Karen fik også et julebad og vi var på en lang tur i skoven med Siri, som jo gerne skulle være lidt træt, når hun nu skulle være længe alene hjemme.

Efter frokosten fik vi det pæne tøj på og kørte til Nr. Galten Kirke, hvor vi mødtes med resten af familien. Ungerne opførte sig pænt – Ellen moslede lidt frem og tilbage over bænken mellem farmor og far, men det var da også det. Og vi skulle synge den med Bethlehem!

Hjemme hos faster Katja og onkel Henrik blev maden sat over mens ungerne legede – og så Disneys Juleshow. 🙂 Vi så også sidste afsnit af julekalenderen på TV2 – det var samtidig det første afsnit vi så af den.

Middagen var lækker – både Ellen og Karen startede med rødkålen, så alt var som det plejede. Ellen var ikke interesseret i risalamande, men Karen synes det var godt. Det blev far og farmor der fik mandlerne, men ungerne der legede med det spil Angry Birds vi havde købt i mandelgave.

Så blev ungerne smidt ind på et værelse, mens der lige blev ryddet af bordet og fundet pakker frem. Og med fem børn og tre familier, så er der altså MANGE pakker. Ellen var så glad, for nu skulle vi endelig synge! Og det vigtigste var ikke at få pakker selv, men at give os den pakke hun havde lavet til os.

Ellen startede med at vælge sang – det blev den med Bethlehem. Gad vide om Grundtvig havde regnet med at det skulle være en af ungernes yndlingsjulesange? Dejlig er jorden nåede vi vist et par gange. Karen var også med rundt – først på fars arm og da han blev træt tog farfar over.

Og så var det gavetid!

Karen fik først, for hun var SÅ træt. Så efter et par gaver kom hun altså i seng.

Efter gaverne var der almindelig hygge, leg og lidt slik og omkring 22.45 vendte vi næsen mod Ulstrup. Ellen nåede at få en godnathistorie og en godnatsang i bilen inden hun faldt i søvn omkring Langå.

Det var en rigtig hyggelig juleaften, hvor ungerne som sædvanligt legede godt sammen og hvor der ikke var nogle sure og skuffede børn. Alle var glade og i godt humør. Dejligt!

Jeg er så elendig til at huske at skrive og får så dårlig samvittighed og når man så kommer bagefter, så er det endnu mere uoverskueligt!

Siden sidst har vi bagt pebernødder, været til julebasar på plejehjemmet, været i hallen for at se ungernes kusine Louise spille håndbold (omend hun blev lidt distraheret af den tilstedeværende yngste kusine), været til fødselsdag hos faster Kamilla, Karen har været syg, været til KFUM-spejdernes julemarked på torvet, været på Elmuseet og tændt det første lys i adventskransen.

Ellen har stadigvæk skoldkopper – men jeg regner med at hun er klar til børnehave i morgen. Heldigvis – for det er godt nok lidt belastende at være hjemme alle sammen uden at kunne gøre noget som helst.

Så hun har spillet computer og leget med LEGO og hoppet på trampolin og været ret opmærksomhedskrævende – og det er jo fuldt forståeligt, for hun keeeeder sig jo.

Onsdag kom der dog lidt afveksling i ensformigheden – mormor kom! Hun skulle til læge og kom denne vej forbi for at låne en chauffør, der kunne finde til Viborg. Egentlig havde vi frygtet at Ellen ville blive frygtelig ulykkelig, når mig og mormor kørte og igen når mormor skulle køre hjem igen, men det gik helt uden bøvl. Muligvis fordi de ser hinanden igen på lørdag. Men Ellen blev helt overstadig og mormor skulle se og høre ALT – helst på en gang. 🙂

I dag er Kåre og tøserne taget til Bjergby på besøg – de kørte inden jeg stod op, men jeg antager at de har haft en god dag.

Onsdag aften begyndte Ellen at have nogle små blærer i numsen. Og ganske hurtigt så hun frygteligt ud – skoldkopper – og denne gang var der ingen tvivl…

Så torsdag måtte Kåre ringe i børnehaven og sige at Ellen ikke kom – det var der så godt som heller ikke andre der gjorde. Det var cirka halvdelen af ungerne der havde skoldkopper, så det må have været stille. Men det allerværste for Ellen var, at der var hattefest fredag – og når man er syg må man jo heller ikke komme til hattefest og hun havde SÅDAN glædet sig. Men heldigvis havde børnehaven besluttet, at når alle alligevel var syge, så var skoldkopper også velkomne til hattefesten. Så det første Ellen sagde da jeg stod op tordag var: “MOR – Anja siger at jeg gerne må komme med til hattefesten!”

Natten torsdag/fredag og fredag/lørdag var slemme, for hun har mange skoldkopper i numsen og så er det altså ikke sjovt når man tisser i bleen. Men lørdag/søndag gik det bedre, så vi håber på at det går godt i nat.

Tordag var vi på gåtur i Bidstrup Skov og fredag var vi hjemme indtil hattefesten. Lørdag var mig og Ellen i skoven ved Bjerringbro for at finde en sø (og et sted at lægge en cache og for at give Kåre lidt ro). I dag har vi været i Bilka efter flyverdragt og vinterstøvler.

Sidste år til sommerfesten var Ellen slet ikke med til noget, men i år var hun klar på næsten det hele. Hun var dog lige lidt genert, da der skulle synges velkomstsang. Og Karen var fint med til det hele – og spiste, så der næsten ikke var noget til alle andre: Fiskefrikadeller, kartoffelsalat med rygeost, frikadeller, pastasalat, ost, hvidløgsbrød og tærte.

Men kors hvor er der meget energi i sådan en unge, når man hverken rigtig kan tage hende med nogle steder eller sende hende i børnehave. Hun keeeder sig!

Dagens grin: Hun havde skabt sig i Bilka og var røget ud i bilen. Så hun måtte naturligvis heller ikke få en pakke rosiner. “Jeg siger det bare (og her var vi spændte på hvad der kom, for vi var der begge to) til MORFAR!”

Tirsdag tog vi Karen og cykelvognen med en tur på Diagonalbanestien for at geocache. På vejen mødte vi en legeplads og Karen fik sin første tur i en babygynge (vi har kun en fugleredegynge). Det var noget ungen kunne lide. Så jeg tror vi skal have skiftet fugleredegyngen ud med en babygynge og en “rigtig” gynge.

I går skulle vi mig og Karen først i mødregruppe. Nu begynder ungerne rigtigt at interagere: Karen tager Es røde ring og stopper i munden. E ser fornærmet ud og tager den tilbage. Så hiver Karen den igen ud af hånden/munden på E og sådan går det lidt frem og tilbage. 🙂

Og så skulle vi til møde i Aalborg, så mor og far havde lovet at passe Ellen og Karen. Ellen er jo vant til det og nyder at være i Biersted, så ingen problemer der. Men det var trods alt første gang vi afleverede Karen. Men ganske som forventet gik det også uden noget som helst. Hun havde været en anelse sur en enkelt gang, men det havde morfar klaret helt selv. 🙂

I aften har vi bare leget lidt i haven – dagen har været meget præget af at Siri har været tæt på at dø og at vi stadigvæk slet ikke er sikre på at hun overlever. Så der skulle også tages en svær snak med Ellen om døden og at Siri måske dør fra os. Vi forklarede at Siri var meget, meget syg og at hun måske døde af det. “Ligesom mor?” – spurgte Ellen. Og så måtte vi jo lige forklare at nok er mor syg inde i kroppen (det er sådan vi har forklaret hende min gigt), men det er IKKE noget hun dør af. Men så spurgte Ellen ikke rigtigt om mere og vi valgte at stoppe der – det skal jo heller ikke være sådan at vi presser noget ned over hovedet på hende.

Selvom der ikke rigtig er sket noget i løbet af ugen, er der faktisk sket en del.

I starten af ugen havde vi varmebølge – der blev leget i badebassinet ungerne fik af onkel Henrik og vi spiste ude og der var jordbær og de første hindbær er blevet modne.

Onsdag var Karen og jeg i mødregruppe og det er lidt hyggeligt at ungerne begynder at interagere. Vi fik endda taget billeder af dem alle sammen sammen – der er sket lidt siden vi startede for nogle måneder siden.

Torsdag blev jeg stoppet på vej ind i børnehaven. Moderen til en af pigerne i børnehaven ville lige høre om de måtte tage Ellen med hjem lige over middag fredag, så de kunne lege sammen. Selvfølgelig måtte de det og Ellen glædte sig meget til det. På vejen hjem var vi lige på biblioteket.

I dag ville Ellen gerne lege med tal da vi skulle spise morgenmad. Det var hun lidt sej til. Jeg skrev tre tal (1, 2 og 4) på et stykke papir og bad hende ligge det rigtige antal nødder på tallene. Det kneb lidt, indtil jeg tegnede en cirkel om tallet, som nødderne skulle ligge i. Så klarede hun det til UG.

Karen og jeg var i forældrecafe og dommen lød på 8300 buttede gram fordelt på 70 cm. Det lader til at sygehuset ikke har anmeldt os for børnemishandling – Rie havde i hvert fald ikke hørt noget. 🙂

På vejen hjem – og der er alligevel 500 meter – faldt Karen så godt i søvn, at jeg bare løftede hende fra bilen over i barnevognen og så sov hun 3½ time. (Hedder det 3½ time eller 3½ timer?) Så vi nåede ikke til åbning af det åbne bibliotek, men vi fik da hentet Ellen. Det lød som om de har hygget sig godt, så det var en succes med første legeaftale.

På vej ud for at hente Ellen måtte jeg ellers lige lege gedehyrde. Et par geder var smuttet ud af indhegningen og blev gelejdet ind igen og ejeren blev glad for et opkald. 🙂

Her til aften var vi lige ude for at sige godnat til gederne – og plukke blåbær… 🙂

Nu er det jo ved at være så længe siden, at jeg slet ikke kan huske hvad der er sket. Men jeg kan røbe at det ikke er nemt at skifte en godt fyldt ble på et barn der næsten har lært at vende sig mens man har højre arm i gips.

Ellen har været på ferie hos mormor og morfar og det tror jeg alle hyggede sig med. Vi udnyttede chancen og fik geocachet lidt og søndag var vi i Biersted for at hente Ellen igen.

Karen og jeg har været i mødregruppe og det er sjovt at se hvordan de reagerer på hinanden nu. Vi er spændt på at se om det lykkedes at få nogle skoldkopper med hjem.

Ellen er stadig ligeså glad for Karen og viste hende stolt frem i børnehaven til kaffedag, hvor vi fik chokoladekage med jordbær på græsset foran. Det var hyggeligt.

Vi holdt Skt. Hans-aften her hjemme med snobrød over bål – Ellen var rigtig dygtig og havde masser af tålmodighed, så hun fik et fint snobrød, hvor hun kun havde fået meget lidt hjælp fra mig.

Fredag fik jeg gipsen af – det var godt!

Karen er begyndt at få noget mere fast føde. Grød er godt, men i dag hvor jeg havde kogt mos til hende tog hun det i munden, så helt forkert ud i hovedet og spyttede det ud samtidig med at hun kastede morgenmaden op… Nå, hun lærer det vel på et tidspunkt.

Lørdag var mig og Ellen i Bjerringbro for at handle om formiddagen og om eftermiddagen tog jeg en lur mens Kåre tog på gåtur med de tre små. De hyggede sig rigtig med legepladsbesøg og bananer på torvet.

I går var vi i Havreballe Skov sammen med Tomas og Dina og tog hjem til dem til boller og kaffe bagefter. Begge unger opførte sig eksemplarisk, så det er ikke deres skyld hvis Tomas og Dina har fået kolde fødder. 🙂

Jeg går med armen i gips, så med mindre Kåre får lyst, så er der ingen opdateringer sådan lige med det samme. Men ungerne har det godt.

En stille og rolig dag hjemme – ikke noget specielt. En hyggelig morgen og en supernem aflevering – Ellen løb simpelthen bare ud og legede. Da jeg så sagde at nu skulle mig og Karen gå hjem (vi var med barnevogn og løbecykel) råbte Ellen fra mit inde i spindelvævet: “Nej mor, du må ikke gå, (shit, tænkte jeg, skal vi nu til det igen) du skal have et knus først!” Da jeg så havde fået et knus gik hun tilbage og legede og jeg gik hjem med Karen. Og jeg kunne høre hende lege glad hele vejen – skønt.

Mig og Karen gyngede, legede på trampolin og sorterede tøj. Og da Ellen og far kom hjem legede vi i haven sammen. En af pædagogerne i børnehaven kunne fortælle at hende og Ellen ikke havde været helt enige om tingene – om Ellen skulle have sko på ude eller ej. 🙂 Det kan jeg godt forstå at de ikke var enige om, for Ellen mener (ligesom mig) at sko sommetider er et nødvendigt onde, men bare tæer er nu bedst – og hjemme har hun kun sko på hvis hun selv vil.

I morges blev jeg vækket af Ellen, der sad og nussede mig på kinden og sagde “godmorgen mor” da jeg vågnede. Det er altså hyggeligt.

Det mest spændende der skete i forrige uge (ugen før palmesøndag) var at Ellen var på bustur med børnehaven – de var på besøg hos Mimers Brønd, en økologisk produktionsskole i Randers. De var bl.a. med da fårene kom på græs og Ellen har snakket meget om at de larmede meget!

Ellen har også haft kunst med hjem fra børnehaven og vi har været ude at gå og cykle her i byen.

Lørdag morgen stod mig og Ellen op først og vi benyttede os af lejligheden til at klippe gækkebreve til bedsteforældrene. Ellen klippede dem selv og satte pænt fem prikker på det ene – og en hulens masse på det andet. 🙂

Lørdag blev også dagen hvor Ellens trampolin blev sat op og hvor der lige pludselig var to børn i haven. Hun blev rigtig glad for trampolinen og det gjorde absolut heller ikke noget at en dreng fra børnehaven kom på besøg og hoppede sammen med hende. Hun var i hvert fald ikke spor glad, da vi skulle spise og han skulle hjem igen.

Søndag var vi til påskefrokost i Bjergby (og fandt lige en cache på vejen) og Ellen hyggede sig med alle fætrene og kusinerne.