I morges vågnede Ellen omkring 9.30 og omkring 9.40 kom moster Ane for at hente hende. Hun har simpelthen glædet sig sådan til at skulle på ferie hjemme hos mormor og morfar og moster Ane. Så snart jeg sagde at nu kom moster Ane, så styrtede hun ud i indkørslen så hun var ved at falde over sine egne ben.

Jeg havde måske troet at hun ville være en smule betænkelig ved at skulle køre fra mig, men hun var ved at hoppe op i bilen inden jeg havde fået sat autostolen fast og der var slet ingen problemer. Hun vinkede til mig hele vejen ud af indkørslen. Det er altså hyggeligt, at hun er så glad for at skulle på ferie.

Hun har været med ude at handle i dag. Først på posthuset, hvor hun fik en slikkepind. Så i banken, hvor hun fik en lille pose vingummi og så på apoteket hvor hun slet ikke fik noget! Det var hun vist lidt fortørnet over. 🙂

Til aftensmaden måtte morfar bare spise salat, for Ellen havde spist alle kartoflerne og gulerødderne – og et stort stykke rødt kød.

Klokken 19 havde hun været klar til at blive puttet og hun var faldet i søvn med det samme. Det er hårdt at være på ferie. 🙂

Ellen vågnede tidligt i dag – omkring klokken 8. Men det gjorde ikke noget, for så havde hun lidt ekstra tid sammen med far, inden han tog til Madrid klokken 10.

Vi gik alle sammen ned til toget og vi fik vinket farvel til far og så cyklede vi hjem igen. Hjemme forkælede vi os selv med småkager og saftevand – det må man nemlig gerne, når man er alene hjemme. 🙂

Men ellers har vi bare været i haven og leget i badebassinet. Vi har også gået en lille aftentur med Siri.

Et par gange har Ellen overrasket mig. Først da jeg sagde at hun måtte tage fire saltstænger. Hun tog en lille håndfuld (fem) og da jeg så spurgte hende hvor mange hun måtte tage, lagde hun pænt den sidste tilbage igen. Jeg var ikke helt sikker på at hun havde så godt styr på tallene, men jeg har løbende “testet” i dag, ved at lade hende tage forskellige antal saltstænger. Op til tallet seks har hun i hvert fald styr på.

Senere fandt hun fars id-kort fra arbejdet ude på køkkenbordet. Det sad hun lidt med, pegede så på navnet og sagde: “Far hedder Kåre.” Det er jo unægteligt sandt, men jeg var ikke helt sikker på at hun vidste det – og selvom hun da kender bogstaverne K, R og E, så synes jeg alligevel det var lidt utroligt.

Og da vi spiste aftensmad fandt jeg ud af at hun i hvert fald har fået nok at drikke i løbet af dagen. Tøj er ikke noget vi bruger her i huset, så da hun pludselig skulle tisse, så var der vådt OVERALT! Hendes reaktion var: “Ups, skal tørre op!”

Nu sidder hun inden i sin seng og synger “Tommelfinger, tommelfinger, hvor er du?”

Ellen stod og hang lidt op af mig og jeg synes hun var en smule var. Jeg sagde til hende, at jeg synes vi lige skulle tage hendes temperatur. 30 sekunder senere lyder det inde fra sengen: “Godt nok være forsigtig”. Så havde Ellen ellers taget bleen af og lå med numsen i vejret. 🙂

Hun havde så en smule feber, så vi gik ud og tog et STORT glas saftevand. Hun fik lov til at få fire saltstænger til. Hun stak hånden i bøtten og tog fem saltstænger – lige det hun fik fat på. Jeg spurgte hvor mange saltstænger det var hun måtte tage. Hun kiggede på dem hun havde i hånden og lagde en tilbage. Jeg var lidt imponeret.

Jeg synes altså ikke det er ret lang tid siden hun bare lå og lå! Men det går altså hurtigt.

I morges blev Ellen klippet. Det gjorde meget ondt på Ellens mor! Det blev også kortere end jeg regnede med, fordi hun lige slog med hovedet i det afgørende øjeblik. Men det er nu stadigvæk ret sødt til hende.

Efter klipningen tog vi til Fussingø for at finde et par caches og bade. Vi fandt en cache, havde en vi ikke kunne finde og vi fik slet ikke badet. Vandet var bare for ulækkert.

Bortset fra at Ellen til tider var lidt ulogisk, så havde vi en hyggelig tur og da vi kom hjem fik vi alle sammen en is!

I dag er det præcist tre år siden jeg fandt ud af at jeg ventede Ellen. 🙂

Det har været rigtig varmt i dag. Om det var derfor Ellen sov længe, ved jeg ikke, men først 8.45 begyndte hun at rumstere. Efter et bad, morgenmad og masser af solcreme kom hun i vuggestue.

I løbet af dagen havde jeg været i Randers, for at købe et badebassin til hende. Men udvalget af badebassiner er mere eller mindre et valg mellem et pool på 5.000 liter eller en på 10.000 liter – jeg ville bare have en lille en!

Så jeg købte en plastiksandkasse i stedet for. Og jeg tror Ellen er godt tilfreds. Hun brugte lang tid på at smide bocciakugler ned i den – det bloblede nemlig så sjovt. 🙂

Ellen er begyndt at synes det er særdeles ondskabsfuldt at tage billeder af hende. Men det kan moderen nu ikke lade være med alligevel.

Til gengæld har hun fundet verdens nemmeste måde at give barnet en ren ble og tøj på om morgenen: Gå på Youtube med mobilen og find et par minutter med Malle Mus (Maisy). Så går alt som en leg. 🙂

Til aftensmad i dag fik vi tunsalat og majskolber. Det er efterhånden længe siden vi har fået grønne bønner, så Ellen spurgte hvad det var. Vi opfordrede hende til at smage og det gjorde hun og det smagte jo godt. Hun bryder sig til gengæld ikke om rå tomater – men hun smager alligevel jævnligt på dem. Det synes jeg er rigtig dejligt.

Men majskolben kunne hun altså ikke lige greje. Majs er hun helt pjattet med, men de plejer jo ikke at sidde på kolben. Så da jeg tog en kolbe blev jeg særdeles nøje studeret og da hun først fandt ud af hvad hun skulle stille op med det gik det også ganske fint.

Nu er hun lige blevet puttet – “bare i seng”, sagde hun, så der blev hverken til godnatsang eller godnathistorie – bare en puttet gøj. Og så beskidt som hun var, så skal jeg vist have vasket sengetøj i morgen. “Fordi lege i sandkassen” – det er altså grunden til at hun er så beskidt – og det er jo kun godt. 🙂

Lige en opdatering på Ellens ben. Hævelsen er faldet langsomt i løbet af natten og dagen og hun er slet ikke generet af det. Så det har nok været en reaktion på et stik eller noget.

I dag har de leget med vand i vuggestuen – sådan en blomst man sætter til vandslangen og så sprøjter den til alle sider. 20-30 børn og sådan en giver en masse herlig skrigen – og en masse våde underbukser. 🙂

Og når de så bagefter løber ned i sandkassen eller over i jordbunkerne, så kan man vist sige sig selv, at det ikke er rene børn man får med hjem – er det ikke herligt?

Vi voksne har været på Randers Sygehus i dag for at se lille Ny – den har det fint inde i maven.

Så blev det Ellens tur til at skulle en tur til lægevagten.

Da jeg hentede hende i vuggestuen lagde jeg godt mærke til at hendes højre ankel var lidt hævet, men da vi så nåede ned til åen for at hente Kåre var det hele underbenet der var hævet, varmt og rødt – og det blev værre og værre.

Så da Kåre kom cyklede vi hjem og ringede til vagtlægen og kørte videre til Viborg – dog i bil! Hun var øm, men ikke noget der gjorde voldsom ondt.

I Viborg var der tre kvarters ventetid, før en flink læge bad Ellen om at gå på line ind til hende (Ellen gik på line på striberne i gulvet udenfor). Ellen lod sig frivilligt undersøge og det er enten en infektion i et lille sår på skinnebenet eller en voldsom allergisk reaktion på det der har lavet det lille sår på skinnebenet. Så vi holder øje med hvordan det udvikler sig – falder det over nogle dage er det en allergisk reaktion – bliver det værre er det en infektion og hun skal ned til vores egen læge og have penicillin.

Søndagsturen gik til Skivholme Præstegårdsskov, hvor vi ville gå en tur og finde syv caches. Ellen fik sin egen rygsæk med og gik med den hele vejen. Hun insisterede også på at gå med vores GPS-logger – den bruger vi, så vi kan se hvor vi har gået, hvor langt vi har gået og hvilke billeder vi har taget hvor.

Ellen startede med at være noget fortørnet over at hun skulle gå selv – men det skulle hun nu, for vi havde ingen klapvogn med. Da hun først fandt ud af at vi skulle gå efter de gule pletter og pile på træerne gik det lidt nemmere – hende og Kåre løb fra den ene til den anden. 🙂

Efter de første to caches spiste vi frokost – sådan nogle rugbrødsmadder smager nu bedre i skoven. Efter frokosten fandt vi en cache ved en bro – og så skulle der leges De tre bukkebruse! Siri hoppede i bækken og var trold og Ellen trampede godt og grundigt på broen.

Det var nu lidt trist, synes vi alle tre, at mere end halvdelen af cachene var microer – Ellen elsker at åbne cachen og se hvad der er i og det er også altid hende der lukker dem igen – men det er slet ikke sjovt med microer. Og der var plads nok til større caches.

Senere fandt vi en masse skarnbasser, der havde fundet en lort – der var RIGTIG mange og vi havde nær aldrig fået Ellen med videre igen.

Til sidst var hun godt nok ved at være lidt træt, så søde far forbarmede sig over hende og bar hende lidt. Men hun gik laaaangt!

Hjemme igen stod aftensmaden på hakkebøf og pastasalat – Ellen spiser sin salat i en ganske bestemt rækkefølge: Majs, blomkål, peberfrugt, agurker og pasta – salat og tomater får lov til at blive liggende.

Dagens ord er “farvelant” – det er naturligvis en farveblyant uden bly. 🙂

Jeg synes det er et ret nuttet ord.

Torsdag var jeg til forældrekaffe i vuggestuen – Kåre var desværre arbejdsramt, så Ellen måtte nøjes med mig. Der var dømt pandekager over bål og frugtspyd – særdeles lækkert sådan en varm torsdag eftermiddag.

På vejen hjem var vi omkring Borgerservise (ja, det står der på deres postkasse) for at få bestilt et pas til Ellen. Og det blev også lige til et smut på biblioteket – de bor i samme bygning.

I dag har vi været i Randers for at handle og det mest interessante der skete der var vist at Ellen hoppede rundt efter en flue – men det ser nu også meget hyggeligt ud.