Om eftermiddagen den 31. december kom der en mail om en ny mystery i Silkeborg, så vores gør-hunden-træt-tur gik til Silkeborg. Hvad vi IKKE havde tænkt over, var Ellens “allergi” overfor høje lyde. Så hele turen gik hun og sagde at det gjorde ondt når det sagde bang og at vi skulle huske vat næste gang. Men vi fandt cachen som de første. 🙂

Menuen stod på en rød bøf og Ellen siger bestemt ikke nej tak – hverken til rødt kød eller godt med bearnaisesovs.

Vi legede med stjernekastere og lysende dimser som fars kollega havde skaffet. Vi var også ude og prøve med en lillebitte fontæne – men Ellen kan altså ikke lide det.

Og så kom hun ellers i seng til normal tid – vi er nemlig så kedelige her i huset. 🙂

Juledags eftermiddag og aften gik bare med leg, hygge og ingenting – ganske som det skal være.

Anden juledag smuttede vi en tur til Randers – vi skulle have lavet nye årskort til Regnskoven og havde nogle rabatbilletter der skulle bruges i januar. Men med den forestående fødsel var vi ikke rigtig sikre på at vi ville nå det, så vi satsede på at de ville hjælpe os, selvom det stadigvæk er december.

Anden juledag er ikke nogen dum dag at tage i på den slags udflugter – der var så godt som ingen mennesker, så vi så også flere dyr som vi ikke altid ser. Og Ellen elsker at være der.

Tredje juledag var der nogen der i særdeles høj grad trængte til at komme ud og få brændt noget krudt af. Så vi tog på geocaching- og handletur mod Bjerringbro. Vi fandt en cache, der ligger oppe på toppen af en bakke. Så Ellen halvt gik og halvt kravlede op og jeg vraltede. Men vi kom op og fandt cachen. Jeg er dog ikke så godt gående, så det blev kun til den ene.

Og da vi så kom i bilen igen startede det for alvor: Ellen begyndte at sparke mig ind i ryggen og ville slet ikke stoppe. Hun ignorerede alt hvad man sagde til hende og grinede bare af os. Så mangler man altså sanktionsmuligheder! Det blev ikke bedre i Bjerringbro, hvor hun smed med tingene i Imerco, løb ud på vejen, kørte sin lille vogn ind i alting og kastede/slog med varerne i SuperBest. Så snart man stoppede hende fra det ene, så begyndte hun med det andet. AAARRGGH!

Dagen bød på en tur til ørelægen, så Kåre havde taget en omsorgsdag. Så vi startede stille og roligt i sengen som vi plejer, fik noget morgenmad – og en kalenderpakke. I dag var der nogle geledimser til at komme på vinduet, men som man kan se på billederne, så er de ikke ret gode til at BLIVE på vinduet. 🙂

Vi kørte til ørelægen og Ellen snakkede meget om det og glædte sig, men lige da vi skulle til at gå ind af døren til undersøgelsesrummet SÅ blev ungen bange/utryg/hysterisk. Så hun løb simpelthen væk. Og inde i rummet kunne en pakke rosiner kun lige lokke hende til at sige til ørelægen, at hun også havde rosiner hjemme. Da der så skulle kigges på ørerne var hun bestemt IKKE glad – og det er altså ikke sjovt at skulle holde sit barn fast. Men hun blev kigget i ørerne og der var lidt undertryk og lidt væske. Ikke noget der gør at der skal gøres noget – men vi skal lige have tjekket igen om et par måneder.

Mens hun lå der ville hun bare hjem, men da hun var færdig ville hun ud at handle. Og det var sådan set også planen, så vi kørte i Bilka og fik købt tykke sokker og nye vinterstøvler til hende. Og flinkt nok havde de sat vinterstøvlerne ned til 95 kroner, så hun fik igen to par, så der er et par i reserve hvis det ene skulle blive vådt.

Og så kørte vi lige forbi Teglmarksstien for at finde et par caches. På vejen hjem faldt hun i søvn i bilen og hun fik lov til at sidde og sove en times tid. Inden aftensmaden har vi set Sebastians Jul og nu er det ved at være sengetid.

I går var Ellen totalt forvirret. Allerede klokken 13 stod vi nede i vuggestuen og ville have hende med hjem – det ligner jo ikke noget, når hun plejer at være den sidste. Men vi fik hende da med. Og så gik turen til Århus – det var en lang tur, for det var lidt som om vejene ikke var helt så farbare som de plejer.

Vi var blevet inviteret til julehygge på fars arbejde på Statsbiblioteket i Århus og Ellen var spændt på at se hvor far arbejdede.

Der var mange mennesker og så bliver Ellen altså lidt betuttet. Hun gemte sig under et bord – meget strategisk var det det bord hvor der stod småkager, så man kunne lige stikke en hånd op og snuppe en. 🙂 Jeg tror hun nåede at få en del småkager – men de var også gode.

Hun var også oppe i tårnet og se udsigten – man kan se rigtig langt oppe fra bogtårnet.

På vejen hjem kørte vi indenom IKEA og der var gøjen altså blevet lidt træt. Til aftensmaden insisterede hun på at hun ville have en rejemad med æg – glem alt om pommes frites, pasta og kødsovs – ungen ville have rejer!

Vi samlede bogstaver og da vi så skulle ud, kunne Ellen selv aflevere et papir og få en lille bamse i gevinst. Og selvom hun var pyldret og træt afleverede hun selv papiret og sagde pænt tak for bamsen. Så bliver moderen lidt stolt.

Imens købte Kåre en kop kaffe og en kanelsnegl, som mig og Ellen skulle dele. Og SÅ blev hun ellers hysterisk – det var HENDES kanelsnegl og den skulle i HVERT fald ikke deles. Men der gik nu ikke lang tid før hun faldt i søvn i bilen og da vi kom hjem i indkørslen ville hun gerne spise den halve kanelsnegl – jeg tror nu den var bedre da den var helt lun.

Og i nat skete det så for første gang: Der lød et BUMP efterfulgt af en ked-af-det Ellen. Hun var faldet ud af sengen. Men der gik under et minut fra Kåre gik ind til hende før hun sov igen, så det var nok ikke så alvorligt. 🙂

I dag har vi været nede at handle – på den eneste mulige måde: Kælk! Og Ellen var noget fortørnet over at springvandet ikke virkede!

Ellen har fået ny seng. Vi skulle alligevel have flyttet alting rundt for at få plads til min nye seng, så hun har fået en boksmadras – og hun er MEGET glad. Jeg tvivler bare lidt på om vi får lov til at sove i aften…

En lille video – 5MB.

Dagen har bestået af en tur på biblioteket og lidt hjemlig hygge og omflytning. Ellen har brugt lang tid på at lægge puslespil. Her er et par billeder.

Ellen blev smidt i seng til en middagslur – og hun synes i hvert fald ikke hun skulle sove selvom hun var meget træt. Så sengesiden blev lukket og selvom hun skreg en del, så blev der meget hurtigt meget stille.

Da hun blev vækket til spisetid var der jo blevet mørkt – og så skal man lege med lommelygter! Så vi spiste vores aftensmad (friserede porrer – Ellen synes det var en mærkelig ide at komme porre i frikadeller), tog tøj på og gik ud. Jeg havde skyndt mig at hænge et par Trygfonden-reflekser op i et træ og i hækken og så fortalte jeg Ellen at vi skulle ud og se om der var spøgelser i haven. SÅ blev hun bange. Man kunne ligefrem se at øjnene blev store og hun blev utryg. Hun ville op til far – for at holde varmen. 🙂

Men hun blev taget på armen og jeg gik foran og lyste med den gode lommelygte. Og da vi så havde hilst på det første spøgelse gik det bedre med det næste. Vi gik så lige en tur rundt om blokken og om forbi plejehjemmet – der var flere gange hun blev lidt utryg, så vi snakkede lidt om at der ikke var noget at være bange for og at der jo ikke rigtigt var spøgelser. Og at spøgelserne hjemme i haven passede på os.

Så da vi kom hjem glædte hun sig næsten til at se spøgelserne og var rundt ved dem alle tre for at sige godnat.

Spøgelsesjægerne - med et spøgelse bagved.

Vi har haft en særdeles ugidelig weekend. I går kom Ellen i tøj omkring klokken 16 – i dag var den kun 11.

Men vi var i Randers Regnskov i går aftes. I anledning af Halloween var der nemlig åbent til klokken 21 og så var der jo lige lejlighed til at lege lidt med lommelygter. Og denne gang smed Ellen ikke sin ned til nogle dyr.

Der var rigtig flot når man kom ind – der var helt mørkt og så var der masser af græskarlamper. Ellen startede med at være noget skeptisk, men heldigvis tøede hun op, så hun nåede at have en rigtig god tur. I morges snakkede hun da også om spøgelser og lommelygter. 🙂

Og så var vi endda heldige. Hvis man svarede på et spørgeskema om sin oplevelse, så fik man et rabatkort på 50% til et sæsonkort i 2011. Så der sparede vi lige 170 kroner. 🙂

I dag har vi været på genplaceringstur i Bjerringbro. Ellen var godt klar over at vi skulle ned til bækken, så hun tog den største pind med hun kunne finde. Desværre var den så stor at den ikke rigtig kunne flyde i det lave vand.

Da vi var på vej ud for at genplacere besluttede Ellen sig for at hun hellere ville på skovlegepladsen, så hun vendte rundt med bemærkningen: “Jeg går op på skovlegepladsen, jeg skal nok vente på jer.” Men hun kom nu alligevel med, da Kåre skyndte sig at gemme sig – hun elsker at lege gemmeleg.

I går var der som sædvanligt jagtdag ved Fladbro og da vi engang over middag fik taget os sammen til at komme ud af døren kørte vi mod Fladbro.

Ellen gad nu ikke meget andet end at løbe på broen og hun var noget skuffet over at der ikke var nogle ænder i åen. Heldigvis havde jagtforeningen arrangeret et lille løb, hvor der indgik en udstoppet and.

Smagsprøverne, der havde været så gode sidste år, var desværre helt væk da vi kom, så vi fik ikke noget lækkert kød. Og Ellen havde ikke lige tålmodighed til noget så langsommeligt som snobrød.

I øvrigt er vi blevet ramt af børnesår – det ser nu ud som om det nåede at blive taget i opløbet med masser af Fucidin-salve. Først ville Ellen ikke rigtig smøres omkring munden, men efter en forklaring om at det ville hjælpe, så det ikke klør så meget, så stak hun villigt kinden frem.

I går var Ellen jo lidt – øhh – hvad skal vi kalde det? Nå, men det var hun i hvert fald.

I morges stod hende og Kåre op sammen og hun var så sød. Vi blev enige om at prøve lige så forsigtig om jeg kunne holde til en tur i Randers Regnskov – der er ikke så langt, man kan sidde ned over det hele og vi kunne jo bare køre hjem igen med det samme hvis det var.

Ellen blev jublende lykkelig da vi kørte ind til kuplerne – hun ved godt hvad der er der inde. Så mens vi var ved at vise billetterne var hun godt på vej ind for at sige hej til dyrene.

Jeg tog det med ro og det hele gik okay, omend det var en lidt kort tur. Men ungen var glad – meget glad.

Da vi kom hjem fik vi en kanelsnegl, men da vi havde spist vores inden hun blev færdig insisterede hun på at dele det sidste af sin med os. Sød tøs.

Nu har hun lært at bruge touchpad’en på sin bærbare og YouTube er en god opfindelse, så der er ikke meget ro her i huset mere.

Lige for lidt siden kom hun ind og afleverede to batterier til far med beskeden: “Så kan Peter Plys virke igen!” Hendes vSmile var nemlig løbet tør for strøm. Igen lidt mere end vi regnede med at hun kunne.

Desværre fandt vi ud af i går aftes at hun havde feber og det har hun stadigvæk – man kan ikke mærke det på hende i dag, men lad os nu se hvordan det hele går. Lige nu har hun i hvert fald bagdelen fuld af krudt.