Archive for the ‘Farmor og farfar’ Category

Miniferie hos farfar (og farmor)

Som man kan læse på min blog, var der Very Scary Halloween Event i Viborg i går og vi synes ikke lige vi gad have Ellen med til et natevent. Men farmor skulle med og farfar skulle være helt alene hjemme sådan en allehelgensaften. Så vi lånte ham Ellen og Siri, så han havde nogen til at passe på sig.

Vi startede alle sammen med kinesisk mad inden vi skulle køre. Og i Kina spiser de med pinde. Ellen fik dog en ske, men pindene skulle da prøves og hun havde helt klart fat i den rigtige ide.

Der var heller ingen sure miner, da vi gik – et enkelt klynk og det var det. Jeg var mere overrasket over at hun ikke reagerede på at vi nok så lidt anderledes ude end vi plejer. 🙂

Det var vist gået ganske nemt med at putte og sove – hun skulle lige have en sut et par gange i løbet af natten, men sådan som hun hoster kan man godt forstå at den forsvinder engang imellem.

I morges inden jeg fik øjne kørte Kåre til Bjergby for at hente de to små. Så de har hygget sig alle sammen og jeg har slappet af.

Da de kom hjem kom Ellen løbende hen til mig mens hun råbte “moar”. Det er nu rart at være savnet. 🙂 Men også skønt at det ikke er noget problem at lade hende være andre steder.

Dagens guldkorn

Far: Ellen, kan du sige tak for mad?
Ellen: Nej!
Far: Jamen, det skal du!
Ellen: Nej tak!

Farmors fødselsdag

I går var vi alle tre til farmors/svigermors/mors fødselsdag i Bjergby – Siri havde vi ladet være hjemme. Ellen havde lavet en fin tegning til farmor.

Vi fik rigtig god mad – Ellen synes i hvert fald at rejer og avokado er meget lækkert. Og vildt med kartofler og asier er absolut heller ikke at foragte.

Efter middagsluren var der tid til en tur til skovlegepladsen ved Skave. Det lød som om ungerne morede sig og motion er jo altid godt og sundt.

Og da eftermiddagskaffen var drukket og alle lækkerierne spist var det ved at være tid til at køre østover igen – Ellen var i hvert fald træt og mæt af indtryk.

Bedsteforældredag

I dag har der været bedsteforældredag i vuggestuen. Jeg tror Ellen var den eneste der havde begge sider af familien med. Både Ellens mormor og farmor var nemlig draget til Ulstrup, for at se hvor det er Ellen tilbringer sine dage.

Nu har vi jo kun set billeder og hørt om dagen, men det lyder godt nok til de har hygget sig. De har været i skoven og samle ting til en udstilling hjemme i vuggestuen.

Og Ellen spiste vist mere af bedstemødrenes madpakker end af sine egne. 🙂

Ellen mellem mormor og farmor med Frank i baggrunden.

Ellen mellem mormor og farmor med Frank i baggrunden.

Ellen spiser mormor og farmors madpakker.

Ellen spiser mormor og farmors madpakker.