I går aftes fik Karen feber igen og i dag har hun været pjevset og sådan lidt feber. Samtidig har hun ikke rigtig ville spise, så jeg har lidt problemer med brysterne. Jeg har haft en knaldende hovedpine og Kåre har været særdeles træt – så det har været en rigtig god dag…

Efter frokosten tog mig og Ellen i skoven, så Kåre kunne få lidt ro – men så skreg Karen. Men Ellen fik soppet i bækken og vi var ved at træde på en snog, så vi havde en god tur.

I forgårs blev Karen pludselig så varm – det lille pus havde feber. Ikke noget vildt 38,3, men alligevel ikke rart når ungen ikke har det godt. Men i går morges var hun frisk igen.

Søndag aften blev Karen for første gang puttet i vuggen. Indtil da sov hun mellem os i dobbeltsengen. Men det gik ligesom med Ellen – hun lagde sig til at sove. Der har ikke været nogle problemer med det – det er nu nogle nemme unger vi har os.

Karen er rigtig begyndt at lege med legetøj nu. Hun har specielt en bog og en uro som hun er meget glad for. Hun har også fundet ud af at hvis man løfter overkroppen og slår den hårdt ned i skråstolen, så vipper den.

I går var Ellen rigtig hjælpsom. Hun hjalp med at rydde op og med at lave mad – hun skar gulerødder i tern (og Kåre flygtede, hans nerver kunne ikke holde til at se på Ellen med en skarp urtekniv) og smuttede sojabønner.

I dag vækkede Kåre mig da han var på vej afsted. Mig og Karen sov, men han havde smurt madpakke, affodret Ellen og givet hende tøj på.

Da vi var på vej i børnehave så vi at der var vinbjergsnegle i indkørslen. Dem ville Ellen gerne have med ned og vise de andre i børnehaven, så vi pakkede dem i en kasse. Og Ellen viste dem stolt til alle og de andre børn synes at de var spændende.

Jeg har købt en lækker heldragt til Ellen i brun fløjl og den er simpelthen så fed, at jeg var nødt til at købe en til Karen også. Men ak og ve – der var udsolgt. Men heldigvis fandt jeg en brugt.

Så i dag har de været i ens tøj – Ellen var SÅ stolt. Og moderen synes de er så nuttede. 🙂

Læg i øvrigt lige mærke til Ellen – hun er en af de der irriterende mennesker, der bare skal kigge ud af vinduet for at blive brun…

I går var Ellen noget af en prøvelse, så det var med tvivl i sindet vi gik nordpå for at tage på ungdomsskolen for at høre Sigurd fortælle bibelhistorier. Men det gik nu meget godt. Hun synes det var alt for højt i starten, men et stykke kage og en juice hjalp lidt på det. (I øvrigt var det et flot kage-/frugtbord der var sat op!) Og Sigurd var god som han nu er. Karen sov fra det hele – vi havde lånt en babyalarm i dagens anledning, så vi kunne høre lidt efter hende selvom hun stod udenfor og sov.

Efter koncerten var der mulighed for at få autografer – og Ellen ville i hvert fald op og sige tak til Sigurd. 🙂 Og så var der lige mulighed for at prøve ungdomsskolens springhal – det var noget ungerne kunne lide.

I dag har vi været i Mellerup til Fjordens og kystens dag. Vi sejlede mellem Mellerup og Voer, legede på legepladsen på Fjordcentret, spiste frankfurtere i Mellerup og købte rødspætter til 10 kroner stykket – så gæt hvad vi skal have til aftensmad. Ellen synes det var sjovt at sejle – omend vi blev lidt våde, da der lige var skybrud da vi sejlede tilbage igen… Karen sad på Kåres mave og kiggede forsigtigt ud.

På vejen hjem var vi lige i Rema for at handle. Til rødspætter hører jo nye kartofler. 🙂 Manden i køen foran os kom til at snakke til Ellen. Og det skal man altså ikke gøre hvis man ikke vil snakke… Så han fik hele historien om hvad R havde haft med i madpakke i børnehaven, hvilken farve tandpasta Ellen bedst kan lide, hvad vi havde i vognen, hvilke farver is vi har i fryseen osv. Og da varerne skal på båndet siger Ellen pænt til ham, at han gerne må hjælpe… Heldigvis var han nået at gå, da Ellen inviterede ham hjem til os – konen måtte ikke komme med. 🙂

Onsdag var Kåre i København og kom først sent hjem, så vi havde aftenen for os selv.

Ellen ville gerne have koldskål til aftensmaden, jeg havde godt nok regnet med broccoligratin, men vi fik koldskål.

Da vi havde spist lavede vi lektier til børnehaven – vi skulle finde ting der rimer på flaske. Vi var også i haven og lege.

Torsdag havde Karen besøg af sundhedsplejersken og ganske som forventet er Karen som hun skal være. 7,5 kilo og 67 cm. Karen har også brugt ugen på at finde sine tæer og så har hun fundet ud af at hun kan hvine – så det lyder næsten som en grisestald omkring fodringstid her i huset…

Torsdag var der også maddag i børnehaven: Pandekager på bål med kødsovs og frugt til dessert. Fredag havde de fået tacos og begge dele var noget der passede Ellen.

Fredag fik vi gjort den høje stol klar til Karen, så nu kan hun sidde lidt med ved bordet. Det synes både hende og Ellen er sjovt, men hun kan nu ikke holde ryggen ret længe.

I morges kom Ellen med følgende kommentar, da hun gav Karen et stort knus: Du er min yndlings-dejlige-Karen!

Far, Karen og Ellen hyggede sig hjemme i går eftermiddags, mens jeg handlede. På Ellens ønske spiste vi aftensmad ude og der blev leget i haven indtil sengetid.

Da vi gik i seng sad Ellen vist stadigvæk og legede med sit lægesæt.

I morges vågnede jeg først (altså – Kåre var taget afsted) og kvart over ni blev jeg nødt til at vække Ellen, for mig og Karen skulle i mødregruppe klokken 10. Jeg vækkede hende ved at lægge Karen ved siden af hende og lade Karen vække hende. Ellen blev meget glad og viste straks Karen, at hun havde et blåt lagen!

Mens Ellen fik spist morgenmad fik jeg fundet mad til mødregruppen og bagt boller og så gik turen i børnehave, hvor de lige var på vej på tur. Så Ellen fik pakket sin madpakke og sin drikkedunk i tasken og så kunne jeg ellers bare gå.

Skønne tøser

En stille og rolig dag hjemme – ikke noget specielt. En hyggelig morgen og en supernem aflevering – Ellen løb simpelthen bare ud og legede. Da jeg så sagde at nu skulle mig og Karen gå hjem (vi var med barnevogn og løbecykel) råbte Ellen fra mit inde i spindelvævet: “Nej mor, du må ikke gå, (shit, tænkte jeg, skal vi nu til det igen) du skal have et knus først!” Da jeg så havde fået et knus gik hun tilbage og legede og jeg gik hjem med Karen. Og jeg kunne høre hende lege glad hele vejen – skønt.

Mig og Karen gyngede, legede på trampolin og sorterede tøj. Og da Ellen og far kom hjem legede vi i haven sammen. En af pædagogerne i børnehaven kunne fortælle at hende og Ellen ikke havde været helt enige om tingene – om Ellen skulle have sko på ude eller ej. 🙂 Det kan jeg godt forstå at de ikke var enige om, for Ellen mener (ligesom mig) at sko sommetider er et nødvendigt onde, men bare tæer er nu bedst – og hjemme har hun kun sko på hvis hun selv vil.

I morges blev jeg vækket af Ellen, der sad og nussede mig på kinden og sagde “godmorgen mor” da jeg vågnede. Det er altså hyggeligt.

For et par uger siden kørte vi forbi en hestevogn, men Ellen nåede ikke at se den. Vi vendte bilen, men det var for sent, for hestevognen var kørt ind af en lille grusvej. Ellen blev lidt ked af det, så vi lovede at hun nok skulle komme ud at køre i hestevogn snart.

I går kørte vi så til Fussingø, hvor der var Skovens Dag igen i år. Og der VAR en hestevogn (heldigvis!), men i år kostede det 10 kroner at komme med. Ups – det havde forældrene ikke lige regnet med og der var ingen af os der havde kontanter. Men vi fik ledt alle jakkelommer osv. igennem og fandt 30 kroner – Karen fik vi lov at tage med gratis. 🙂

Så vi kørte i hestevogn – helt ud omkring spejldammen i Gammelhaven og Ellen sad så hun kunne se det hele. Karen sov.

Vi spiste pandekager og prøvede at skyde med bue og pil (det var nemmere end jeg troede og Ellen var ret sej). Vi så også nogen der gyngede i en meget høj gynge – så høj at Ellen godt kunne se at hun ikke var stor nok. Men hun sad længe og så betaget på dem der gyngede. (Det var næsten lige så godt som en gang elastikspring – sele på, blive trukket højt op og så sluppet ud over en stejl skråning.)

Vi havde også madpakkerne med og spiste i skoven, hvor vi lige måtte forklare Ellen at man IKKE må smide med sten.

Eftermiddagen gik bare med at tulle rundt i haven og læse i opgavebogen fra Børnenes Trafikklub.

I tirsdags var vi jo i Randers med Ellen, men hun mente først det var “rigtig” Randers, da vi kørte forbi Regnskoven. Og i dag skulle vi så til Randers efter hundefoder og da vi var ude på parkeringspladsen ved storcentret kunne vi klart forstå på Ellen, at hun havde troet at vi skulle i Regnskoven.

Og så kørte vi da i Regnskoven – det skulle da ikke komme an på det da. 🙂

Resten af dagen er bare blevet brugt på almindelig havehygge herhjemme. Og det blå øje er blevet endnu finere.