Onsdag var der gråvejr, så personalet i vuggestuen blev enige om at der vist var tid til boller og kakao. Så en ganske almindelig onsdag uden nogen former for planlægning blev der spist boller og drukket varm kakao i stearinlysenes skær i vuggestuen. Er der noget at sige til at vi er glade for den vuggestue?

Torsdag formiddag har børnehaven den lille hal i hallen et par timer. Og I kan tro de hyggede sig med bolde og forhindringsbane – og de var vist lidt trætte da de kom hjem. Da vi hentede Ellen fik vi et mindre chok – hun havde ikke rigtig spist noget af sin madpakke! Men hun var nu også lidt jamsig og da hun skulle i seng havde hun lidt feber – 38 grader.

Så i dag har hun været hjemme sammen med sin far. Hun hoster noget og er måske en anelse mere pyldret, men jeg er sikker på at hun er helt klar igen i morgen.

I går fik hun øje på en reklame med et par bare bryster på min skærm. Hun pegede og sagde: Mor! Og så måtte man jo forklare lidt om forskellen på piger og drenge. 🙂

Det har været en lang dag for Ellen. Først skulle hun tidligt op, fordi jeg skulle til eksamen. Så Kåre cyklede hende ned i vuggestuen, hvor der var lidt panik, fordi de skulle på bustur – men det var der ingen der havde husket. Men de kom da en tur ind på Randers Bibliotek, hvor de legede med udklædningstøj og kiggede i bøger.

Da Ellen så blev hentet, så var det direkte til gymnastik, hvor de bl.a. legede med balloner og lommelygter. Og den store hoppe-/løbepude blev pustet op!

Aftenen er gået med dukkeputning og bad. Ellen puttede sin dukke, hev sutten ud af munden af hende, hev hende op, rakte begge dele til mig med ordet “sut” og når jeg så havde sat sutten i munden på dukken blev den puttet igen – og det kunne vi gøre lææænge. Sjovest var det da Ellen puttede dukken med ordene “det var godt!”. Og når dukken bliver puttet sætter Ellen fingeren op på næsen og siger “shhh”.

Den lille gøj snakker mere og mere – og det meste af det forståeligt. Tre ord sætter hun sammen nu og hun går og synger “sover du, sover du”. Det er godt nok det eneste af den sang hun kan, men det er sødt når hun synger.

Ellen synes det er RIGTIG sjovt at tælle – hun tæller alting. Men hun har ikke helt styr på det, f.eks. er hun meget glad for “fire”, men “tre” springer hun konsekvent over. Men to “fire” kan vel opveje et manglende “tre”.

I dag skulle mormor hente Ellen i vuggestuen – hun skulle alligevel hente 500 juletræer i Hjorthede og så kunne hun jo lige så godt lige vende forbi. Hun kom dog ned i vuggestuen lige som Ellen var blevet puttet, men Ellen blev hevet op igen og i mellemtiden var jeg også nået ned i vuggestuen. Vi gik hjem med Siri og Ellen og mormor havde taget pølsebrød med til Ellen. Ikke det store hit, for Ellen var meget træt. Så hun blev puttet og sov næsten to timer.

Her efter aftensmaden ville vi lige gå en lille tur med Ellen og Siri, men selvom Ellen meget gerne ville med, blev hun meget hurtigt træt af det. Hun ville hverken gå med os i hånden, sidde i klapvognen eller bæres. Og så er der altså ikke så mange flere valgmuligheder! Men nu er hun blevet puttet og mon ikke hun hurtigt falder i søvn? (Jeg tror i hvert fald jeg gør.)

I dag var det haletudsernes tur til at lave mad til resten af børnene og de voksne i Spiren. Det havde vist været en stor succes og jeg synes det er skønt at ungerne får lov til at være med til at lave frikadeller og ser hvordan maden bliver lavet. Alle var i gang med at lave frikadellespyd og de ser godt nok ud som om de hygger sig på de billeder der er blevet taget.

Ellen havde godt nok siddet lidt længe ved bordet, fordi hun mente at man kunne nøjes med pålægget og lade rugbrøddet ligge. Men sådan spiller vi ikke, hverken hjemme eller i vuggestuen. Og til sidst havde hun da også spist sit rugbrød.

Ellen har savnet Kåre mens han har været væk de sidste par dage, hun har spurgt meget efter ham og i dag har hun helst villet sidde ovenpå ham hele tiden.

I dag sov Ellen længe. Hun vågnede klokken 8.30 og ville for en gangs skyld ikke med ind og putte med mig. Men da jeg gik ind i sengen kom hun nu også. 🙂

Her i eftermiddag har vi været til samtale i vuggestuen. Sådan en holder de hvert år og det her var den første. Og heldigvis er vi da helt enige med pædagogerne om hvordan det går. Det går nemlig godt. 🙂 Ellen er enten alderssvarende eller lidt længere på alle de punkter de holder øje med. Hun trives og er glad og udadvendt og der er ingen problemer med hende. Så alt er som det skal være. Det er rart.

Ellen hjælper pænt med at dække bord om morgenen. Tunikaen er en kjole hun fik da hun var helt lille.

Ellens mor kom lige til ...

Efter at have sovet to timer mindre end normalt vågnede Ellen. Jeg var ikke lige klar til at skulle op, så jeg puttede gøjen og gik i seng igen i håbet om at hun ville sove videre! Optimistisk, ja, specielt da jeg åbenbart havde glemt at lukke siden på sengen igen. Så der gik ikke mange sekunder, før der var en der krøb op i sengen til mig.

I vuggestuen har hun været som normalt, selvom hun har manglet to timers søvn. De har været på biblioteket for at se film i formiddags.

Da hun blev hentet var det gymnastiktid. Og så kunne det mærkes at der manglede noget søvn. Men da redskaberne kom frem gik det hele lidt bedre – Ellen har faktisk frygt i livet. Da hun skulle gå balancegang på en lidt ustabil bænk oppe i godt en meters højde var hun rent faktisk lidt usikker! Det var nu også meget sjovt at alle ungerne havde deres små scootere med – de var faktisk rigtig gode til at dele med hinanden.

Men nu er det vist også ved at være puttesovetid. 🙂

Ellen står op og gynger i tovene. Det er rigtig sjovt, for der er stort sving på.

Forhindringsbanen er sjov.

Man skal koncentere sig for at holde balancen.

I dag arbejdede Kåre hjemme, så han kunne komme med til forældrekaffe i vuggestuen. Så morgenen gik stille og rolig – mere eller mindre ligesom det plejer, bortset fra at Kåre sad inde i stuen og arbejdede.

Vi var nogle af de første der kom til forældrekaffe og vi blev hilst velkommen af et glad barn, der i hvert fald ikke havde gidet sove middagssøvn i dag! Vi fik noget kaffe og en kage og fik hyggesnakket lidt med de andre forældre. Det er altså nogle dejlige unge – og så tillidsfulde. Jeg nåede da at sidde med fire forskellige på skødet mens vi var der.

Nu hvor vi er kommet hjem og har fået aftensmad kan man godt mærke at Ellen ikke er helt klar til at undvære middagsluren endnu. Men hvad skal man gøre? Nogle dage sover hun læææænge, andre dage sover hun ikke og hun sover ca. 12 timer hver nat uanset hvordan hun har sovet om dagen.

Ellen gider altså ikke være inde, når man kan være ude!

Fræk gøj.

Det vides ikke rigtigt hvad Ellen har lavet i dag, men i hvert fald noget med nogle puslespil. Normalt får vi jo lige en kort briefing når vi henter hende, men i dag gik alt bare galt.

Vi skulle købe en sofa i IKEA og det endte med at tage en farlig masse tid. Så pludselig stod vi der og kunne godt se at det kom til at knibe med at nå at hente Ellen – i hvert fald hvis vi ikke ville til Århus igen i aften for at hente sofaen!

Så jeg ringede til vores nabo og spurgte om ikke deres datter måske kunne hente Ellen. Moderen mente at det nok var bedst hvis hun gik med. Så jeg ringede til vuggestuen og sagde at der kom  nogle andre for at hente Ellen.

Da vi kom hjem gik jeg over til naboen for at hente gøjen. Hun stod oppe på køkkenbordet og vinkede glad. Og datteren var glad, for Ellen ville kun gå med hende i hånden på vej hjem fra vuggestuen. Så Ellens første pasning udenfor familien gik godt. 🙂

Nu har Ellen fået en sofa ind på sit værelse, så nu kan hun selv kravle op i og ned fra sin seng. 🙂

Bamserne bliver flyttet op i den nye sofa.

Ny sofa - og hvad er det første ungen gør: Tisser på den!

Når man har et barn på halvandet har man oplevet mange “første gang”. Men i dag har jeg oplevet tre:

• Hun kravlede selv op i sengen, efter at jeg havde sat et bord hen foran den. På den måde er det meget nemmere for mig at putte hende og tage hende ud af sengen. Til dem der ikke ved det, sover Ellen i en hospitalsseng med en side der kan fjernes.
• Hun tog helt selv sin jakke af, da vi kom hen i vuggestuen. Den var godt nok lynet op, men ærmerne klarede hun selv. En af pædagogerne tog skoene.
• Og så har jeg fået det første kys fra Ellen. En meget stor dag for en mor. Et dejligt kys – lige midt på venstre kind. Så bliver man altså glad for sin lille gøj!

Ellen har lukket mor ude fra stuen.

På vej op i sengen - ignorer venligst de ikke-så-rene strømpebukser!

– og en hjælpsom vuggestue.

De sidste par dage har min krop virkelig hadet mig, så jeg kan ikke så frygteligt meget. Men så er det godt nok skønt at Ellen f.eks. selv kan komme i og ud af bilen. Da hun skulle have sko af og på i vuggestuen havde vi dog brug for en hjælpende hånd – men den bliver også givet øjeblikkeligt.

I dag har de haft maddag. Så laver en af stuerne frokost til alle de andre og det tror jeg nok de alle sammen nyder. I dag har de fået brændenældesuppe og der duftede skønt af bacon i hele huset i morges da jeg afleverede hende.

Ellen er selv kravlet ind i bilen og er ved at sætte sig på plads.