I dag er det præcist tre år siden jeg fandt ud af at jeg ventede Ellen. 🙂

Det har været rigtig varmt i dag. Om det var derfor Ellen sov længe, ved jeg ikke, men først 8.45 begyndte hun at rumstere. Efter et bad, morgenmad og masser af solcreme kom hun i vuggestue.

I løbet af dagen havde jeg været i Randers, for at købe et badebassin til hende. Men udvalget af badebassiner er mere eller mindre et valg mellem et pool på 5.000 liter eller en på 10.000 liter – jeg ville bare have en lille en!

Så jeg købte en plastiksandkasse i stedet for. Og jeg tror Ellen er godt tilfreds. Hun brugte lang tid på at smide bocciakugler ned i den – det bloblede nemlig så sjovt. 🙂

Ellen er begyndt at synes det er særdeles ondskabsfuldt at tage billeder af hende. Men det kan moderen nu ikke lade være med alligevel.

Til gengæld har hun fundet verdens nemmeste måde at give barnet en ren ble og tøj på om morgenen: Gå på Youtube med mobilen og find et par minutter med Malle Mus (Maisy). Så går alt som en leg. 🙂

Til aftensmad i dag fik vi tunsalat og majskolber. Det er efterhånden længe siden vi har fået grønne bønner, så Ellen spurgte hvad det var. Vi opfordrede hende til at smage og det gjorde hun og det smagte jo godt. Hun bryder sig til gengæld ikke om rå tomater – men hun smager alligevel jævnligt på dem. Det synes jeg er rigtig dejligt.

Men majskolben kunne hun altså ikke lige greje. Majs er hun helt pjattet med, men de plejer jo ikke at sidde på kolben. Så da jeg tog en kolbe blev jeg særdeles nøje studeret og da hun først fandt ud af hvad hun skulle stille op med det gik det også ganske fint.

Nu er hun lige blevet puttet – “bare i seng”, sagde hun, så der blev hverken til godnatsang eller godnathistorie – bare en puttet gøj. Og så beskidt som hun var, så skal jeg vist have vasket sengetøj i morgen. “Fordi lege i sandkassen” – det er altså grunden til at hun er så beskidt – og det er jo kun godt. 🙂

Dagens ord er “farvelant” – det er naturligvis en farveblyant uden bly. 🙂

Jeg synes det er et ret nuttet ord.

Torsdag var jeg til forældrekaffe i vuggestuen – Kåre var desværre arbejdsramt, så Ellen måtte nøjes med mig. Der var dømt pandekager over bål og frugtspyd – særdeles lækkert sådan en varm torsdag eftermiddag.

På vejen hjem var vi omkring Borgerservise (ja, det står der på deres postkasse) for at få bestilt et pas til Ellen. Og det blev også lige til et smut på biblioteket – de bor i samme bygning.

I dag har vi været i Randers for at handle og det mest interessante der skete der var vist at Ellen hoppede rundt efter en flue – men det ser nu også meget hyggeligt ud.

Så er det blevet lidt sommer og Ellen har været ude hele dagen. Frank (pædagog) sagde godt nok at hun havde været lidt pyldret sidst på eftermiddagen, men hun virkede nu frisk nok da hun lige havde fået et par glas vand og en sodavandsis.

Men klokken halv syv begyndte hun også at pyldre lidt, så jeg spurgte hende om hun ville ind og se Malle Mus – engang i mellem har man jo bare brug for at flade ud foran fjersynet. Det ville hun gerne. Da hun så kom og ville op, kunne jeg godt mærke at hun ikke bare var solvarm – hun havde 39,1 i feber. Men hun havde lyst til at spise og drikke og lægge puslespil. 🙂

Nu ligger hun inde i sengen og stønner og gisper – i en ble og uden dyne. Hun bad mig dog blive inde hos hende til hun sov. Det gør hun/vi normalt ikke, men lige i dag kunne jeg da godt gøre en undtagelse. Det tog også næsten et halvt minut. 🙂

Så må vi se om hun har det bedre i morgen.

I øvrigt kom hun hen og puttede sig ind til mig i havestolen, kiggede op og sagde “elsker dig mor”. Så smelter alt altså bare!

Jeg har nogle gode billeder, men Oromis (vores server) hader mig virkelig i dag. Den har SÅ lange responstider, hvis den overhovedet gider svare. Så dem må I vente med.

Mor er syg, prøver vi at forklare hende. Mor syg hovedet, siger Ellen! Men nej, det er nu bare lungerne. Så her er nogle billeder fra vores yderst begivenhedsløse miniferie:

Jeg er simpelthen blevet for dårlig til at holde bloggen opdateret. Det var ligesom om den højre arm fik mig ud af rytmen.

Siden sidst har vi været til endnu et event – geocachingens 10 års fødselsdag.

Ellers går alt stille og roligt. Hun bliver mere og mere selvstændig og stædig. I morges havde jeg f.eks. taget blepakken med ind på hendes værelse, da jeg tog hende op. Men NEJ! Den blepakke ville hun selv hente. Så jeg satte den ind på soveværelset og så kunne hun hente den der. Men det var heller ikke godt nok, for hun kunne da godt huske at den havde stået inde i stuen. Så hun gik ind i stuen, satte den på gulvet, tog den op og gik ind på værelset med den!

Så man er sådan lidt forvirret, for egentlig er det jo godt at hun er selvstændig og gerne vil gøre tingene selv, men på den anden side skal hun jo heller ikke have lov til at bestemme alt selv. Så hun må også lære at acceptere at vi nogle gange bare bestemmer!

Senere i morges faldt hun og slog sin ene arm. Straks skulle jeg puste på den. “Også ondt anden arm.” Så blev der pustet. “Også ondt øre.” Puste mere. “Også ondt andet øre.” Og sådan blev vi ved. 🙂

Men her er et par billeder, så håber jeg at jeg vender tilbage i morgen med billeder af en ny sandkasse!

I går aftes blev det bare til en lille tur i den lokale skov, men det var hyggeligt. Vi mødte en lille hund og Ellen er ved at have lært at alt under labradorstørrelse ikke er katte. Ellen plukkede også en anemone og vi legede gemmeleg.

Der har heller ikke været problemer med hysteri i dag, så jeg håber det måske er ved at være ovre. (Lidt optimistisk – jeg ved det!)

Tidens ord er:

Lillebittesmule – sagt med ynkelig, lille stemme når hun ikke må få mere af noget lækkert.

Åh nej dog! – hun ser ALDRIG Peter Plys. 🙂

Mig tur – når hun vil noget selv.

Køppenet – det er svært at sige køkkenet.

Det er syndt – når det er synd for nogen.

Den sidder meget, meget fast – jeg ved ikke hvad hun har set der sad fast, men alting sidder meget, meget fast i tiden.

Det er vist godt nok mig der er blevet doven. Egentlig var målet jo at skrive hver dag, men jeg får slet ikke taget mig sammen.

Mandag aften var Kåre ikke hjemme og spise – så vi snød og spiste ved fjernsynet! Det har vi ellers ikke gjort siden vi fik Ellen, men vi skulle bare have toast. Ellen så Malle Mus og jeg læste.

Onsdag var der forældremøde i vuggestuen om madordningen. Desværre blev den stemt ned, men der var meget diskution om det til mødet. Der blev kastet lidt mudder: “Det er en falliterklæring ikke at ville smøre mad til sit barn.” Nejstemmerne var ca. 50/50 på prisen og vil-selv-have-100%-kontrol-over-alt.

Vi er begyndt at lade hende gå med underbukser i stedet for ble. Hun er blevet rigtig god til at sige til når hun skal på potten, men hun mærker ikke endnu at hun skal tisse. Så pluselig kommer hun løbende, med det hele dryppende, for at hente noget papir, så hun kan tørre op. Desværre har hun ikke helt fundet ud af at der skal mere end et stykke toiletpapir til at tørre sådan en sø op. 🙂

I går aftes troede vi at hun sad inde i stuen og legede med perler, men pludselig kommer hun susende forbi på rutchebanen – iført underbukser og intet andet! Da jeg gik ud for at hente hende ind var kommentaren blot: “Sko på.” Hun kom altså ind i bad og i seng. 🙂

Hun er begyndt at få havregrød til morgenmad – det er også helt fint, bare jeg må slippe! I morges hjalp jeg hende med at få skrabt det sidste sammen, hvorefter hun tager skålen og siger: “Tak for hjælpel, mor.” Jeg blev da helt paf! (l’et er ikke en trykfejl, sådan siger hun.)

På vej i vuggestuen så vi en solsort hive en orm op af græsplænen. Det synes hun var meget spændende og fortalte om det i vuggestuen – den skulle give ormen til dens unger!

Vi har haft mange kampe med Ellen de sidste uger. Hun er blevet bundhysterisk over det mindste og har til tider haft svært ved at blive god igen. I vuggestuen har der ikke været problemer, omend hun har været ked af det, når jeg/vi er gået igen. I dag har der dog slet ikke været noget, så det er forhåbentlig ikke permanent. Faktisk har hun været rigtig sød og dejlig i dag.

Fredag aften kørte vi til Randers for at hente vores aftensmad og for at finde en geocache – Grusgraven. Mig og Ellen rutchede mest ned i grusgraven og vel nede spiste vi vores sandwiches. Vi havde købt pastasalat til Ellen, det plejer hun gerne at ville have, men nej – hun spiste halvdelen af Kåres sandwich! Siri nød at få lov til at løbe frit. Ellen var rigtig god til at klatre på bakkerne/skråningerne og måtte kun lige have hjælp det allersidste stykke op.

Lørdag var bare en tulledag og i dag skulle vi ud for at se køerne danse. Sidste år var vi oppe ved Hammershøj, så i år kørte vi til Rødkærsbro. Ellen smagte noget mælkenoget og synes det var godt. Vi så og klappede kalvene – Ellen havde ikke helt mod til at lade de ret store kalve slikke hende, men hun synes de var spændende. Vi så også en ko blive malket af en robot – der var bare ikke nogen der havde fortalt robotten at koen manglede en pat, så den blev ved med at prøve at sætte dimsen på koen. Koen virkede nu ligeglad, bare lidt nysgerrig overfor alle de mennesker der stod og så på den. 🙂

Og så var det tid til at køerne skulle ud. Vi fik en fin plads langt fra stalden, men med rigtig god udsigt. Og så var vi endda så heldige at køerne kom helt ned til os og hoppede rundt. Ellen var lidt betaget af dem, men også glad for at far var lige ved siden af hende. Inden vi skulle hjem nåede Ellen at lege lidt i halmen, som dog var sat op på en måde så det mest var til store børn.

På vejen hjem var vi lige i Ans for at finde en cache der har irriteret os i flere år. Vi har bare ikke kunnet finde den. Men i dag råbte og skreg den af os… Suk.

Ellen er begyndt at være meget let antændelig! Hun vil have sin vilje og får hun den ikke, så bliver hun skrigende sur. I aften efter aftensmaden skulle vi ud. Det ville hun egentlig gerne, men hun ville ikke have strømper på, hun ville ikke have sko på og hun ville ikke have jakke på! Så de blev puttet på en skrigende og kæmpende unge og så snart det var overstået, så gik hun ud og legede dejligt tre kvarter. Somme tider er det fordi hun selv vil, og så får hun lov til det selv. Men når hun så bare fjoller rundt, så bliver vi jo nødt til at gøre noget og så bliver hun sur! Heldigvis bliver hun oftest hurtig god igen. Normalt får hun også lov til at gøre tingene selv og så beder hun om hjælp når hun ikke kan mere.

Det er ikke altid nemt at være to år og ikke helt kunne det man vil og ikke helt kan sige hvad man egentlig vil – og det er heller ikke altid nemt at være forælder til en to-årig, der vil selv og ikke kan sige hvad hun vil!

Der sker ikke så meget – en tur i Regnskoven, lidt geocaching, en fødselsdag og meget gemmeleg. Hun er helt vild med at lege gemmeleg. 🙂

Vi har haft lidt problemer, okay, MANGE problemer med bleskift. Hun vil simpelthen ikke ligge ned og have skiftet ble. Men det er som bekendt af og til nødvendigt. Det er bare lidt trælst når man er nødt til at bruge alle sine kræfter på at holde hende nede med magt. Nu har jeg købt buksebleer og det har hjulpet godt. Og det hjælper også at hun selv får lov til at tage tøj på – det tager bare en evighed!

Hun nyder at kunne være ude igen og vil helst ikke ind. Den anden dag i vuggestuen nåede hun ikke engang ind, før hun havde fået lov til at blive ude sammen med børnehavebørnene.

Hun har fundet ud af at sætte flertals-r på ordene – hun gør det bare på alle ord. Mange hester, to bener osv.

Tidens udtryk er:
Nu fin nu!
Hjælpel allel sammel.
Fantastisk – vi grinede lige lidt da den kom for første gang, mens vi gik ude ved lergravsøen.

Billeder senere – jeg har haft en del computerproblemer.