I dag har Ellen fået en v.Smile Baby, altså en spillekonsol rettet mod de 9-36 måneder gamle børn. Hun fangede meget hurtigt ideen i den – både at bruge selv hånddimsen for sig selv, men også at der skete noget på fjernsynet samtidig med at hun trykkede på noget på dimsen.

Straffen kom da hun skulle i seng. For hun pegede straks op på modtageren i stedet for at komme hen og sætte sig på mit skød og få en godnathistorie. Men ingen computer før sengetid, så hun fik en historie alligevel – selvom hun nu legede med LEGO imens.

I morges da jeg afleverede Ellen så vi lige lidt til temperamentet: Der var ikke helt formiddagsmadstid, så madpakken kom i køleskabet – med det resultat at Ellen smed sig hysterisk ned på gulvet og skreg. Hendes gode ven S blev helt ked af at se Ellen sådan, så han var lige ved at give sig til at græde. Men det hjalp nu ikke Ellen, som pænt måtte vente på at de andre også skulle spise. Hun var nu ikke ved at dø af sult – hun havde lige spist 3 dl A38 med havregryn og müsli herhjemme!

Ellen og mor hygger sig med v.Smile Baby.

Ellens fine, nye strømper er en anelse for store.

I dag har der været bedsteforældredag i vuggestuen. Jeg tror Ellen var den eneste der havde begge sider af familien med. Både Ellens mormor og farmor var nemlig draget til Ulstrup, for at se hvor det er Ellen tilbringer sine dage.

Nu har vi jo kun set billeder og hørt om dagen, men det lyder godt nok til de har hygget sig. De har været i skoven og samle ting til en udstilling hjemme i vuggestuen.

Og Ellen spiste vist mere af bedstemødrenes madpakker end af sine egne. 🙂

Ellen mellem mormor og farmor med Frank i baggrunden.

Ellen spiser mormor og farmors madpakker.