Archive for the ‘Geocaching’ Category

Julegåtur

Jeg ved faktisk ikke hvad Kåre og Ellen lavede i formiddags – jeg sov!

Efter frokost var Ellen stadig frisk og glad, så vi kørte til Fussingø for at finde Sogas 1. adventscache. Siri var godt nok såret (jeg kom til at klippe lidt for meget af en tå i går – der var/er blod overalt) men hun kom også med.

Vejret var jo helt perfekt til at tage slæden med i stedet for klapvognen og det var et stort hit. Specielt fordi cachen lå laaaangt oppe af en høj bakke. Så far måtte lege trækdyr. 🙂

Ved cachen så vi spor efter en nisse og sørme om ikke også nissen var der! Vi byttede os til et hæklet julehjerte til juletræet.

Efter Ellens middagslur har vi sat juletræ op og spist æbleskiver. Og selvom begge lyskæder virkede INDEN de blev sat op, er der kun en der virker nu de er sat op!

Geocaching og Randers Regnskov

I dag var vejret flot men ganske koldt. Så vi klædte os varmt på og tog mod Randers. På vejen fandt vi en adventscache som var lidt speciel. Se bare billedet. 🙂

For første gang var Ellen interesseret i cachen – hun kiggede meget nysgerrigt i den, men ville ikke tage noget. Så jeg byttede en flodhest og en Gjøltrold for en krokodille. Og hun sov middagslur arm i arm med krokodillen, så det var nok godt nok.

Da vi gik fra cachen var hun helt utrøstelig og skrigende. Det har nok været kulden, selvom hun var rigtig godt klædt på. Så vi overvejede lidt om vi bare skulle køre hjem, men vi kørte ind mod Randers Regnskov.

Og endnu engang havde vi en rigtig hyggelig tur. Ellen var glad og nysgerrig og der var næsten ingen mennesker. Så det var rigtig dejligt.

Hjemme igen sov mig og Ellen en god, lang middagslur. Faktisk vågnede vi lige i tid til at spise aftensmad. 🙂

Husk at alle billederne kan ses større ved at klikke på dem. Bare bliv ved med at klikke på dem, til der ikke sker mere – de kan blive så store at de fylder det meste af skærmen.

Geojulefrokost

I går var hele familien til geojulefrokost i Hadsten. Det var rigtig hyggeligt og Ellen fik vist spist en hel del frugt og slik og ikke så meget rugbrød. Men kirsebærrene i kirsebærsovsen var et stort hit.

Som afslutning nåede Ellen at få en stor snebold – altså en af dem med marcipan og chokolade. Og når ens mund ikke er så stor, så er det altså svært at spise sådan en snebold!

Laaang middagslur

Dagen i dag har stået på, ja, geocaching. 🙂 Der var kommet et par nye ved Fussingø, så de skulle da findes.

Den ene lå ved en sø, så det tog lidt tid at finde den, for Ellen skulle hele tiden forhindres i at hoppe i søen. Og selvom vi lovede hende at vi kommer tilbage til sommer, så hjalp det ikke helt. Den anden lå i hundeskoven syd for søen og her tog Ellen det meste af turen på fars skuldre, mens hun gik det meste af vejen tilbage til bilen selv. Det tog også noget tid, for hun havde fundet to grankogler, som skulle kastes fremad, samles op og kastes igen… Og så skulle hun op på alle stubbene og hoppe ned igen.

Efter sådan en hård formiddag skulle der også en middagstur til – hun sov til 17.15!

I aften har vi bare hygget, pakket julegaver ind og lagt puslespil.

Natcaching

Da vi kom hjem i dag var vi helt smadrede – altså vi voksne, Ellen havde krudt i bagdelen som hun plejer. Men da vi havde ligget og kigget ud i luften i en halv time foreslog jeg at vi kunne tage ud og natcache. Så det gjorde vi.

Vi kørte op til Nordre Fælled i Randers og fandt to af Kjeldgaards caches i følgeskab med csege og hr. teammatz. Brian fra teammatz var så flink at låne Ellen sin pandelygte og det var et hit. Han gik også et stykke med hende i hånden, så det var rigtig hyggeligt.

Der er godt nok tre natcaches deroppe, men efter de to første var Ellen ved at være godt træt, så vi kørte hjem igen. Hun snakkede og pludrede hele vejen i bilen – og på et tidspunkt må hun da lære at det er “en, to, tre, fire, fem” og ikke “en, to, fire, fem”.  Da vi kom hjem fik hun en halv banan og et par godnatsange og nu ligger hun og putter dejligt.

Ammeslut

Så, nu er det vist slut med amningen. Den sidste ugestid har der ikke været det mindste interesse for en hyggetår om morgenen, så mon ikke det var det? Men 19 måneder opfylder faktisk ikke engang WHOs anbefalinger, som er at man ammer supplerende til barnet er mindst 24 måneder!

I dag sov vi længe. Klokken var 9.30 før Ellen kaldte og jeg vågner i hvert fald ikke før! Og da forældrene havde geocachet lidt, blev Ellen først hentet 16.44. Det sker IKKE igen!

Miniferie hos farfar (og farmor)

Som man kan læse på min blog, var der Very Scary Halloween Event i Viborg i går og vi synes ikke lige vi gad have Ellen med til et natevent. Men farmor skulle med og farfar skulle være helt alene hjemme sådan en allehelgensaften. Så vi lånte ham Ellen og Siri, så han havde nogen til at passe på sig.

Vi startede alle sammen med kinesisk mad inden vi skulle køre. Og i Kina spiser de med pinde. Ellen fik dog en ske, men pindene skulle da prøves og hun havde helt klart fat i den rigtige ide.

Der var heller ingen sure miner, da vi gik – et enkelt klynk og det var det. Jeg var mere overrasket over at hun ikke reagerede på at vi nok så lidt anderledes ude end vi plejer. 🙂

Det var vist gået ganske nemt med at putte og sove – hun skulle lige have en sut et par gange i løbet af natten, men sådan som hun hoster kan man godt forstå at den forsvinder engang imellem.

I morges inden jeg fik øjne kørte Kåre til Bjergby for at hente de to små. Så de har hygget sig alle sammen og jeg har slappet af.

Da de kom hjem kom Ellen løbende hen til mig mens hun råbte “moar”. Det er nu rart at være savnet. 🙂 Men også skønt at det ikke er noget problem at lade hende være andre steder.

Dagens guldkorn

Far: Ellen, kan du sige tak for mad?
Ellen: Nej!
Far: Jamen, det skal du!
Ellen: Nej tak!

Natcaching

Dagen startede med en lille tur på legepladsen. På vejen kom vi forbi et stooort kastanjetræ, så vi fandt kastanjer. Og Ellen fandt ud af at handsker bliver våde når de bliver stoppet i en vandpyt. Men læderstøvlerne klarede fint at blive hoppet i vandpytter med.

Vi måtte kæmpe noget før hun gad sove, men da hun så endelig faldt i søvn sov hun næsten fire timer.

Efter aftensmaden kom dagens højdepunkt: Natcaching i Hadsten! Stine havde været i Geostrup for at hente lygter til os og inviterede os alle sammen på natcaching og kaffe bagefter. Det var sjovt at natcache og Ellen er ikke det mindste mørkeræd. Hun går glad og gerne ind i mørket og væk fra vi andre. Og så var det hyggeligt at lege med jævnaldrende Linus bagefter. 🙂

Så klokken var 21.30 inden gøjen blev puttet – to timer efter normalt. Hun faldt MEGET hurtigt i søvn. 🙂

Ellen samler kastanjer, mens Kåre og Siri venter mere eller mindre tålmodigt.

Ellen samler kastanjer, mens Kåre og Siri venter mere eller mindre tålmodigt.

Ellen på vej ind i mørket.

Ellen på vej ind i mørket.

Ellen og Linus synkronleger.

Ellen og Linus synkronleger.

FFC-jagt

I dag har jeg for første gang oplevet Ellen liggende skrigende på gulvet i en butik. Jeg spugte hende hvor længe hun gad ligge der og til sidst opgav hun og gik med.

Klokken 16.38 kom der en mail om en ny cache i Thorsø, så vi fik hurtigt stoppet det hele i bilen og kom afsted. Det var lidt svært at gå med Ellen i hånden på en smal sti med elhegn til begge sider, så hun kom op på fars skuldre. Da vi var næsten fremme til cachen kom Dytter gående bag os og desværre fandt de cachen først.

Men på marken ved siden af cachen gik der tre ponyer, som var meget nysgerrige. Så Ellen nåede at klappe en fjording og Siri fik da også hilst på, da hun først var færdig med at skabe sig.

Her i aften gik Ellen og legede med nogle petanquekugler på rutchebanen udenfor, da hun kom ind, pegede på bleen og sagde ble! Så ville hun gerne have skiftet ble. Det er første gang hun selv har sagt til, så jeg er lidt stolt. 🙂

Ellen hilser på den rare pony.

Ellen hilser på den rare pony.

Op på fars skuldre.

Op på fars skuldre.