dag har Ellens vuggestue været i kirke. Jeg havde tilbudt at tage med og vi havde en rigtig hyggelig formiddag.

Først hørte vi klokkerne ringe og så spurgte præsten hvad der dog manglede. Der manglede både en præstekjole og en pibekrave. En af drengene synes nu det var lidt underligt med en mand i en kjole! Så sang vi lidt af “Et barn er født i Betlehem” og så fortalte præsten juleevangeliet ud fra nogle tegninger. Til sidst sang vi “Dejlig er den himmelblå”.

Og så gik vi over i menighedshuset til æbleskiver og saftevand. Og man måtte spise ALLE de æbleskiver man havde lyst til – og det var mange! 🙂

Da vi havde spist og drukket legede vi sanglege – ligesom vi gjorde når vi var til juletræ for 25 år siden. Ren nostalgi med “Jeg gik mig over sø og land” og “Så går vi rundt om en enebærbusk”.

Da vi kom for at hente Ellen dansede hun rundt på tæppet sammen med N, en af hendes bedste venner. De så simpelthen så søde ud.

Og da vi så kom hjem fra vuggestuen havde nissen været på besøg – der lå en pakke ude i gangen! Og inden i pakken var der en bog med en masse gode julesange og dejlige tegninger. Den blev straks taget i brug. 🙂