Dagen bød på en tur til ørelægen, så Kåre havde taget en omsorgsdag. Så vi startede stille og roligt i sengen som vi plejer, fik noget morgenmad – og en kalenderpakke. I dag var der nogle geledimser til at komme på vinduet, men som man kan se på billederne, så er de ikke ret gode til at BLIVE på vinduet. 🙂

Vi kørte til ørelægen og Ellen snakkede meget om det og glædte sig, men lige da vi skulle til at gå ind af døren til undersøgelsesrummet SÅ blev ungen bange/utryg/hysterisk. Så hun løb simpelthen væk. Og inde i rummet kunne en pakke rosiner kun lige lokke hende til at sige til ørelægen, at hun også havde rosiner hjemme. Da der så skulle kigges på ørerne var hun bestemt IKKE glad – og det er altså ikke sjovt at skulle holde sit barn fast. Men hun blev kigget i ørerne og der var lidt undertryk og lidt væske. Ikke noget der gør at der skal gøres noget – men vi skal lige have tjekket igen om et par måneder.

Mens hun lå der ville hun bare hjem, men da hun var færdig ville hun ud at handle. Og det var sådan set også planen, så vi kørte i Bilka og fik købt tykke sokker og nye vinterstøvler til hende. Og flinkt nok havde de sat vinterstøvlerne ned til 95 kroner, så hun fik igen to par, så der er et par i reserve hvis det ene skulle blive vådt.

Og så kørte vi lige forbi Teglmarksstien for at finde et par caches. På vejen hjem faldt hun i søvn i bilen og hun fik lov til at sidde og sove en times tid. Inden aftensmaden har vi set Sebastians Jul og nu er det ved at være sengetid.

Fredag morgen virkede hun ganske frisk og der var heller ingen feber. Så vi endte med at tage til Biersted til aftensmaden. Da vi spurgte om hun ville med hjem til mormor og morfar var kommentaren: Kommer I så og henter mig? 🙂

Hun var nu lidt ved siden af sig selv – måske fordi moster Ane og onkel Anders også var der.

Hun fik lov til at sove på en madras på gulvet – men det tog nu lang tid før hun endelig faldt til ro – på gulvet og med hovedet på madrassen. 🙂

Lørdag gik med at være ude og i butikken. Hun elsker at være i butikken, men nu er hun faktisk begyndt at plage lidt. Men det hjælper nu ikke noget.

Vi kørte hjem igen til aftensmaden og Ellen blev puttet i sin egen seng. Klokken 3.21 vågnede hun og så skreg hun ellers mere eller mindre indtil klokken 4.45, hvor hun kom ind i vores seng. Hun puttede sig straks ind til mig og så sov hun ellers indtil klokken 9.30. Aner ikke hvad der var med hende – men hun fylder altså meget, når hun sådan insisterer på at sove helt tæt ind til en! Det er nu også hyggeligt. 🙂

Da hun vågnede lå Kåre og læste Doonesbury. Ellen ville låne den og stavede halvdelen af titlen – lidt imponerende, for det var med små bogstaver, altså minuskler, som jeg ikke synes at hun har kunnet endnu.

Søndag var vi lidt i haven, men tog det ellers stille og roligt.

Mandag morgen kom hun ind til mig som hun plejer, så på vækkeuret og sagde at der stod “B – E – E” – klokken var 8.33 – og så snakkede vi lidt om forskellen på tal og bogstaver, men hun mener altså stadigvæk at der står B når der står 8.

Nu står vi jo ikke så tidligt op her i huset, så da vuggestuen skulle være i hallen klokken 10 gik vi bare derned for at mødes med dem. Ellen var meget glad, men lidt utryg da vi skulle gennem skolens legeplads, hvor der var frikvarter. Til gengæld synes hun det var RIGTIG sjovt, at hun fik lov til at gå en anden vej gennem ældreboligerne end jeg gjorde. Det er spændende at få lov til at gå selv når man er 2½. 🙂

I aften skal vi lave hule – det bad Ellen om i morges, så vi skal bygge en hule. 🙂

Det er ikke ofte det sker at Ellen er syg, men i går omkring klokken 15 ringede de fra vuggestuen, at Ellen altså havde feber og var noget pylret. Så jeg kørte ned efter hende og hun var også godt varm. Hun havde endda sagt nej tak til is – og så er den gal! 🙂

Men vi tilbragte eftermiddagen og aftenen foran fjernsynet – hun havde ikke lyst til at spise aftensmad, men fik en brik juice og en mandarin. Da hun blev puttet havde hun 39,4.

Klokken 4 vågnede hun så og råbte efter et glas vand. Det fik hun naturligvis, men så skulle hun i hvert fald også have sine nye hjemmesko, som hun havde fået om eftermiddagen – de skulle stå ved siden af hende. Det fik hun også.

Jeg havde håbet at hun ville sove lidt længere i dag, men 7.08 kaldte hun og var klar til at skulle op. Suk.

Hun har været meget opmærksomhedskrævende hele dagen, så snart jeg har flyttet mig har hun råbt på mig igen. Hun skal helst sidde på skødet. Det er såmen også meget hyggeligt – bare ikke 10 timer i træk og med 40 i feber op af min i forvejen lidt for store mave!

Klokken 17 kom Kåre hjem og det var hun glad for. Det var jeg også! I aften har hun spist lidt og inden hun skulle i seng fik hun et lille glas kakao med en skjult dagsorden: Der var blandet Panodil i. Og da hun havde fået taget temperatur (38,9) fik hun to mandler.

Nu er hun blevet puttet, men hun ligger og tæller – det vides ikke præcist hvad. 🙂

I går var der som sædvanligt jagtdag ved Fladbro og da vi engang over middag fik taget os sammen til at komme ud af døren kørte vi mod Fladbro.

Ellen gad nu ikke meget andet end at løbe på broen og hun var noget skuffet over at der ikke var nogle ænder i åen. Heldigvis havde jagtforeningen arrangeret et lille løb, hvor der indgik en udstoppet and.

Smagsprøverne, der havde været så gode sidste år, var desværre helt væk da vi kom, så vi fik ikke noget lækkert kød. Og Ellen havde ikke lige tålmodighed til noget så langsommeligt som snobrød.

I øvrigt er vi blevet ramt af børnesår – det ser nu ud som om det nåede at blive taget i opløbet med masser af Fucidin-salve. Først ville Ellen ikke rigtig smøres omkring munden, men efter en forklaring om at det ville hjælpe, så det ikke klør så meget, så stak hun villigt kinden frem.

De har Rotavirus i vuggestuen i tiden – i sidste uge var der dage hvor under halvdelen af ungerne var der og to har været indlagt for at få væske.

Så da Ellen kastede op et par gange i går formiddags ringede de naturligvis efter mig – det er anden gang de har ringet i de halvandet år hun har været der – første gang havde hun næsten 40 i feber, så man kan bestemt ikke brokke sig over det, som man hører andre brokke sig over: At der bliver ringet på grund af et enkelt nys. Og alligevel synes jeg bestemt ikke der er meget sygdom i vuggestuen. Herligt.

Nå, jeg ringer til Kåre, finder scooteren frem, får lokaliseret hunden, der er strøget gennem hækken ind til bagboen IGEN og kører ned for at hente Ellen. Jeg har bevæbnet mig med hundeposer til turen. Men det er en meget glad og hoppende gøj der kommer mig i møde – hun styrter ud i køleskabet, henter sin madpakke og når at spise en hel rugbrød inden vi kommer ud på scooteren. Hun insisterede på at lege på skolens legeplads på vejen hjem og vi kørte også en omvej, så vi kom ned i skoven. Der blev spist en rugbrødsmad mere på vejen hjem. Da vi kom hjem ville hun gerne lege ude i sandkassen og cykle og vi fik også spredt nogle flere sommerblomstfrø.

Da Kåre kom hjem løb Ellen ud for at åbne lågen, så han kunne komme ind med bilen og i løbet af eftermiddagen var vi også en lille tur i skoven.

Men Ellen havde lidt tynd mave i løbet af dagen, så selvom hun er ganske frisk og uden antydningen af feber har vi nu valgt at holde hende hjemme tirsdag også. Det er den eneste måde at få stoppet smitten på, hvis det nu er Rotavirus. Så nu sidder Ellen og Kåre og laver et hus i perler inde i stuen.

Personligt tror jeg at Ellen kastede op på grund af de enorme mængder slik hun fik søndag eftermiddag. Hun fik mere slik søndag end hun har fået hele resten af sit liv – det skyldes nok at farmor og Christina og Louise deltog i eventet. 🙂

Hun fik lov til at sove i fars seng.

Den anden aften skulle Ellen have vasket hår – og det skulle far altså også! Så Kåre vaskede Ellens hår og Ellen vaskede Kåres hår. Det så rigtig hyggeligt ud.

I går aftes bowlede vi – med en hæklet bold og en gang halvlitersflasker. Det var et stort hit. Og de flasker der ikke blev væltet af bolden blev væltet af bolden i Ellens hånd, når hun havde hentet den. 🙂

I dag har Ellen været til fødselsdag hos en af pigerne i vuggestuen. De var nu ikke ret mange, for der er Rotavirus i omløb – tirsdag var seks ud af 13 børn syge. Så mon ikke det var det Ellen havde en snert af i weekenden? Da hun kom hjem fra fødselsdag var beskeden at det havde været sjovt, at de havde fået flødeboller til frokost og at M havde fået et håndklæde i fødselsdagsgave. Senere kom det frem at de også havde fået pølsehorn. (Det er nu rart med nyhedsbreve fra vuggestue – det gør det nemmere at snakke med hende om hvad der er sket i løbet af dagen. Så vi ved at de har fået pizzasnegle, pølsehorn og flødeboller.)

Vi kørte hjem fra vuggestuen på scooteren og samlede kastanjer på vejen – Ellen var nu mere optaget af at hoppe i vandpytter. Og da hun så også havde fået en skærm med hyldebær, så var der ikke så meget at gøre. Hjemme igen lavede vi en krans af kastanjerne til at hænge på døren. Og så kørte vi ned for at hente far ved toget. Hun blev meget glad for at se far igen, men hun synes godt at toget kunne være blevet holdende lidt længere, så hun kunne se ordentligt på det.

I dag har Ellen været hjemme – hun er syg. Og det betyder at Kåre også har været hjemme. Så det har næsten været en søndag mere. Halvdelen af børnene i vuggestuen er også syge – feber og opkast. Ellen har bare haft feberen og noget generel utilpashed, men det kan jo være at hun har arvet hendes mors og oldemors tendenser til aldrig at kaste op. I hvert fald har hun ikke kastet op endnu.

Men dagen er gået stille og roligt. Ellen og Kåre har leget med legoklodser, vi har spredt blomsterfrø i haven og vi har skrevet bogstaver. “Mor, vil du gerne skrive bogstaver med mig?” kom hun og spurgte. Og selvfølgelig ville jeg da det. Men da det kom til stykket var det nu Kåre der skulle skrive bogstaver.

Hun har også talt meget i dag. Så vi har gået og smågrinet af udsagn som:
– “Trettende, fjortende, syv-og-femtende…”
– “En, to, tre, fire, fem, seks, syv-en-halv…”
– “Jeg er ikke Ane – jeg er Ellen!”

Og i går aftes så Ellen Fragglerne for første gang. Kåre sagde godt nok at det gad hun ikke se – men hun har selv bedt om dem flere gange i løbet af dagen. Så moderen er glad. 🙂

Men vi satser stærkt på at hun er helt frisk i morgen, så hun kan komme i vuggestuen. Og så håber vi at det de andre har ikke smitter hende.

I går var Ellen jo lidt – øhh – hvad skal vi kalde det? Nå, men det var hun i hvert fald.

I morges stod hende og Kåre op sammen og hun var så sød. Vi blev enige om at prøve lige så forsigtig om jeg kunne holde til en tur i Randers Regnskov – der er ikke så langt, man kan sidde ned over det hele og vi kunne jo bare køre hjem igen med det samme hvis det var.

Ellen blev jublende lykkelig da vi kørte ind til kuplerne – hun ved godt hvad der er der inde. Så mens vi var ved at vise billetterne var hun godt på vej ind for at sige hej til dyrene.

Jeg tog det med ro og det hele gik okay, omend det var en lidt kort tur. Men ungen var glad – meget glad.

Da vi kom hjem fik vi en kanelsnegl, men da vi havde spist vores inden hun blev færdig insisterede hun på at dele det sidste af sin med os. Sød tøs.

Nu har hun lært at bruge touchpad’en på sin bærbare og YouTube er en god opfindelse, så der er ikke meget ro her i huset mere.

Lige for lidt siden kom hun ind og afleverede to batterier til far med beskeden: “Så kan Peter Plys virke igen!” Hendes vSmile var nemlig løbet tør for strøm. Igen lidt mere end vi regnede med at hun kunne.

Desværre fandt vi ud af i går aftes at hun havde feber og det har hun stadigvæk – man kan ikke mærke det på hende i dag, men lad os nu se hvordan det hele går. Lige nu har hun i hvert fald bagdelen fuld af krudt.

Fredag morgen gik jeg ind til Ellen da hun havde været vågen en halv times tid. Hun lå stadigvæk i sengen! Så hun fik lige taget temperaturen (36,4) og så bad hun om at få klippet negle. Men hun var helt ved siden af sig selv, så hun tog en sygedag hjemme sammen med mig. Hun tilbragte det meste af formiddagen med at sidde og putte sig ind til mig – så ved man at alt ikke er som det plejer!

Lørdag var hende og far alene hjemme, for jeg skulle til elevstævne på efterskolen. Det var vist gået ganske fint – hun havde da spurgt til mig, men ikke mere.

I dag skulle vi så på bondegårdsbesøg på en økologisk gård nede ved Hammel. For Ellen var det en stor succes. Det allerførste der skete var at en gravhund kom gøende løbende imod os, så Ellen var glad – den ville snuse til hende. Så hilste vi på kaniner og den ene ville spise kløver, som Ellen fandt til den. Vi var også nede at se på køerne, men de var kedelige og gik bare på marken. Der blev kravlet lidt i halmballer og så gik turen hjem igen. Og nu er vi vist alle sammen godt trætte, for Ellen havde en masse mareridt i nat og vækkede os alt for tit!

Ellen stod og hang lidt op af mig og jeg synes hun var en smule var. Jeg sagde til hende, at jeg synes vi lige skulle tage hendes temperatur. 30 sekunder senere lyder det inde fra sengen: “Godt nok være forsigtig”. Så havde Ellen ellers taget bleen af og lå med numsen i vejret. 🙂

Hun havde så en smule feber, så vi gik ud og tog et STORT glas saftevand. Hun fik lov til at få fire saltstænger til. Hun stak hånden i bøtten og tog fem saltstænger – lige det hun fik fat på. Jeg spurgte hvor mange saltstænger det var hun måtte tage. Hun kiggede på dem hun havde i hånden og lagde en tilbage. Jeg var lidt imponeret.

Jeg synes altså ikke det er ret lang tid siden hun bare lå og lå! Men det går altså hurtigt.