Jeg synes der sker meget med Ellen lige i tiden. Hun vil selv meget og kan efterhånden også en hel del. Så er det bare at forældrene skal lade hende bruge tiden på det. 🙂

I går aftes ville Ellen gerne selv skære et stykke brød over. Det fik hun lov til – med en grillkniv. Det tog laaaang tid, men det lykkedes og hun var stolt. Senere ville hun så stikke kniven i brødet, som hun holdt i hånden. Enhver voksen kan jo regne ud hvordan det vil gå – og ganske rigtigt: Kniven gik igennem brøddet og ind i Ellens hånd. Hun kiggede lidt på det hele – og gjorde det igen. Suk…

En dag vi sad i Bilka spurgte hun hvor tisset kom fra og det prøvede vi så at forklare så godt vi nu kunne. I går aftes sad jeg så og kiggede i en reklame for Tena, der havde været i en af de mange babypakker og tænkte at den illustration kunne jeg da lige bruge til at forklare Ellen det med. Så nu har hun styr på de forskellige huller og hvad der kommer ud der og at blæren er ligesom en ballon, bare med tis i stedet for luft. Når det er noget hun gerne vil vide, så skal hun bare have det at vide en gang, så hænger det ved.

I morges opdagede jeg at hendes vanter og huer ligger i vuggestuen, så hun fik nogle af mine. Mine handsker er jo alt for store til hende, så de kom bare på som vanter – men det var ikke godt nok for den unge dame, så da jeg havde åbnet lågen, havde hun taget dem rigtigt på – en finger i hvert hul. Så det kan hun altså også nu.

Så hun blev afleveret i hallen og er pavestolt, for hun skal gå ned i vuggestuen med sin madkasse i rygsækken. 🙂

Fredag morgen var der forældrekaffe i vuggestuen fra 6.15 til 9.30 – så vi satte vækkeuret. Men når der er så meget sne, så skal man altså RIGTIG tidligt op for at der er mørkt, så da vi kom 8.30 var der helt lyst. Men vi gik en tur på legepladsen og løste de små opgaver. Ellen synes det var sjovt at tælle spøgelser (de kaldte dem godt nok reflekser, men vi ved bedre) og mandariner. Da vi kom ind var der boller og kaffe og kakao. Det er nu en hyggelig tradition.

Jeg var på sygehuset fredag og var et smut omkring Føtex på vejen hjem, så da Ellen kom hjem fra vuggestuen satte vi os ind i stuen med lys i adventskransen, berlinere, varm kakao med flødeskum og en pakkekalender. Det var hyggeligt. I pakkekalenderen var der en lyskæde med stjerner!

I morges var der igen en pakke – og denne gang var det et bagesæt med kagerulle, forme, handske, piskeris og det hele. Det var en lykkelig gøj. Så vi fik mere eller mindre ikke ro før der skulle bages honningkager her i eftermiddags. 🙂

Ellen lavede et par stykker og styrede ellers melet – for det er godt nok noget klistret stads, sådan noget honningkagedej! Men hun var særdeles aktiv da det kom til at spise dem. 🙂

Dagen bød på en tur til ørelægen, så Kåre havde taget en omsorgsdag. Så vi startede stille og roligt i sengen som vi plejer, fik noget morgenmad – og en kalenderpakke. I dag var der nogle geledimser til at komme på vinduet, men som man kan se på billederne, så er de ikke ret gode til at BLIVE på vinduet. 🙂

Vi kørte til ørelægen og Ellen snakkede meget om det og glædte sig, men lige da vi skulle til at gå ind af døren til undersøgelsesrummet SÅ blev ungen bange/utryg/hysterisk. Så hun løb simpelthen væk. Og inde i rummet kunne en pakke rosiner kun lige lokke hende til at sige til ørelægen, at hun også havde rosiner hjemme. Da der så skulle kigges på ørerne var hun bestemt IKKE glad – og det er altså ikke sjovt at skulle holde sit barn fast. Men hun blev kigget i ørerne og der var lidt undertryk og lidt væske. Ikke noget der gør at der skal gøres noget – men vi skal lige have tjekket igen om et par måneder.

Mens hun lå der ville hun bare hjem, men da hun var færdig ville hun ud at handle. Og det var sådan set også planen, så vi kørte i Bilka og fik købt tykke sokker og nye vinterstøvler til hende. Og flinkt nok havde de sat vinterstøvlerne ned til 95 kroner, så hun fik igen to par, så der er et par i reserve hvis det ene skulle blive vådt.

Og så kørte vi lige forbi Teglmarksstien for at finde et par caches. På vejen hjem faldt hun i søvn i bilen og hun fik lov til at sidde og sove en times tid. Inden aftensmaden har vi set Sebastians Jul og nu er det ved at være sengetid.

Vi har forsøgt at jule lidt i dag, men da jeg har været meget påvirket af blodmangel i dag har der ikke været så meget energi fra min side af. Men vi har da fået hygget lidt.

Ellen ville gerne gå og piske med den røde kornel, men hun gad ikke være med til at lave kalender- og adventsdekoration. Hun satte en enkelt svamp i den ene og en grangren i den anden. Da det så kom til at der skulle lys i adventsdekorationen og synges og spises æbleskiver, så var entusiasmen straks større. 🙂

Hun har været ude i sneen og lege sammen med Kåre og Siri og her til aften har hun hjulpet med at klippe snore til de stjerner der er kommet op over hendes seng. Desværre forstår hun ikke helt (vil ikke!) at sakse kun må bruges til at klippe i snore og papir når man får lov. Så hun klipper glad i alt!

En lille film af Ellen [.mov, 13MB], som elsker at se og som hun kan se MANGE gange i træk – altid ledsaget af store grin og et højt JA!

Vi kørte ned for at hente Ellen sammen, for vi havde set billeder fra bedsteforældredagen og vidste at vi skulle have en stor juledekoration med hjem. Jeg havde stoppet kælk og hund bag i bilen og så kørte vi ud til Lergraven, for at gå en tur rundt om.

Ellen synes det var sjovest at køre op af bakkerne – jeg er ikke helt sikker på at Kåre er enig. Der var ingen dådyr da vi kom, men de kom hurtigt hen for at skulle se hvem vi var.

Nu har vi fået tændt juledekorationen og Ellen er stolt. Hende og hendes far sidder ude i køkkenet med hver deres mobiltelefon og falder i staver. 🙂

Ellen er simpelthen en puttegris. I dag er der bedsteforældredag i vuggestuen og det starter sådan cirka samme tid som vi plejer at stå op – så vækkeuret var blevet sat til klokken 8.

8.05 gik jeg ind og hentede hende i hendes seng og tog hende ind til mig. Jeg har simpelthen ikke tal på hvor mange gange hun sagde “skal bare lige putte 10 minutter mere”. Men det er nu også SÅ hyggeligt. Vi får vendt hele verdenssituationen den halve times tid vi ligger arm i arm og snakker. I dag var emnet bogstaver og tal og den store erkendelse var at der var to i’er i Siri.

Vi snakkede også meget om at nu kommer farmor og farfar ned i vuggestuen og besøger hende og når de så har spist frokost, så kører farmor og farfar igen og så når de har spist frugt og leget, så kommer mor og henter hende igen. Det er åbenbart meget vigtigt for hende at vide hvad der skal ske og specielt er det vigtigt at vi understreger at hun bliver hentet igen.

Mandag eftermiddag havde hun været lidt utryg, fordi det var begyndt at blive mørkt. Så hun var bange for at Bente (pædagog) ville gå hjem og lade Ellen være alene i vuggestuen. Det havde Bente naturligvis forsikret hende at hun aldrig ville gøre.

Da vi kom ned i vuggestuen var Ellen ikke meget for at skulle ind – der var simpelthen så mange mennesker i gangen, for der var flere af de andre stuer der også havde bedsteforældredag i dag. Så vi gik udenom. Nu er jeg så spændt på at høre hvordan det er gået med alle de nye mennesker inde i vuggestuen, for hun er blevet noget mere reserveret og følsom over for den slags ting. Men jeg håber de får en hyggelig formiddag med pebernøddebagning og juledekorationslavning.

Så kom sneen. Ellen løb direkte fra værelset ind i stuen hvorfra jeg fik en udførlig rapport om sne på græsset, på træerne og på huset. Så kom hun ind i soveværelset – og hendes stol var væk! Så hun måtte lige på jagt efter en stol før hun kom op i sengen og så puttede vi ellers en halv times tid – det er altså SÅ hyggeligt.

Jeg kunne ikke rigtig kælke med hende, så jeg lovede at Kåre ville kælke med hende når vi kom hjem. Det fortalte hun glad til alle i vuggestuen. Og i øvrigt stadig ingen problemer med at aflevere – bare der er god tid og hun bliver grundigt forklaret at hun bliver hentet igen.

Så hun blev lykkelig da vi kom ned i vuggestuen begge to og fortalte at vi havde kælken med. Hun havde slet ikke tid til at sige farvel eller til at hente madkassen – hun strøg bare ud!

Der var godt nok ikke helt nok sne – men det gik da. Hjemme blev der leget lidt med sne og kastet lidt snebolde – og kælket ned af bakken og direkte ind i huset. BUMP, sagde det – efterfulgt af høje hvin.

Nu har vi alle sammen røde kinder – det er dejligt. 🙂

Dagen har bestået af en tur på biblioteket og lidt hjemlig hygge og omflytning. Ellen har brugt lang tid på at lægge puslespil. Her er et par billeder.

I dag startede godt. Mig og Ellen tog en god snak om vuggestuesituationen i morgens, samtidig med at vi legede med bondegårdsdyr. Hun er ikke ked af at være i vuggestuen, men hun bliver ked af det når jeg går. Vi snakkede om at hun nok altid skulle blive hentet om eftermiddagen når de har fået frugt og leget lidt. Og hvis ikke jeg kommer, så kommer far eller nogle andre (vuggestuen har en hel liste over folk der må hente hende, hvis jeg pludselig skal på sygehuset).

Vi aftalte at køre ned i vuggestuen og læse bogen om kyllingen der blev væk. Vi satte os i sofaen og læste bogen og da jeg så skulle gå forsikrede jeg hende igen om at hun nok skulle blive hentet. Og så gik jeg helt uden at hun blev ked af det. Succes – så håber vi bare at det kommer til at gå bedre for fremtiden.

I går fik hun en ny jakke – den er hun meget glad for. Hun sad med den på indendørs i går aftes…

I aften har vi været ude at gå en lille tur og det store hit er at hoppe ned af trapper. 🙂

I vuggestuen har de prøvet at give hende de små perler til perleplader – men koncentrationen mangler vist lidt endnu.

I går snakkede vi med hende om hvad de havde lavet i vuggestuen. De havde danset og hun havde danset med Laura (en voksen) – men så var Frank (en anden voksen) kommet og havde trøstet hende. 🙂

Fredag morgen virkede hun ganske frisk og der var heller ingen feber. Så vi endte med at tage til Biersted til aftensmaden. Da vi spurgte om hun ville med hjem til mormor og morfar var kommentaren: Kommer I så og henter mig? 🙂

Hun var nu lidt ved siden af sig selv – måske fordi moster Ane og onkel Anders også var der.

Hun fik lov til at sove på en madras på gulvet – men det tog nu lang tid før hun endelig faldt til ro – på gulvet og med hovedet på madrassen. 🙂

Lørdag gik med at være ude og i butikken. Hun elsker at være i butikken, men nu er hun faktisk begyndt at plage lidt. Men det hjælper nu ikke noget.

Vi kørte hjem igen til aftensmaden og Ellen blev puttet i sin egen seng. Klokken 3.21 vågnede hun og så skreg hun ellers mere eller mindre indtil klokken 4.45, hvor hun kom ind i vores seng. Hun puttede sig straks ind til mig og så sov hun ellers indtil klokken 9.30. Aner ikke hvad der var med hende – men hun fylder altså meget, når hun sådan insisterer på at sove helt tæt ind til en! Det er nu også hyggeligt. 🙂

Da hun vågnede lå Kåre og læste Doonesbury. Ellen ville låne den og stavede halvdelen af titlen – lidt imponerende, for det var med små bogstaver, altså minuskler, som jeg ikke synes at hun har kunnet endnu.

Søndag var vi lidt i haven, men tog det ellers stille og roligt.

Mandag morgen kom hun ind til mig som hun plejer, så på vækkeuret og sagde at der stod “B – E – E” – klokken var 8.33 – og så snakkede vi lidt om forskellen på tal og bogstaver, men hun mener altså stadigvæk at der står B når der står 8.

Nu står vi jo ikke så tidligt op her i huset, så da vuggestuen skulle være i hallen klokken 10 gik vi bare derned for at mødes med dem. Ellen var meget glad, men lidt utryg da vi skulle gennem skolens legeplads, hvor der var frikvarter. Til gengæld synes hun det var RIGTIG sjovt, at hun fik lov til at gå en anden vej gennem ældreboligerne end jeg gjorde. Det er spændende at få lov til at gå selv når man er 2½. 🙂

I aften skal vi lave hule – det bad Ellen om i morges, så vi skal bygge en hule. 🙂