Jeg ved ikke lige hvad der er galt, men jeg kan ikke lægge billeder på som jeg plejer. Jeg arbejder på sagen.

I går havde vi besøg af præsten. Det var godt nok ikke vores sognepræst, for han er på barsel. Det var heller ikke vores hjælpepræst, for hun har vist ferie. Så det var reservereservepræsten. 🙂 Han gjorde meget ud af at vi slet ikke skulle være bange og at han nok skulle sige hvornår vi skulle rejse os op og sådan noget – det hjalp ikke at vi forklarede ham, at vi altså HAR styr på hvordan en gudstjeneste forløber og hvornår man skal stå op – han beroligede bare videre. 🙂

Og Ellen ville bare fortælle og fortælle og vise alt hvad hun havde – godt han var børnevenlig. 🙂

Karen vil gerne spise ofte om natten, men nu gad jeg ikke mere, så i går prøvede vi at give hende grød inden sengetid. Hun synes det så meget spændende ud – men derfra og til at spise det… Så hun vækkede os igen hver tredje time i løbet af natten. Men vi prøver igen i aften.

I dag var hun oppe til at være med i børnehaven med Ellen. Vi gik – Ellen ville på løbecykel og ikke på sin rigtige cykel – måske den er lidt overvældende trods alt. Men hun har godt styr på løbecyklen, så det er forhåbentlig bare et spørgsmål om tid. Hun kan holde det ene ben ud i luften og bare sparke sig frem med det andet, så balancen fejler ikke noget.

Nede i børnehaven slog hun sig straks sammen med bedsteveninden L, som hjalp hende med magneten og så løb de ellers på legepladsen sammen.

Karen gad IKKE ligge ned i barnevognen mere – det er jo ikke sjovt. Så hun blev lagt om på maven og en flaske under soveposen og så kunne hun ligge og se ud over kanten. DET var et hit. 🙂

Første grød

Nej mor, det kan du ikke mene jeg skal spise

Nysgerrig pige

Fik lige øje på Siri

Kåre: Jeg går ud og hænger mig!
Ellen: Du må ikke hænge dig.

Kåre havde bare overset en indlysende løsning af en mystery og følte sig lidt dum. Men altid rart at Ellen trods alt kan lide ham – hun har været NOGET på tværs i dag. Sparket Siri, nægtet at tage tøj på, slået og råbt. Og hun har ellers fået en fin, ny cykel fordi hun har været så god til at sove uden sut.

I går vågnede hun 6.45! Kåre var på vej ud af døren, så det blev klaret med: “Ellen, har du ikke lyst til at prøve at spise morgenmad i børnehaven?” Det havde hun heldigvis, så ned med hende og hjem i seng igen!

Og så var der arbejdsdag i børnehaven, så Ellen var der fra 7.10 til 20.30 i går. Men hun virkede som om hun hyggede sig. Mig og Karen var lige med til starten og så kørte vi til Randers efter en cykel. Da vi havde spist og slappet lidt af hjemme gik vi ned i børnehaven og var lige med til det sidste. Det er jo alligevel begrænset hvad jeg kan hjælpe til med.

Desværre aner jeg ikke hvor kameraet er, så der er ingen billeder.

Tirsdag aften gik det IKKE godt. Hun faldt først i søvn klokken 22 efter meget gråd, klynk og generel utilfredshed.

Onsdag efter aftensmaden skulle jeg aflevere et brev i Borgerservice og tog Ellen med på løbecykel. Men den onde, onde mor kom til at stoppe brevet i brevsprækken… Så Ellen fik en tur i skoven som kompensation – og så lovede jeg hende at vi skulle aflevere et brev i dag, som hun så måtte stoppe i brevsprækken.

Men vi havde en hyggelig skovtur – vi så en larve og en død bille og vi fandt en lille hjerteballon og en pind. Og lige da vi var ved at være hjemme kørte Ellen så skråt hen over vejen for at komme over til lågen – uden at se sig for eller noget. Så det endte alligevel med lidt skrig og skrål, da hun blev hevet tilbage for at se sig ordentligt for.

I sidste uge så vi jo en slange i skoven og det gav følgende kommentar fra Ellen:
“Og så forskrækkede vi slangen og så blev den helt slange-bange.” 🙂

Putningen gik bedre end tirsdag, men hun skulle alligevel have trøst et par gange. Og så har hun fået en dårlig ide med at skulle på toilettet efter hun er blevet puttet. Hun er på toilettet som det sidste inden hun skal i seng, så det er ikke fordi hun skal – men når nu ungen er ved at være renlig og siger hun skal på toilettet, så er man jo nødt til at tage det alvorligt. Også selvom det bare er en fiks ide.

I går aftes fik Karen feber igen og i dag har hun været pjevset og sådan lidt feber. Samtidig har hun ikke rigtig ville spise, så jeg har lidt problemer med brysterne. Jeg har haft en knaldende hovedpine og Kåre har været særdeles træt – så det har været en rigtig god dag…

Efter frokosten tog mig og Ellen i skoven, så Kåre kunne få lidt ro – men så skreg Karen. Men Ellen fik soppet i bækken og vi var ved at træde på en snog, så vi havde en god tur.

I forgårs blev Karen pludselig så varm – det lille pus havde feber. Ikke noget vildt 38,3, men alligevel ikke rart når ungen ikke har det godt. Men i går morges var hun frisk igen.

Søndag aften blev Karen for første gang puttet i vuggen. Indtil da sov hun mellem os i dobbeltsengen. Men det gik ligesom med Ellen – hun lagde sig til at sove. Der har ikke været nogle problemer med det – det er nu nogle nemme unger vi har os.

Karen er rigtig begyndt at lege med legetøj nu. Hun har specielt en bog og en uro som hun er meget glad for. Hun har også fundet ud af at hvis man løfter overkroppen og slår den hårdt ned i skråstolen, så vipper den.

I går var Ellen rigtig hjælpsom. Hun hjalp med at rydde op og med at lave mad – hun skar gulerødder i tern (og Kåre flygtede, hans nerver kunne ikke holde til at se på Ellen med en skarp urtekniv) og smuttede sojabønner.

Karen har fået vasket hår i dag – for første gang. Hun blev placeret på en vaskeklud i en høj stol fra IKEA i bruseren og så brugte jeg en af Ellens vandkander til at hælde vand over hende. Hun synes det var vældig sjovt.

Onsdag var Kåre i København og kom først sent hjem, så vi havde aftenen for os selv.

Ellen ville gerne have koldskål til aftensmaden, jeg havde godt nok regnet med broccoligratin, men vi fik koldskål.

Da vi havde spist lavede vi lektier til børnehaven – vi skulle finde ting der rimer på flaske. Vi var også i haven og lege.

Torsdag havde Karen besøg af sundhedsplejersken og ganske som forventet er Karen som hun skal være. 7,5 kilo og 67 cm. Karen har også brugt ugen på at finde sine tæer og så har hun fundet ud af at hun kan hvine – så det lyder næsten som en grisestald omkring fodringstid her i huset…

Torsdag var der også maddag i børnehaven: Pandekager på bål med kødsovs og frugt til dessert. Fredag havde de fået tacos og begge dele var noget der passede Ellen.

Fredag fik vi gjort den høje stol klar til Karen, så nu kan hun sidde lidt med ved bordet. Det synes både hende og Ellen er sjovt, men hun kan nu ikke holde ryggen ret længe.

I morges kom Ellen med følgende kommentar, da hun gav Karen et stort knus: Du er min yndlings-dejlige-Karen!

Far, Karen og Ellen hyggede sig hjemme i går eftermiddags, mens jeg handlede. På Ellens ønske spiste vi aftensmad ude og der blev leget i haven indtil sengetid.

Da vi gik i seng sad Ellen vist stadigvæk og legede med sit lægesæt.

I morges vågnede jeg først (altså – Kåre var taget afsted) og kvart over ni blev jeg nødt til at vække Ellen, for mig og Karen skulle i mødregruppe klokken 10. Jeg vækkede hende ved at lægge Karen ved siden af hende og lade Karen vække hende. Ellen blev meget glad og viste straks Karen, at hun havde et blåt lagen!

Mens Ellen fik spist morgenmad fik jeg fundet mad til mødregruppen og bagt boller og så gik turen i børnehave, hvor de lige var på vej på tur. Så Ellen fik pakket sin madpakke og sin drikkedunk i tasken og så kunne jeg ellers bare gå.

Skønne tøser

En stille og rolig dag hjemme – ikke noget specielt. En hyggelig morgen og en supernem aflevering – Ellen løb simpelthen bare ud og legede. Da jeg så sagde at nu skulle mig og Karen gå hjem (vi var med barnevogn og løbecykel) råbte Ellen fra mit inde i spindelvævet: “Nej mor, du må ikke gå, (shit, tænkte jeg, skal vi nu til det igen) du skal have et knus først!” Da jeg så havde fået et knus gik hun tilbage og legede og jeg gik hjem med Karen. Og jeg kunne høre hende lege glad hele vejen – skønt.

Mig og Karen gyngede, legede på trampolin og sorterede tøj. Og da Ellen og far kom hjem legede vi i haven sammen. En af pædagogerne i børnehaven kunne fortælle at hende og Ellen ikke havde været helt enige om tingene – om Ellen skulle have sko på ude eller ej. 🙂 Det kan jeg godt forstå at de ikke var enige om, for Ellen mener (ligesom mig) at sko sommetider er et nødvendigt onde, men bare tæer er nu bedst – og hjemme har hun kun sko på hvis hun selv vil.

I morges blev jeg vækket af Ellen, der sad og nussede mig på kinden og sagde “godmorgen mor” da jeg vågnede. Det er altså hyggeligt.