I dag var der jagt- og friluftsdag ved Fladbro. Så da jeg endelig stod op omkring klokken 10 kørte vi ind mod Randers. Der var mange mennesker og Ellen var for en gangs skyld ikke helt tryg ved at komme ned fra bærestolen. Men det hjalp lidt at se nogle kendte mennesker, soga var nemlig også mødt op med de to mindste.

Ellen fik rørt ved et dødt rådyr og tegnet en tegning til en konkurrence – der var godt nok ikke nogen der kunne genkende det danske dyr hun havde tegnet, men det er tanken der tæller. Og hun fik en fin medalje for det!

På vejen hjem var vi oppe forbi Fladbro Kro, hvor vi fik smagsprøver på hakket dådyrbøffer og dådyrinderlår. Det er nu ikke det værste man kan spise, sådan noget Bambi. 🙂

I eftermiddag og aften har Ellen været meget grænsesøgende og opmærksomhedskrævende. Og for noget der ligner første gang har hun gået rundt og grædt uden at vi kunne finde ud af hvad der var galt. Lidt putten og et par sange hjalp dog på humøret. Nu sover hun sødt og så håber vi godt nok det bliver bedre i morgen!

Ellen kigger nysgerrig på et dødt rådyr.

Ellen tegner et dyr.

Dådyr smager rigtig godt!

I dag kom Ellen også sent i seng, men ikke på grund af geocaching. Der var nemlig aftenåbent i Randers Regnskov, så vi tænkte at vi hellere måtte tage ind og se om dyrene havde det godt.

Der var laaaang kø, men vi kom da ind og gik først en tur i Asien og Afrika. I Afrika mente Ellen åbenbart at de hvidhalede hulepindsvin så ud til at kede sig, så hun smed sin lommelygte ned til dem. Okay, hun tabte den, men det andet lyder sjovere. Og så kom der gang i hulepindsvinene! De ville alle sammen lege med den sjove blå ting der lyste.

Kåre gik nu op for at få fat i en guide, så de ikke fik den splittet ad og ædt batterierne. Guiden blev ikke sur, men takkede pænt for at han sagde det. Og så gik han ellers ind bevæbnet med en masse gulerødder og en kost. Så nu har Ellen en fin, blå lommelygte med hulepindsvinetandaftryk – det er der ikke mange der har!

Ellen sad og pludrede hele vejen hjem og nåede lige at lægge et puslespil før hun kom i seng. Men nu tror jeg hun sover godt. 🙂

Ellen smiler.

Ellen og far kigger på fisk.

Hulepindsvineaktivering.

En torsdag med en meget stresset mor og far, så det blev til en almindelig dag i vuggestuen og en lille tur på biblioteket efter aftensmaden. Ellen er vant til at komme på biblioteket og elsker at gå og se på de træbogstaver med Kaj, Andrea, Cirkeline, Ingolf og Frederik der er på alle kasserne med børnebøger. Og så kan mor jo passende finde en stak fantasy til ferien samtidig. Bibliotekaren var vist lidt utryg over at Ellen fik lov til at gå i nærheden af trappen uden at jeg var i nærheden, men det har hun fuldt styr over selv.

Det er i øvrigt dejligt at Ellen uden problemer selv kan gå over på biblioteket og tilbage igen. Det er efterhånden ikke så meget klapvognen bliver brugt mere.

En glad morgengøj.

Aftenhygge - Ellen hjælper far med arbejdet.

Det er endnu ikke lykkedes hende at slippe med hænderne, men det kommer nok. 🙂

I dag sov Ellen længe. Hun vågnede klokken 8.30 og ville for en gangs skyld ikke med ind og putte med mig. Men da jeg gik ind i sengen kom hun nu også. 🙂

Her i eftermiddag har vi været til samtale i vuggestuen. Sådan en holder de hvert år og det her var den første. Og heldigvis er vi da helt enige med pædagogerne om hvordan det går. Det går nemlig godt. 🙂 Ellen er enten alderssvarende eller lidt længere på alle de punkter de holder øje med. Hun trives og er glad og udadvendt og der er ingen problemer med hende. Så alt er som det skal være. Det er rart.

Ellen hjælper pænt med at dække bord om morgenen. Tunikaen er en kjole hun fik da hun var helt lille.

Ellens mor kom lige til ...

Til aftensmaden skulle Ellen lige undersøge om bearnaisesovs kunne bruges som hårstivelsesmiddel. Hvis nogle skulle være interesseret i resultatet: Ja, det er yderst effektivt!

Så hun måtte i bad og få vasket hår. Det var ikke så sjovt at få vasket hår, men sanglegene var hyggelige.

Nu er hun puttet og da hun ikke har sovet middagslur i dag, gik det hurtigt med at falde i søvn. 🙂

Lige kommet ud af badet.

En bog før sengetid er altid godt.

Efter at have sovet to timer mindre end normalt vågnede Ellen. Jeg var ikke lige klar til at skulle op, så jeg puttede gøjen og gik i seng igen i håbet om at hun ville sove videre! Optimistisk, ja, specielt da jeg åbenbart havde glemt at lukke siden på sengen igen. Så der gik ikke mange sekunder, før der var en der krøb op i sengen til mig.

I vuggestuen har hun været som normalt, selvom hun har manglet to timers søvn. De har været på biblioteket for at se film i formiddags.

Da hun blev hentet var det gymnastiktid. Og så kunne det mærkes at der manglede noget søvn. Men da redskaberne kom frem gik det hele lidt bedre – Ellen har faktisk frygt i livet. Da hun skulle gå balancegang på en lidt ustabil bænk oppe i godt en meters højde var hun rent faktisk lidt usikker! Det var nu også meget sjovt at alle ungerne havde deres små scootere med – de var faktisk rigtig gode til at dele med hinanden.

Men nu er det vist også ved at være puttesovetid. 🙂

Ellen står op og gynger i tovene. Det er rigtig sjovt, for der er stort sving på.

Forhindringsbanen er sjov.

Man skal koncentere sig for at holde balancen.

Dagen startede med en lille tur på legepladsen. På vejen kom vi forbi et stooort kastanjetræ, så vi fandt kastanjer. Og Ellen fandt ud af at handsker bliver våde når de bliver stoppet i en vandpyt. Men læderstøvlerne klarede fint at blive hoppet i vandpytter med.

Vi måtte kæmpe noget før hun gad sove, men da hun så endelig faldt i søvn sov hun næsten fire timer.

Efter aftensmaden kom dagens højdepunkt: Natcaching i Hadsten! Stine havde været i Geostrup for at hente lygter til os og inviterede os alle sammen på natcaching og kaffe bagefter. Det var sjovt at natcache og Ellen er ikke det mindste mørkeræd. Hun går glad og gerne ind i mørket og væk fra vi andre. Og så var det hyggeligt at lege med jævnaldrende Linus bagefter. 🙂

Så klokken var 21.30 inden gøjen blev puttet – to timer efter normalt. Hun faldt MEGET hurtigt i søvn. 🙂

Ellen samler kastanjer, mens Kåre og Siri venter mere eller mindre tålmodigt.

Ellen på vej ind i mørket.

Ellen og Linus synkronleger.

I går fik vi at vide, at Bolette og Mads har fået en søn: Oscar. Så i dag ringede vi og spurgte om vi måtte komme på et kort visit og se ham. Det måtte vi gerne, men Ellen måtte ikke komme med ind til afdelingen på grund af smittefare. Så vi ringede til Tomas og Dina og spurgte om vi måtte komme til frokost og så kunne vi besøge Bolette, Mads og Oscar i skiftehold.

Så vi kørte til Højbjerg og spiste en hyggelig frokost sammen med Tomas og Dina. Og Ellen skulle i hvert fald IKKE sove hjemme hos dem! Da vi kom til Skejby sendte vi Tomas, Dina og Ellen ned i et lille hjørne, hvor de kunne være mens vi besøgte de nybagte forældre. Det endte dog med at vi alle sammen satte os ned i hjørnet.

Ellen plejer at være meget interesseret i babyer, men Oscar var ikke så spændende. Hun pegede da lige på ham, men det var det. Måske fordi han lå oppe i en høj krybbe og dem hun ser i vuggestuen oftest står nede på gulvet i en autostol. Generelt er hun faktisk rigtig god ved de små babyer. Hun aer dem på kinden eller hånden, men aldrig mere.

Heller ikke på vejen hjem gad hun sove, men hun gik også ud som et lys, da hun blev puttet. 🙂

Ellen har fået fat i mors solbriller og giver mor dem på.

Ellen har snuppet et brød fra bordet - måske vi skulle give hende noget mere at spise?

I dag har jeg for første gang oplevet Ellen liggende skrigende på gulvet i en butik. Jeg spugte hende hvor længe hun gad ligge der og til sidst opgav hun og gik med.

Klokken 16.38 kom der en mail om en ny cache i Thorsø, så vi fik hurtigt stoppet det hele i bilen og kom afsted. Det var lidt svært at gå med Ellen i hånden på en smal sti med elhegn til begge sider, så hun kom op på fars skuldre. Da vi var næsten fremme til cachen kom Dytter gående bag os og desværre fandt de cachen først.

Men på marken ved siden af cachen gik der tre ponyer, som var meget nysgerrige. Så Ellen nåede at klappe en fjording og Siri fik da også hilst på, da hun først var færdig med at skabe sig.

Her i aften gik Ellen og legede med nogle petanquekugler på rutchebanen udenfor, da hun kom ind, pegede på bleen og sagde ble! Så ville hun gerne have skiftet ble. Det er første gang hun selv har sagt til, så jeg er lidt stolt. 🙂

Ellen hilser på den rare pony.

Op på fars skuldre.

Alle forældre kender vel det der med at der pludseligt er stille – ALT for stille. Sådan var det i dag, så bevæbnet med kamera listede jeg ind på Ellens værelse. Ellen sad og hyggede sig i sin seng og det så da vældigt tilforladeligt ud. Indtil jeg kom tættere på: Hun sad og tegnede på sit lagen med en overstregningspen!

Stille hygge for sig selv.

Hun blev lidt sur, da jeg tog pennen fra hende og forklarede at man tegnede på tavlen eller på papir - ikke på lagenet.

Er det kunst?