Archive for the ‘Karen’ Category
En tur på børneafdelingen
Fredag formiddag tog vi til Randers for at købe øl og planter og eftermiddagen blev brugt i haven.
Da det var ved at være Ellens sengetid ville jeg lige skifte Karen og med hånden på hendes mave rækker jeg ned efter en ble. Men hånden blev løftet og Karen tog den direkte på hovedet/panden ned på gulvet. Hun var helt stille et kort sekund og så skreg hun heldigvis. Da jeg fik hende beroliget sendte jeg Ellen ud efter Kåre og vi blev enige om at ringe på skadestuen. Jeg fik besked på at komme med det samme, selvom pupillerne reagerede som de skulle, hun ikke havde kastet op, hun havde spist og hun sad og smilede til mig.
Så jeg kørte til Randers og Kåre tog sig af en noget ked-af-det Ellen. Hun kunne jo slet ikke forstå hvad der skete.
Karen sad og pludrede i bilen og da vi kom ind til skadestuen blev vi sendt direkte ned. Desværre havde sygeplejersken glemt at ringe ned og sige at vi var der, så det var først da der blev kaldt en anden ind og jeg spurgte om vi var et forkert sted de “fandt” os. Sygeplejersken ringede så til børnelægen, som bad os komme op i børnemodtagelse. SHIT – der er altså LANGT – okay, 200 meter er måske ikke så langt, men det er det, når jeg skal gå med Karen på armen. Men heldigvis var de hurtige og bad en portør hjælpe os, så Karen blev kørt i en tremmeseng.
På børneafdelingen forsøgte de at måle blodtryk på hende, men hun brød sig ikke om at få en manchet om armen. Hun synes heller ikke det var sjovt at blive lyst ind i øjnene. Børnelægen mente ikke at hun havde taget skade – der var knap nok en bule, men vi skulle blive der et døgn. Så vi trillede ned på stue 7 – en to-sengs stue med altan og dobbelte døre ud til den – som vi heldigvis havde for os selv.
Gennem hele natten fik hun tjekket øjnene og forsøgt tjekket blodtryk. Og selvom ungen blev vækket klokken tre af at der stod en og lyste hende ind i øjnene storsmilede hun bare. Det er ikke just min reaktion, når nogen vækker mig om natten!
Efter tjekket klokken 6.20 mente Karen ikke der var nogen grund til at sove videre, så vi tullede lidt rundt og fik tiden til at gå indtil morgenmaden, som blev indtaget på altanen.
Klokken lidt i 11 kom Kåre og Ellen – Ellen blev meget glad for at se os igen – hun havde manglet os! De havde taget bussen og det havde været spændende – de havde endda været med TO busser! Vi spiste frokost sammen og så kørte de hjem igen – i bilen.
To gange i løbet af dagen var der en sygeplejerske inde for at tjekke at der ikke var tale om misrøgt og børnemishandling. Jeg tror nok jeg bestod, de havde da i hvert fald ikke andet end ros overfor Karens udvikling og diskrete elastikker om lår og arme…
Der blev stadigvæk forsøgt målt blodtryk, men hver gang der kom en sygeplejerske vågnede Karen. Så da hun sov godt og grundigt, tog jeg selv og satte det på hende og målte – og så var det pludseligt indenfor normalområdet. Indtil da havde det været for højt.
Efter aftensmaden (i øvrigt en rigtig lækker kalvesteg med nye kartofler efterfulgt af ananasfromage) kom lægen og tjekkede hende og hun blev dømt kampklar – sund og frisk unge, som vi selvfølgelig skal holde øje med, men som gerne måtte komme med hjem.
Så da Kåre og Ellen kom var vi også mere end klar til at komme hjem igen!
Nu håber jeg så bare det er absolut sidste gang jeg ser en børneafdeling – altså lige bortset fra at jeg skal forbi i morgen for at hente min mobiloplader…
Men skal man endelig indlægges med et barn, så er Randers ikke noget ringe sted at blive det. Der er tre gode opholdsrum, masser af legetøj, en stor terasse og en god legeplads.
- Mormor har strikket og Ellen er glad
- I Kvickly
- På skadestuen
- Det er trælst at være på sygehuset
- Så faldt der ro over hende – det er midnat
- Frisk og veludhvilet – klokken er ikke engang 7!
- Glad tøs
- Børneafdelingens terasse
- Og legeplads
- Så slukkede hun lyset
- Alternativ sovestilling
Grød
Jeg ved ikke lige hvad der er galt, men jeg kan ikke lægge billeder på som jeg plejer. Jeg arbejder på sagen.
I går havde vi besøg af præsten. Det var godt nok ikke vores sognepræst, for han er på barsel. Det var heller ikke vores hjælpepræst, for hun har vist ferie. Så det var reservereservepræsten. 🙂 Han gjorde meget ud af at vi slet ikke skulle være bange og at han nok skulle sige hvornår vi skulle rejse os op og sådan noget – det hjalp ikke at vi forklarede ham, at vi altså HAR styr på hvordan en gudstjeneste forløber og hvornår man skal stå op – han beroligede bare videre. 🙂
Og Ellen ville bare fortælle og fortælle og vise alt hvad hun havde – godt han var børnevenlig. 🙂
Karen vil gerne spise ofte om natten, men nu gad jeg ikke mere, så i går prøvede vi at give hende grød inden sengetid. Hun synes det så meget spændende ud – men derfra og til at spise det… Så hun vækkede os igen hver tredje time i løbet af natten. Men vi prøver igen i aften.
I dag var hun oppe til at være med i børnehaven med Ellen. Vi gik – Ellen ville på løbecykel og ikke på sin rigtige cykel – måske den er lidt overvældende trods alt. Men hun har godt styr på løbecyklen, så det er forhåbentlig bare et spørgsmål om tid. Hun kan holde det ene ben ud i luften og bare sparke sig frem med det andet, så balancen fejler ikke noget.
Nede i børnehaven slog hun sig straks sammen med bedsteveninden L, som hjalp hende med magneten og så løb de ellers på legepladsen sammen.
Karen gad IKKE ligge ned i barnevognen mere – det er jo ikke sjovt. Så hun blev lagt om på maven og en flaske under soveposen og så kunne hun ligge og se ud over kanten. DET var et hit. 🙂
At sidde ved bordet
Ikea-stolen med en pude i ryggen – så er Karen klar. Og stofkaniner lever et meget farligt liv her i huset!
- Følger nysgerrigt med
- Der smages på kaninen
- Far fjoller
Feber igen og skovtur
I går aftes fik Karen feber igen og i dag har hun været pjevset og sådan lidt feber. Samtidig har hun ikke rigtig ville spise, så jeg har lidt problemer med brysterne. Jeg har haft en knaldende hovedpine og Kåre har været særdeles træt – så det har været en rigtig god dag…
Efter frokosten tog mig og Ellen i skoven, så Kåre kunne få lidt ro – men så skreg Karen. Men Ellen fik soppet i bækken og vi var ved at træde på en snog, så vi havde en god tur.
- Tøjsortering
- At slå hovedet bagud for at få stolen til at vippe
- Ellen plukker mælkebøtter til mor
- Ellen krydser bækken
- Ren leg
- Det er bare sjovt
- Strømpedemontering
- At bade de ømme tæer
- Knap-så-ren bagdel
Syg Karen
I forgårs blev Karen pludselig så varm – det lille pus havde feber. Ikke noget vildt 38,3, men alligevel ikke rart når ungen ikke har det godt. Men i går morges var hun frisk igen.
Søndag aften blev Karen for første gang puttet i vuggen. Indtil da sov hun mellem os i dobbeltsengen. Men det gik ligesom med Ellen – hun lagde sig til at sove. Der har ikke været nogle problemer med det – det er nu nogle nemme unger vi har os.
Karen er rigtig begyndt at lege med legetøj nu. Hun har specielt en bog og en uro som hun er meget glad for. Hun har også fundet ud af at hvis man løfter overkroppen og slår den hårdt ned i skråstolen, så vipper den.
I går var Ellen rigtig hjælpsom. Hun hjalp med at rydde op og med at lave mad – hun skar gulerødder i tern (og Kåre flygtede, hans nerver kunne ikke holde til at se på Ellen med en skarp urtekniv) og smuttede sojabønner.
- Aftensmad – Karen nøjes med at spise bestikket
- Glad pige
- Tæer er sjove
- Syg pige uden tøj for at få feberen ned
- Gemt under bamser – og hun bliver faktisk vasket en gang i mellem
- Yndlingsbogen
Billedspam
Karen har fået vasket hår i dag – for første gang. Hun blev placeret på en vaskeklud i en høj stol fra IKEA i bruseren og så brugte jeg en af Ellens vandkander til at hælde vand over hende. Hun synes det var vældig sjovt.
- Glad tøs med yndlingslegetøjet PT
- Nyvasket og lækker
- Til Toke
- Den siger sjovt når man bider i den
- Den er også sjov at bide i
- Inder?
Det samme
Jeg har købt en lækker heldragt til Ellen i brun fløjl og den er simpelthen så fed, at jeg var nødt til at købe en til Karen også. Men ak og ve – der var udsolgt. Men heldigvis fandt jeg en brugt.
Så i dag har de været i ens tøj – Ellen var SÅ stolt. Og moderen synes de er så nuttede. 🙂
Læg i øvrigt lige mærke til Ellen – hun er en af de der irriterende mennesker, der bare skal kigge ud af vinduet for at blive brun…
- Ellen tager også billeder
- Glade tøser
Sigurd og sejltur
I går var Ellen noget af en prøvelse, så det var med tvivl i sindet vi gik nordpå for at tage på ungdomsskolen for at høre Sigurd fortælle bibelhistorier. Men det gik nu meget godt. Hun synes det var alt for højt i starten, men et stykke kage og en juice hjalp lidt på det. (I øvrigt var det et flot kage-/frugtbord der var sat op!) Og Sigurd var god som han nu er. Karen sov fra det hele – vi havde lånt en babyalarm i dagens anledning, så vi kunne høre lidt efter hende selvom hun stod udenfor og sov.
Efter koncerten var der mulighed for at få autografer – og Ellen ville i hvert fald op og sige tak til Sigurd. 🙂 Og så var der lige mulighed for at prøve ungdomsskolens springhal – det var noget ungerne kunne lide.
I dag har vi været i Mellerup til Fjordens og kystens dag. Vi sejlede mellem Mellerup og Voer, legede på legepladsen på Fjordcentret, spiste frankfurtere i Mellerup og købte rødspætter til 10 kroner stykket – så gæt hvad vi skal have til aftensmad. Ellen synes det var sjovt at sejle – omend vi blev lidt våde, da der lige var skybrud da vi sejlede tilbage igen… Karen sad på Kåres mave og kiggede forsigtigt ud.
På vejen hjem var vi lige i Rema for at handle. Til rødspætter hører jo nye kartofler. 🙂 Manden i køen foran os kom til at snakke til Ellen. Og det skal man altså ikke gøre hvis man ikke vil snakke… Så han fik hele historien om hvad R havde haft med i madpakke i børnehaven, hvilken farve tandpasta Ellen bedst kan lide, hvad vi havde i vognen, hvilke farver is vi har i fryseen osv. Og da varerne skal på båndet siger Ellen pænt til ham, at han gerne må hjælpe… Heldigvis var han nået at gå, da Ellen inviterede ham hjem til os – konen måtte ikke komme med. 🙂
- Morgenhygge
- Søskendekærlighed
- Overvågning af mor i køkkenet
- Der er nu tryggest ved far
- Koncerten set fra Ellen
- Far, Karen og Ellen ved Mellerup-færgen
- Ellen på færgen
- Karen kigger forsigtigt ud
- Det ser sort ud
- PLASK
- Frokost
Pigeaften
Onsdag var Kåre i København og kom først sent hjem, så vi havde aftenen for os selv.
Ellen ville gerne have koldskål til aftensmaden, jeg havde godt nok regnet med broccoligratin, men vi fik koldskål.
Da vi havde spist lavede vi lektier til børnehaven – vi skulle finde ting der rimer på flaske. Vi var også i haven og lege.
Torsdag havde Karen besøg af sundhedsplejersken og ganske som forventet er Karen som hun skal være. 7,5 kilo og 67 cm. Karen har også brugt ugen på at finde sine tæer og så har hun fundet ud af at hun kan hvine – så det lyder næsten som en grisestald omkring fodringstid her i huset…
Torsdag var der også maddag i børnehaven: Pandekager på bål med kødsovs og frugt til dessert. Fredag havde de fået tacos og begge dele var noget der passede Ellen.
Fredag fik vi gjort den høje stol klar til Karen, så nu kan hun sidde lidt med ved bordet. Det synes både hende og Ellen er sjovt, men hun kan nu ikke holde ryggen ret længe.
I morges kom Ellen med følgende kommentar, da hun gav Karen et stort knus: Du er min yndlings-dejlige-Karen!
- Hygge
- Maskeafprøvning
- Gyngetur
- Ellens gulerødder
- HOP
- Karen har fundet sine tæer
- Morgenhygge
- Og de er der stadigvæk!
- Ellen smører mors tæer ind i creme
- Karen med til bords for første gang
- Det er sjovt at vippe
- Godt gnavet kyllingevinge – der var ikke en trævl tilbage





































































