Ellen har stadigvæk skoldkopper – men jeg regner med at hun er klar til børnehave i morgen. Heldigvis – for det er godt nok lidt belastende at være hjemme alle sammen uden at kunne gøre noget som helst.

Så hun har spillet computer og leget med LEGO og hoppet på trampolin og været ret opmærksomhedskrævende – og det er jo fuldt forståeligt, for hun keeeeder sig jo.

Onsdag kom der dog lidt afveksling i ensformigheden – mormor kom! Hun skulle til læge og kom denne vej forbi for at låne en chauffør, der kunne finde til Viborg. Egentlig havde vi frygtet at Ellen ville blive frygtelig ulykkelig, når mig og mormor kørte og igen når mormor skulle køre hjem igen, men det gik helt uden bøvl. Muligvis fordi de ser hinanden igen på lørdag. Men Ellen blev helt overstadig og mormor skulle se og høre ALT – helst på en gang. 🙂

I dag er Kåre og tøserne taget til Bjergby på besøg – de kørte inden jeg stod op, men jeg antager at de har haft en god dag.

Onsdag aften begyndte Ellen at have nogle små blærer i numsen. Og ganske hurtigt så hun frygteligt ud – skoldkopper – og denne gang var der ingen tvivl…

Så torsdag måtte Kåre ringe i børnehaven og sige at Ellen ikke kom – det var der så godt som heller ikke andre der gjorde. Det var cirka halvdelen af ungerne der havde skoldkopper, så det må have været stille. Men det allerværste for Ellen var, at der var hattefest fredag – og når man er syg må man jo heller ikke komme til hattefest og hun havde SÅDAN glædet sig. Men heldigvis havde børnehaven besluttet, at når alle alligevel var syge, så var skoldkopper også velkomne til hattefesten. Så det første Ellen sagde da jeg stod op tordag var: “MOR – Anja siger at jeg gerne må komme med til hattefesten!”

Natten torsdag/fredag og fredag/lørdag var slemme, for hun har mange skoldkopper i numsen og så er det altså ikke sjovt når man tisser i bleen. Men lørdag/søndag gik det bedre, så vi håber på at det går godt i nat.

Tordag var vi på gåtur i Bidstrup Skov og fredag var vi hjemme indtil hattefesten. Lørdag var mig og Ellen i skoven ved Bjerringbro for at finde en sø (og et sted at lægge en cache og for at give Kåre lidt ro). I dag har vi været i Bilka efter flyverdragt og vinterstøvler.

Sidste år til sommerfesten var Ellen slet ikke med til noget, men i år var hun klar på næsten det hele. Hun var dog lige lidt genert, da der skulle synges velkomstsang. Og Karen var fint med til det hele – og spiste, så der næsten ikke var noget til alle andre: Fiskefrikadeller, kartoffelsalat med rygeost, frikadeller, pastasalat, ost, hvidløgsbrød og tærte.

Men kors hvor er der meget energi i sådan en unge, når man hverken rigtig kan tage hende med nogle steder eller sende hende i børnehave. Hun keeeder sig!

Dagens grin: Hun havde skabt sig i Bilka og var røget ud i bilen. Så hun måtte naturligvis heller ikke få en pakke rosiner. “Jeg siger det bare (og her var vi spændte på hvad der kom, for vi var der begge to) til MORFAR!”

Weekenden var præget af at Siri ikke skulle være alene hjemme – skulle hendes kredsløb nu svigte, så skulle vi kunne ringe efter en dyrlæge og en sprøjte så hurtigt som muligt.

Så lørdag var mig og Ellen i Bjerringbro for at købe vinterstøvler – det endte nu med et par løbesko og et ur til hendes værelse i stedet for. Så nu er hun ved at have styr på at klokken 12 spiser vi frokost, klokken 3 er der frugt, klokken 6 er der aftensmad og klokken 8 skal hun i seng.

Søndag gik bare med tullen rundt her hjemme og frokosten blev lavet over bål.

Karen er begyndt at prøve at rejse sig ved ting og vil faktisk helst stå op.

Vi har haft mange problemer med at Ellen er blevet ved med at komme ud fra hendes værelse efter putning. Problemet er lidt, at hun godt ved at vi ikke har nogen ultimativ konsekvens – vi kan jo ikke bare binde hende fast i sengen. Men for et par uger siden indførte vi juice til morgenmaden – hvis hun vel at mærke var blevet på sit værelse aftenen før.

Det gik galt de første to dage og hun blev meget ked af det når hun nu ikke fik juice. Men siden er hun kun kommet ud tre gange: En gang hvor hun havde skidt i bleen, en gang hvor vi havde glemt at give hende ble på og en gang hvor vi ikke lige ved hvad der skete. De to første gange fik hun naturligvis juice alligevel.

Ud over at vi har vores aftner for os selv har det også givet den effekt at vi faktisk har færre konflikter i hverdagen – muligvis fordi hun sover bedre. Hun sover ikke altid tidligt, men nu går hun selv i seng og slukker lyset når hun er klar. Før fik hun jo kørt sig selv og os op, så det ikke var til at falde til ro.

Det var første uge i børnehave efter ferien og det er gået næsten stille og roligt. Hun har været lidt træt når hun er kommet hjem og der har været en smule bøvl med afleveringerne, men ellers er det bare godt at det er blevet hverdag igen.

Fredag aften gik vi en tur i Bjerringbro – Ellen synes det var lige langt nok.

Lørdag tog jeg Ellen med i Randers Regnskov om eftermiddagen og Kåre tog hende med ud på cachetjeck og rådyrsgodnatsigning om aftenen. Der var ikke så mange mennesker i Regnskoven – men det er altså lidt pinligt når ungen står op belærer en flok voksne om at søkøer føder levende unger og giver dem mælk fra brysterne ligesom Karen får mælk fra mors bryster…

I dag har vi været i Randers for at lege i hoppeborg, køre i karrussel og høre Muddi&Salamidrengene. Hun stod flot og tålmodigt i kø alle steder og hun morede sig virkelig dejligt – men musikken var alt for højt og der var vist også lidt for mange mennesker. Jeg synes i hvert fald musikken var for høj og jeg sad endda på et ølklistret gulv et stykke væk og ammede en del af tiden.

I går blev Karen et halvt år – utroligt som tiden går.

I dag har vi været ved lægen med hende til 5-månedersundersøgelse og vaccination – hun er en fin pige og alt er som det skal være. Stikkene tog hun med ganske lidt gråd og så var hun klar igen. Nu er hun noget pyldret, men det var hun på den anden side også i går aftes. Og Ellen bliver ved med at komme ud og gider ikke sove. Faktisk er de ganske billigt til salg, hvis nogen skulle være interesserede…

I dag er også Kåres første dag på barsel og min første dag som sygemeldt arbejdsløs – mere om det på min blog.

Søndag kørte vi til eftermiddagskaffe i Bjergby og var lige omkring et par caches på vejen. Det var ikke ubetinget et hit, for dels smækkede Kåre bagklappen om vores GPS (det overlevede skærmen ikke) og dels gad Ellen bare ikke noget som helst. Men vi fandt da fire caches på en rigtig smuk tur ved Karup Å.

Ellen blev i Bjergby og de næste par dage gik med at jeg planlagde og Kåre arbejdede om dagen og sidst på eftermiddagen mødtes vi og geocachede. Så tirsdag aften kunne vi endelig åbne cache nummer 1000 – efter en god tur i skoven (og bunkerne) syd for Ørnsø i Silkeborg. Karen virkede som om hun synes det var rart med udflugter og hun sov i hvert fald rigtig godt om natten.

Onsdag kom farfar så med Ellen igen – det virker som om hun har haft det godt – hun har i hvert fald leget med Ann-Kathrine, sin jævnaldrende kusine, men ellers er det lidt svært at få noget konkret ud af hende. 🙂

I går aftes cyklede vi en tur ud i Lyngbakkerne. Det blev en hård tur, for Kåres cykel stod nede ved toget, så han måtte gå ned efter den. Og da han så nåede ned viste det sig at den var blevet piftet. Og da han nåede halvt hjem kom han i tanke om at han da hellere måtte tjekke ventilerne – og ganske rigtigt – de lå nede ved toget. Så ned efter dem og hjem og pumpe cyklen og SÅ ud mod Lyngbakkerne. Så det endte med at jeg cyklede hele vejen derud med ungerne bag på i cykelvognen – og der er altså et par bakker skulle jeg hilse at sige! Men ungerne var glade og gederne nysgerrige og vejret godt. Der var dog næsten ingen blåbær til Ellens store skuffelse.

Selvom der ikke rigtig er sket noget i løbet af ugen, er der faktisk sket en del.

I starten af ugen havde vi varmebølge – der blev leget i badebassinet ungerne fik af onkel Henrik og vi spiste ude og der var jordbær og de første hindbær er blevet modne.

Onsdag var Karen og jeg i mødregruppe og det er lidt hyggeligt at ungerne begynder at interagere. Vi fik endda taget billeder af dem alle sammen sammen – der er sket lidt siden vi startede for nogle måneder siden.

Torsdag blev jeg stoppet på vej ind i børnehaven. Moderen til en af pigerne i børnehaven ville lige høre om de måtte tage Ellen med hjem lige over middag fredag, så de kunne lege sammen. Selvfølgelig måtte de det og Ellen glædte sig meget til det. På vejen hjem var vi lige på biblioteket.

I dag ville Ellen gerne lege med tal da vi skulle spise morgenmad. Det var hun lidt sej til. Jeg skrev tre tal (1, 2 og 4) på et stykke papir og bad hende ligge det rigtige antal nødder på tallene. Det kneb lidt, indtil jeg tegnede en cirkel om tallet, som nødderne skulle ligge i. Så klarede hun det til UG.

Karen og jeg var i forældrecafe og dommen lød på 8300 buttede gram fordelt på 70 cm. Det lader til at sygehuset ikke har anmeldt os for børnemishandling – Rie havde i hvert fald ikke hørt noget. 🙂

På vejen hjem – og der er alligevel 500 meter – faldt Karen så godt i søvn, at jeg bare løftede hende fra bilen over i barnevognen og så sov hun 3½ time. (Hedder det 3½ time eller 3½ timer?) Så vi nåede ikke til åbning af det åbne bibliotek, men vi fik da hentet Ellen. Det lød som om de har hygget sig godt, så det var en succes med første legeaftale.

På vej ud for at hente Ellen måtte jeg ellers lige lege gedehyrde. Et par geder var smuttet ud af indhegningen og blev gelejdet ind igen og ejeren blev glad for et opkald. 🙂

Her til aften var vi lige ude for at sige godnat til gederne – og plukke blåbær… 🙂

Nu er det jo ved at være så længe siden, at jeg slet ikke kan huske hvad der er sket. Men jeg kan røbe at det ikke er nemt at skifte en godt fyldt ble på et barn der næsten har lært at vende sig mens man har højre arm i gips.

Ellen har været på ferie hos mormor og morfar og det tror jeg alle hyggede sig med. Vi udnyttede chancen og fik geocachet lidt og søndag var vi i Biersted for at hente Ellen igen.

Karen og jeg har været i mødregruppe og det er sjovt at se hvordan de reagerer på hinanden nu. Vi er spændt på at se om det lykkedes at få nogle skoldkopper med hjem.

Ellen er stadig ligeså glad for Karen og viste hende stolt frem i børnehaven til kaffedag, hvor vi fik chokoladekage med jordbær på græsset foran. Det var hyggeligt.

Vi holdt Skt. Hans-aften her hjemme med snobrød over bål – Ellen var rigtig dygtig og havde masser af tålmodighed, så hun fik et fint snobrød, hvor hun kun havde fået meget lidt hjælp fra mig.

Fredag fik jeg gipsen af – det var godt!

Karen er begyndt at få noget mere fast føde. Grød er godt, men i dag hvor jeg havde kogt mos til hende tog hun det i munden, så helt forkert ud i hovedet og spyttede det ud samtidig med at hun kastede morgenmaden op… Nå, hun lærer det vel på et tidspunkt.

Lørdag var mig og Ellen i Bjerringbro for at handle om formiddagen og om eftermiddagen tog jeg en lur mens Kåre tog på gåtur med de tre små. De hyggede sig rigtig med legepladsbesøg og bananer på torvet.

I går var vi i Havreballe Skov sammen med Tomas og Dina og tog hjem til dem til boller og kaffe bagefter. Begge unger opførte sig eksemplarisk, så det er ikke deres skyld hvis Tomas og Dina har fået kolde fødder. 🙂

Jeg går med armen i gips, så med mindre Kåre får lyst, så er der ingen opdateringer sådan lige med det samme. Men ungerne har det godt.

Søndag var det så Ellens tur til at få hovedpine. Hun hev i en plante, så urtepotten røg direkte ned i hovedet på hende… Måske hun så kan lære ikke at hive i tingene – men jeg tvivler.

Mig og Ellen bagte brød og Ellen fik lov til at lave bollefigurer og delte hjerter ud til mig og Kåre.

De sidste dage har hun været så møgbeskidt at man slet ikke kan forstå hvorfor afløbet ikke er stoppet. I dag havde hende og L vist fundet nogle kul og noget mudder og havde lavet muddermasker. 🙂

Kåre er på kursus, så han kommer sent hjem. I går gik vi ned for at hente ham ved toget, men gik forbi hinanden. Så Ellen legede i Gudenåen en lille times tid. I dag lovede jeg hende at vi ville gå derned igen. Og vi så en snog! Den kom svømmende ude i åen og vi fik lov til at se rigtig længe på den.

I nat har Karen været RET træls – hun har villet spise hver halvanden time. Spørgsmålet er om hun ikke bare har været tørstig, så jeg overvejer lidt en flaske med vand i nat. Hun havde nemlig fået grød i går aftes – det var et stort hit.