Vejret har jo absolut været smukt i dag, så i formiddags var vi en tur ude i bakkerne syd for Hagenstrupvej for at se om gederne havde det godt. Det havde de. Vi var nær aldrig kommet indenfor lågen fordi de absolut skulle snakkes med. Den røde ged med det dårlige bagben havde det helt fint og var den mest kælne af dem alle sammen.

Ellen havde bestemt heller ikke taget skade af den hårdhændede behandling sidst. Hun gik trygt rundt mellem dem og det var kun når den stangliderlige buk kom i nærheden vi lige tog hende op. For tro mig, han var liderlig! Stakkels den ged der var i brunst, hun blev jagtet rundt.

Klokken nåede at blive 14 inden Ellen var træt og kom i seng og resten af dagen har hun bare gået og tullet lidt rundt. Lige inden hun blev puttet spiste vi pandekager og sukkeret havde vi åbenbart IKKE fået sat på plads. Sådan noget sukker er godt klistret og ikke nogen god kombination med et snotnæset barn!

Så hun kom i bad og fik vasket hår. Bagefter fik hun en natble og en natkjole på og skulle bare lige have lov til at sjoske 5 minutter inden sengetid. Og så kom der ellers plaskelyde fra badeværelset. Gøjen var åbenbart IKKE færdig med at være i bad.

Men nu sover hun trygt i en ren og tør natkjole.

I dag var der jagt- og friluftsdag ved Fladbro. Så da jeg endelig stod op omkring klokken 10 kørte vi ind mod Randers. Der var mange mennesker og Ellen var for en gangs skyld ikke helt tryg ved at komme ned fra bærestolen. Men det hjalp lidt at se nogle kendte mennesker, soga var nemlig også mødt op med de to mindste.

Ellen fik rørt ved et dødt rådyr og tegnet en tegning til en konkurrence – der var godt nok ikke nogen der kunne genkende det danske dyr hun havde tegnet, men det er tanken der tæller. Og hun fik en fin medalje for det!

På vejen hjem var vi oppe forbi Fladbro Kro, hvor vi fik smagsprøver på hakket dådyrbøffer og dådyrinderlår. Det er nu ikke det værste man kan spise, sådan noget Bambi. 🙂

I eftermiddag og aften har Ellen været meget grænsesøgende og opmærksomhedskrævende. Og for noget der ligner første gang har hun gået rundt og grædt uden at vi kunne finde ud af hvad der var galt. Lidt putten og et par sange hjalp dog på humøret. Nu sover hun sødt og så håber vi godt nok det bliver bedre i morgen!

Ellen kigger nysgerrig på et dødt rådyr.

Ellen tegner et dyr.

Dådyr smager rigtig godt!

I dag kom Ellen også sent i seng, men ikke på grund af geocaching. Der var nemlig aftenåbent i Randers Regnskov, så vi tænkte at vi hellere måtte tage ind og se om dyrene havde det godt.

Der var laaaang kø, men vi kom da ind og gik først en tur i Asien og Afrika. I Afrika mente Ellen åbenbart at de hvidhalede hulepindsvin så ud til at kede sig, så hun smed sin lommelygte ned til dem. Okay, hun tabte den, men det andet lyder sjovere. Og så kom der gang i hulepindsvinene! De ville alle sammen lege med den sjove blå ting der lyste.

Kåre gik nu op for at få fat i en guide, så de ikke fik den splittet ad og ædt batterierne. Guiden blev ikke sur, men takkede pænt for at han sagde det. Og så gik han ellers ind bevæbnet med en masse gulerødder og en kost. Så nu har Ellen en fin, blå lommelygte med hulepindsvinetandaftryk – det er der ikke mange der har!

Ellen sad og pludrede hele vejen hjem og nåede lige at lægge et puslespil før hun kom i seng. Men nu tror jeg hun sover godt. 🙂

Ellen smiler.

Ellen og far kigger på fisk.

Hulepindsvineaktivering.

Under morgenmaden viste det sig at både Kåre og jeg havde tænkt på at vi skulle en tur i Randers Regnskov i dag. Så vi kørte til Randers og gik ind af dørene lige som de blev åbnet. Der var næsten ingen mennesker og vi nåede både at se dværgodderne og gibbonaberne blive fodret.

Ellen blev forbløffende hurtigt træt, men vi nåede da lige ud for at klappe gederne inden vi kørte hjem til en god middagslur.

Ellen peger på sakiabernes unge, der sidder trygt inde på dens mors mave.

Man kan altså godt blive træt af sådan en tur.

Ellen synes dyrene er så hyggelige - og hun er rigtig god til at gå roligt til dem, så de også er trygge ved hende.

En af gederne havde lagt sig ind i et lille skur - Ellen syntes hun ville besøge den. (Det var naturligvis et sted børnene gerne måtte komme.)

Ellen gad IKKE have nattøj på - utroligt at man efterhånden er nødt til at holde døre og vinduer låst!

I dag har vi haft vores første sådan helt store trods-scene. Ellen har ikke sovet så godt i nat, så hun var sur hele formiddagen. Da vi nåede frokosttid var det helt galt, så da hun havde spist silden fra sin mad ville hun have noget andet pålæg. Men man får ikke nyt pålæg, før man har spist det rugbrød der hører til det pålæg man allerede har spist. Så hun skreg og skabte sig og blev sendt fra bordet. Og så sad hun ellers i bedste teenagestil og surmulede op af køkkenskabene.

Men selvom hun må have været godt sulten, sov hun alligevel næsten tre timers middagssøvn. Det er lidt skægt med den middagssøvn. Nogle dage vil hun slet ikke sove og andre dage tager hun tre timer.

I eftermiddags har hun været i godt humør og hun synes det var lækkert med pitabrød til aften. Specielt fordi der var majs til – Ellen elsker majs. Men pitabrødet var et sted man opbevarede maden mens man spiste den med fingrene. 🙂

Så var vi lige ude og få en gyngetur og inde at lege i vores ikke-så-hemmelige-hule inde mellem enens grene. Og nu er det ved at være sengetid.

Madopbevaring i pitabrød - mon der er flere majs dernede?

Ellen, Siri og mor inde i den-ikke-så-hemmelige-hule.

I dag har der været bedsteforældredag i vuggestuen. Jeg tror Ellen var den eneste der havde begge sider af familien med. Både Ellens mormor og farmor var nemlig draget til Ulstrup, for at se hvor det er Ellen tilbringer sine dage.

Nu har vi jo kun set billeder og hørt om dagen, men det lyder godt nok til de har hygget sig. De har været i skoven og samle ting til en udstilling hjemme i vuggestuen.

Og Ellen spiste vist mere af bedstemødrenes madpakker end af sine egne. 🙂

Ellen mellem mormor og farmor med Frank i baggrunden.

Ellen spiser mormor og farmors madpakker.