I dag da Ellen kom ned i vuggestuen var der en bestemt pige hun ville lege med. Så hun fik sat madpakken i køleskabet og fik tøj og sko på og straks vi kom ud ville hun finde L. L løbt rundt med en scooter, men så snart hun fik øje på Ellen blev den smidt til side og sammen løb de grinende ned til gyngen sammen.

Da jeg kørte hjem, kunne jeg se dem sidde i gyngen og grine sammen. Det er altså hyggeligt – min lille pige er ved at blive stor. 🙂

Til gengæld tror jeg godt at de to piger af og til kan være lidt en prøvelse for personalet, for de afprøver grænser i stor stil og kan vist godt rotte sig lidt sammen.

Dagens tur gik atter til Fussingø. Det blev til tre caches og Skovens Dag. Vi smagte pandekager og svampesuppe og kørte med hestevogn.

I eftermiddag har vi bare tullet i haven.

Hun er begyndt at lege mange rollelege med sit legetøj. Kaninen skal have pudset næse, isbjørnen skal også have morgenmad og bamsen skal have børstet hår. Hun er også begyndt at lade bamserne lege med hinanden.

Og så er hun for klog. Vi har et køkkenskab hun ikke kan komme i, fordi knoppen på lågen sidder for højt. Men hvis man nu flytter en stol hen ca. 15 cm foran skabet, så kan man kravle op, åbne skabet, kravle ned, sætte stolen på plads og åbne skabet helt. Suk. Det var mere eller mindre sidste fristed.

Jeg er simpelthen blevet for dårlig til at holde bloggen opdateret. Det var ligesom om den højre arm fik mig ud af rytmen.

Siden sidst har vi været til endnu et event – geocachingens 10 års fødselsdag.

Ellers går alt stille og roligt. Hun bliver mere og mere selvstændig og stædig. I morges havde jeg f.eks. taget blepakken med ind på hendes værelse, da jeg tog hende op. Men NEJ! Den blepakke ville hun selv hente. Så jeg satte den ind på soveværelset og så kunne hun hente den der. Men det var heller ikke godt nok, for hun kunne da godt huske at den havde stået inde i stuen. Så hun gik ind i stuen, satte den på gulvet, tog den op og gik ind på værelset med den!

Så man er sådan lidt forvirret, for egentlig er det jo godt at hun er selvstændig og gerne vil gøre tingene selv, men på den anden side skal hun jo heller ikke have lov til at bestemme alt selv. Så hun må også lære at acceptere at vi nogle gange bare bestemmer!

Senere i morges faldt hun og slog sin ene arm. Straks skulle jeg puste på den. “Også ondt anden arm.” Så blev der pustet. “Også ondt øre.” Puste mere. “Også ondt andet øre.” Og sådan blev vi ved. 🙂

Men her er et par billeder, så håber jeg at jeg vender tilbage i morgen med billeder af en ny sandkasse!

Det har været vinterferie, så de har ikke været så mange i vuggestuen. Men det lader til at de har hygget sig dem der var.

Torsdag skulle jeg hente Ellen tidligt, så vi kunne tage til Århus for at besøge Tomas og Dina. Hun blev lidt forbløffet over at se mig klokken 15, men snakkede meget om at skulle besøge Tomas og Dina på vejen til Langå.

Men da vi var kommet ud af Langå og var drejet mod Laurbjerg gik det hele galt. En bil pressede mig ud i rabatten, hvor der var rigtig meget sne. Og så gik det ellers som en anden billardball hen af vejen – først til den ene bande af sne og så til den anden. Da bilen endelig kom i hold var jeg godt chokeret og Ellen græd og sagde “ikke sjovt – ikke sjovt”. Det kunne jeg naturligvis kun give hende ret i.

Min ryg har det ikke for godt efter det, men bortset fra at Ellen snakker om det, så tror jeg hun er helt okay.

I morges da Kåre kom ud opdagede han at bilens bagrude var gået i tusinde stykker. Så vores tur i Randers Regnskov gik lidt i vasken og Ellen måtte cykles i vuggestuen – det synes hun egentlig var rigtig sjovt.

I øjeblikket er favoritudtrykkene: “Nejnejnejnejnej…” og “selv!”.

Onsdag havde Ellen igen lidt feber og var utilpas, så jeg besluttede at give hende et par dages R&R hos mormor og morfar. Den var Ellen helt med på, så vi kørte nordpå.

Det var kun Balder (hunden) der var hjemme, da vi kom, men han tog hjerteligt imod os. Han er ellers ikke specielt glad for børn og holder sig helst væk fra dem. Men nu har er Ellen altså en del af flokken, så hun blev hilst på, på ægte hundemaner.

Hun var lige lidt skeptisk overfor morfar i starten, men det gik hurtigt over. Og da mormor og moster Ane kom hjem tøede hun helt op.

Og så havde hun lige en af de dage hvor hun ikke ville sove. Så efter fem minutter gik jeg op og lagde bamser, dyne, puder og sutter op i sengen igen og sagde godnat. Efter en time råbte hun: Ren ble! Da stod ungen ellers ganske nøgen i sengen – alt var smidt ud og hun havde tisset i sengen. Suk. Og så midt i første halvleg hvor det stadig var lidt spændende.

I morges vågnede hun ked af det og sådan har hun været hele dagen. Kort til gråd og meget opmærksomhedskrævende – men hun har ikke feber. Gad vide hvad der er med hende?

Ellen har lånt vores kamera og det er der kommet en del billeder ud af. Her er et lille udvalg – og hvor er det godt digitalkameraet er opfundet! (Nogle af billederne har jeg taget – måske kan man endda se hvilke. :))

I følge lægen har Ellen haft skarlagensfeber, men er også ovre det igen. Det er ikke sådan når man har børn der bliver syge uden at man opdager det!

Og nu har Ellen været på ferie hos farmor og farfar de sidste par dage – det har vist været rigtig hyggeligt. Hun ligner i hvert fald ikke en der har lidt nød – og det gør Siri heller ikke. 🙂

Og her er lidt billeder:

Ellens mor har lige lidt travlt med eksamenslæsningen, så der bliver ikke brugt så meget tid på blogning.

Ellen har hygget sig med sneen og har nydt at slæden er blevet brugt som transportmiddel. Det er også godt at være kommet i vuggestue igen.

Hun har desværre også arvet forældrenes temperament. Hun kan være bundhysterisk og noget så stædig. Så der kører altså nogle magtkampe i det lille hjem for tiden. Men det hører jo med, selvom det er noget trælst.

Og så har hun lært at hoppe og slå polkøtter. Hun synes at begge dele er rigtig sjovt, så vi hopper en del i tiden. Polkøtterne må hun holde i vores seng og jeg springer altså over!

Ellens nytårsaften gik stille og roligt. Hun havde lidt svært ved at vi bare sad stille og hørte på dronningen, men hun var helt med på at skulle spise lam.

Efter maden gik vi ud og ville fyre lidt fyrværkeri af. Det brød hun sig ikke om. Hun ville gerne se på raketterne nede fra den anden ende af byen, men det skulle ikke for tæt på. Så hun fik en gyngetur og en tur på slæden og så var hun glad.

Men stjernekastere er helt i orden. De er både pæne og sjove.

Egentlig skulle hun have lov til at være oppe så længe hun gad, men omkring 20.30 havde vi altså fået nok af en hyperaktiv og letpåvirkelig gøj, så hun blev puttet og sov fra resten af nytårsaften.

I dag har hun bare været lidt af en prøve. Først hev hun alle tasterne af Kåres tastatur og siden har hun været hyperaktiv og løbet frem og tilbage og smidt med ting og kørt barnevogne ind i os. Hun trænger i DEN GRAD til at komme i vuggestue igen!

I dag skulle vi til Randers (altså mig og Ellen – Kåre er arbejdsramt) for at bytte en julegave og handle til de næste par dage. Vi fik byttet julegaven, men da vi gik ind i Fø-afdelingen af Føtex vendte vi hurtigt om og tog i Randers Regnskov i stedet for. Så må vi spise det vi har i huset!

Som sædvanligt havde vi en hyggelig tur i rengskoven. I dag var Ellen mest til at klatre på trapper og klipper i Sydamerika-kuplen, så det var det vi gjorde. Mange velmenende mennesker ville hjælpe Ellen på trappen, men det ville Ellen IKKE. Stakkels mennesker – de ville jo bare hjælpe, og så skælder hun dem ud.

Der var også en enkelt der spurgte om hun dog ikke fik våde bukser. “Jo – og møgbeskidte” svarede jeg og damen rystede på hovedet.

Der var også nogle stykker der tiskede lidt om at hun da ikke var stor nok til at gå rundt selv og da slet ikke på trapper. Men hun har altså relativt godt styr på det og hun lærer det jo ikke, hvis ikke hun får lov.

Det eneste tidspunkt hun blev lidt betuttet, var da saki-hannen hoppede ned og landede en halv meter fra hendes hoved. “Abe” udbrød hun og gik videre.

Det er altså smart med de sæsonkort. Så kan man bare smutte ind forbi når man lige har tid.