I går var Ellen jo lidt – øhh – hvad skal vi kalde det? Nå, men det var hun i hvert fald.

I morges stod hende og Kåre op sammen og hun var så sød. Vi blev enige om at prøve lige så forsigtig om jeg kunne holde til en tur i Randers Regnskov – der er ikke så langt, man kan sidde ned over det hele og vi kunne jo bare køre hjem igen med det samme hvis det var.

Ellen blev jublende lykkelig da vi kørte ind til kuplerne – hun ved godt hvad der er der inde. Så mens vi var ved at vise billetterne var hun godt på vej ind for at sige hej til dyrene.

Jeg tog det med ro og det hele gik okay, omend det var en lidt kort tur. Men ungen var glad – meget glad.

Da vi kom hjem fik vi en kanelsnegl, men da vi havde spist vores inden hun blev færdig insisterede hun på at dele det sidste af sin med os. Sød tøs.

Nu har hun lært at bruge touchpad’en på sin bærbare og YouTube er en god opfindelse, så der er ikke meget ro her i huset mere.

Lige for lidt siden kom hun ind og afleverede to batterier til far med beskeden: “Så kan Peter Plys virke igen!” Hendes vSmile var nemlig løbet tør for strøm. Igen lidt mere end vi regnede med at hun kunne.

Desværre fandt vi ud af i går aftes at hun havde feber og det har hun stadigvæk – man kan ikke mærke det på hende i dag, men lad os nu se hvordan det hele går. Lige nu har hun i hvert fald bagdelen fuld af krudt.

Far: Ellen – du er en umulius!
Ellen: Jeg er ikke Cornelius!

Og ja, Ellen er en frygtelig umulius i dag. Hun er simpelthen lige til at skrige over. Ekstremt opmærksomhedskrævende og alligevel gider hun ikke lave noget som helst sammen med os.

Bare et enkelt eksempel: Jeg sidder ved computeren og er ved at skrive en mail. Så kravler hun om bag skrivebordet, kigger udfordrende op på mig – og slukker computeren hvorefter hun griner.

Hvad pokker gør man? Curare?

I går da vi kørte hjem fra vuggestuen så vi en masse røde fluesvampe. Ellen kunne godt nok ikke lige huske hvad de hed, men fortalte uopfordret at de var giftige og at det kun var snegle der måtte spise dem.

I morges var første gang efter indlæggelsen at jeg var alene med hende en morgen. Men det gik meget nemt. 7.50 kom hun ind til mig i sengen og vi snakkede lidt om knapper (eller manglen på samme) i hendes nattøj og at Siri havde slikket hende, da hun gik forbi. Siri sover nemlig lige ved siden af min side af sengen.

Så satte hun sig ellers ved siden af mig (der stadig lå ned under dynen – man var jo lige vågnet) og sang hele “Lille Peter Edderkop” for mig – med fagter og det hele. Det var MEGET hyggeligt.

Tøjet gik nemt – hvis bare hun får lov til at se et afsnit Maisy Mouse på YouTube, så er hun særdeles samarbejdsvillig. Maisy Mouse hedder i øvrigt Malle Mus på dansk, men der er ikke rigtig nogle danske på YouTube.

Til morgenmad ville hun bare have en bolle og en halv banan og så var det jo også nemt overstået. 🙂 Hun fik overtøj og vanter og hue på og så trillede vi i vuggestue på handicapscooteren. Hun havde ikke tid til at skulle med ind, for der var Palle Pirat på fjernsynet i gangen. Så jeg fik afleveret hendes ting og havde sagt farvel ude på bænken og var på vej hjem, da S og hans mor kom. Og så ville Ellen gerne med ind. 🙂

Så morgenen gik godt og nemt – det håber vi det bliver ved med.

Ellen kom hjem fra ferie hos mormor og morfar i går eftermiddags. Hun havde bare brug for at være hjemme og mormor og morfar havde vist også lidt brug for fred og ro. 🙂 Men hun har vist rigtig hygget sig til trods for visse uoverensstemmelser om hvorvidt man f.eks. må hoppe i sofaen. 🙂

Her til morgen vækkede Siri os alle sammen 7.20 og der gik ikke længe før Ellen stod inde i soveværelset med fåret og Panda. Hun kravlede op i sengen og gjorde straks anstød til at hoppe på min mave. Den slags er vi naturligvis lidt paranoide over i øjeblikket, så hun blev flyttet. Og det var rigtig synd, for hun ville bare ligge hovedet til min mave for at høre og mærke baby.

Det er lidt svært at finde den rette balance, for selvfølgelig skal hun også være en del af det, men på den anden side skal det jo helst heller ikke skade hverken mig eller Ny.

Men hun synes det var rigtig sjovt, da jeg hentede hende og Kåre ved hallen på handicapscooter. 🙂

I går havde mig og Ellen en alternativ tur til Viborg. Til sidste bliver frustrationerne for meget for mig, så jeg udbryder “FOR FANDEN DA!” Så kommer det fra bagsædet:

Nej mor, det må man ikke sige. Det lyder ikke pænt.

Det har hun jo helt ret i og vi prøver også virkelig at lade være, men nogle gange så taler man altså før man tænker.

Men bortset fra det, så havde hun en hyggelig eftermiddag sammen med sine fætre og kusiner. Der blev leget med køkkenet og hoppet på trampolin og spillet musik og leget med balloner. Det er sjovt, som hende og hendes jævnaldrende kusine nu har glæde af hinanden. Højdepunktet var da Ann Kathrine lånte Ellen sin sut!

På vejen hjem faldt gøjen i søvn i bilen. Det havde også været en lang dag. Jeg bar hende ind i vores seng, så hun lige kunne nå at vågne inden der var aftensmad. Men da jeg kom forbi et halvt minut senere sov hun. Så jeg tog tøjet af hende og gik ind og puttede hende. Selvom hun halvsov på armen brokkede hun sig alligevel over at vi havde glemt at sige godnat til far (han snakkede i telefon).

Klokken 3.28 vågnede jeg så ved at hun råbte: “Der er nogen der har taget min drikkedunk.” Da jeg så stille og roligt havde fortalt hende, at hendes drikkedunk stod ude i køkkenet sov hun roligt videre. Lige indtil 3.57, hvor hun råbte at hun gerne ville have noget at drikke. Efter et helt glas vand kom hun så til at se at hun ikke havde nattøj på. Så nattøj på ungen og så hørte jeg heldigvis ikke noget til hende, før hun stod inde ved mig 7.45 og fortalte at hun havde slået knæet.

Ellen har været helt på tværs hele dagen. Kastet med tingene og råbt og skreget – det har været en laaang dag.

Eneste rigtig hyggelige tidspunkt var da vi spiste nybagte boller og legede med trylledej. Men hun synes nu også at det trylledej var sjovt. Det bliver rigtig sjovt, når vi skal bage julesmåkager. 🙂

Ellen havde en stor oplevelse i går – hun var i teater. Et rullende teater i en stor lastbil – og allerede der er det jo spændende. 🙂

Men hun har faktisk fortalt om den forestilling lige siden hun kom hjem i går aftes. “Musikken blev væk og der var en mand og en hund og så skulle han tisse og så var døren låst.” Jeg ved ikke hvordan de andre har taget det, men det har i hvert fald gjort stort indtryk på Ellen. Og det er jo en af fordelene ved en integreret institution – de små får lov til at komme med når de store skal noget. I en dagpleje havde ungerne jo ikke fået sådan en oplevelse.

Vi har også fået at vide, at hun var rigtig optaget af forestillingen og det er jo godt at hun kan sidde stille og være grebet af noget. Nogle gange kan vi godt tvivle lidt på om der er ildmyrer i bleen på det barn…

I går aftes tog vi en tur til Viborg for at geocache. Det var absolut ikke nogen succes – vi fandt ikke noget. Men Ellen fik en ny ulvetallerken i Bilka og var meget glad for den.

Faktisk var det en STOR vandsalamander vi så – den var bare ikke så stor endnu. 🙂

Tortur af 2-årige: Sæt en bøtte med 400 gram Matador Mix foran barnet og sig at det må få 2 stykker slik!

Og her er lige et par billeder:

Nu har Kåre fundet ud af hvorfor Ellen undersøger folks ører. Hun har en film med Malle Mus, hvor han er læge og undersøger Pandas ører!

Vi har haft en rigtig off-weekend. Ingen har rigtig gidet noget og Ellen har været meget højtråbende. Men vi har dog været ude at hilse på dyrene i dag – de ser ud til at have det godt. Vi så også en lille vandsalamander. Og spiste hyldebær og mirabeller – Ellen er ret vild med hyldebær.

Nu sidder hun ude i badekarret og plasker og i morgen bliver hun hentet i vuggestuen af Signe – det glæder hun sig til.

Vi har nu et stykke tid haft Ellens seng stående halvt åbent når hun har sovet. På den måde kan hun ikke falde ud, men hun kan stadig kravle ind og ud. Vi var lidt spændte på hvordan det ville gå, men det er gået rigtig nemt. En enkelt gang er hun kommet ud til os, men ellers har der ikke været noget.

Nogle gange lægger hun sig bare til at sove og andre gange kravler hun op og leger. Men så længe der forgår i god ro og orden, så er det fint med os. I går aftes tror jeg den var 21.15 før der blev ro. Men da jeg kom ind til hende 21.30 lå hun sødt og sov under dynen.

Også om morgenen bliver hun pænt inde på værelset til vi står op. Så i morges var klokken 9.20 inden vi kom op…