Jeg har længe ønsket mig en fugleredegynge til Ellen og Ny. Og nu så jeg en af en ordentlig størrelse i Kvickly. Jeg har samtidig vundet nogle gavekort til Coop, så det passede lige. Så nu har Ellen fået en gynge hun selv kan komme op på og ned af – og den kan også holde til mor. Nu håber vi bare at gyngestativet også holder!

Så er far kommet hjem igen. Ellen havde slet ikke tid til at give ham et knus, for hun skulle vise og fortælle ham alt muligt. Men de har hygget sig sammen i dag, de to. Siri blev også ellevild. 🙂

I formiddags var vi i Randers og eftermiddagen og aftenen er bare brugt på hygge og afslapning.

Og så lige historien om Ellens nye guldsko: Onsdag på vejen hjem fra mormor og morfar kom vi ind i et færgetræk, så vi kørte i Bilka for at købe sandaler og spise aftensmad. Vi var så heldige, at Bilka havde deres Fuzze-sko og -sandaler sat ned til 60 kroner. Så Ellen fik selv lov til at vælge sine sandaler – et par ganske almindelige sorte lædersandaler. Men hun ville frygtelig gerne også have nogle guldsko. Og til den pris, så fik hun altså lov. Hun var frygtelig stolt af sine nye sko.

Nede i bistroen stod vi så med maden og opdagede at pungen lå ude i bilen! Trælst, men de tog gerne mit pas som pant, så vi kunne spise først. Men spørg lige om Ellen blev sur, da vi blev nødt til at lade hendes nye sko ligge inde i Bilka, mens vi gik ud for at hente pungen!

Jeg er simpelthen blevet for dårlig til at holde bloggen opdateret. Det var ligesom om den højre arm fik mig ud af rytmen.

Siden sidst har vi været til endnu et event – geocachingens 10 års fødselsdag.

Ellers går alt stille og roligt. Hun bliver mere og mere selvstændig og stædig. I morges havde jeg f.eks. taget blepakken med ind på hendes værelse, da jeg tog hende op. Men NEJ! Den blepakke ville hun selv hente. Så jeg satte den ind på soveværelset og så kunne hun hente den der. Men det var heller ikke godt nok, for hun kunne da godt huske at den havde stået inde i stuen. Så hun gik ind i stuen, satte den på gulvet, tog den op og gik ind på værelset med den!

Så man er sådan lidt forvirret, for egentlig er det jo godt at hun er selvstændig og gerne vil gøre tingene selv, men på den anden side skal hun jo heller ikke have lov til at bestemme alt selv. Så hun må også lære at acceptere at vi nogle gange bare bestemmer!

Senere i morges faldt hun og slog sin ene arm. Straks skulle jeg puste på den. “Også ondt anden arm.” Så blev der pustet. “Også ondt øre.” Puste mere. “Også ondt andet øre.” Og sådan blev vi ved. 🙂

Men her er et par billeder, så håber jeg at jeg vender tilbage i morgen med billeder af en ny sandkasse!

Endelig har vi fundet en rutchebane der er lang nok til vores gyngestativ. “Normale” rutchebaner er 2,6 meter lange, men det gav altså en ret stejl rutchebane, så vi har ledt og ledt. Men rutchebanerne på 3 meter bliver normalt kun solgt sammen med gyngestativer og legetårne og det har vi jo ikke noget at bruge til.

Men i Bilka i denne uge har de lange rutchebaner, så sådan en skulle Ellen da have. Faktisk så fik hun den for læææænge siden af sin farmor og farfar, men vi skulle jo lige finde den først.

Da Ellen så den blev hun glad. Hun kravlede op – med sin gulerod i hånden og guleroden fik første tur ned. Men hun ville kun rutche med Kåre i hånden. Så de to rutchede maaange gange. Så gik far ind og vaskede op og mens jeg sad ved skrivebordet kom der pludselig noget susende forbi og der kunne høres grin fra haven. Så når bare ikke der er nogen, så kan hun sagtens selv. 🙂

Wiiiiii

Tidens ord:
Passe på falde ned slå dig
Køre biler – mig i hånden

Så kom gipsen af, men jeg orker ikke at skrive for de sidste tre uger, så her er en kort opsummering:

Hun er begyndt at ELSKE at lege gemmeleg.
Hun er rigtig slem til at hamre bestikket ned i bordet.
Hun har fået mange duplo-klodser og leger tit og ofte med dem.
Hun havde en god fødselsdag, selvom vi blev enige om at vække hende “allerede” 9.30 – hun rørte ikke engang på sig gennem første vers af fødselsdagssangen.
Hun er blevet helt vild med at geocache.
Hun har været ved tandlæge uden problemer.
Hun var til 2-års undersøgelse og lægen siger at hun er lidt til den gode side vægtmæssigt.
Hun skal have tjekket sine øjne, for hun skeler stadig en smule på venstre øje.
Hun vil altid spise på Kåres plads.
Hun spiser stadigvæk alting – mandag spiste hun fem halve med sild!

Vi har fået vores bil tilbage og i nat har den stået udenfor på vejen. Derfor var den godt iset til og skulle lige ordnes lidt før vi kunne køre. Ellen blev inde bag lågen og jeg gik ud og startede motoren. Da jeg lige skulle finde isskraberen tog det lidt tid, før jeg kom ud igen. Og ude midt på vejen stod Ellen, med tårer og snot løbende ned af ansigtet. Hun sagde noget der lød som “mor ikke køre”, men det var lidt svært at dechifrere midt i alt gråden.

Stakkels, stakkels pige. Hun havde troet at jeg ville køre uden hende. Heldigvis var et stort knus, et par kys og en masse kærlige ord nok til at trøste hende og hurtigt sad hun i sin autostol og smilede, mens jeg fejede vinduerne. 🙂

I eftermiddags var vejret simpelthen SKØNT, så vi skulle ud at have noget luft. Vi havde samtidig et par trackables der skulle videre, så jeg tog Ellen med til Kjællinghøl, hvor vi gik en dejlig tur og fandt en cache.

Ellen var meget optaget af at vi gik nedenfor den “dæmning” togene kører på og at vi gik over en lille bæk. Hun havde svært ved at forstå at det vand der løb på den ene side af broen var det samme som det der løb på den anden side af broen. Og cachen var også sjov i dag – hun skulle undersøge det hele. Heldigvis vil hun ikke have ting, så vi lukkede låget og gemte den igen uden bøvl.

I øjeblikket læser hun ALT. Hvis vi kører fortæller hun hvilke bogstaver hun ser, når vi går forbi en bil læser hun nummerpladen og i går sad jeg med et logo på skærmen og straks hun kom ind af døren sagde hun NVH – bogstaverne i logoet. Hun er også rigtig god til at koncentrere sig. I aften sad hun en halv times tid og lavede en perleplade – og hun kan følge et mønster på et stykke papir der ligger på bordet et stykke væk fra perlepladen. Men om hun kan bestemme sig for hvilke sko hun skal have på om morgenen…

Ellen er nu en meget stolt hesteejer. Hun har nemlig fået en gyngehest i jule- og fødselsdagsgave af mormor og morfar. Og her snakker vi altså en gyngehest der er højere end en shetlandspony!

Hun er meget glad for den og har allerede været ved at prøve at stå på ryggen af den – men hun kan hverken komme op eller ned fra den selv. 🙂

At vi så er nødt til at finde et større hus er vel en mindre detalje, når nu ungen er glad.

Ellers har hun gået meget op i at “vorse” bil er i stykker og vi har lånt en bil. Men nu har vi altså fået vores egen tilbage med en ny bagrude og et nylakeret tag (godt man har en kasko!).

Hun er begyndt at lege meget med ord – både rim og ord der lyder som hinanden. Hun er begyndt at sidde lidt på potte og der har nu været gevinst to aftner i træk. Ugens ord er “selv” og hun er nu begyndt at fortælle hvad der er sket tidligere og hun snakker meget gerne i telefon. Men ellers sker der vist ikke så meget.

I dag tog Kåre til Oxford, så det har været pigedag i Ulstrup. Ellen synes det er rigtig sjovt at komme hjem og finde en pakke under julekalenderen i gangen. Og i dag var det ekstra sjovt fordi hun havde været på biblioteket med vuggestuen for at se film om Cirkeline – og i pakken var der et Cirkeline-glas. Et meget stort hit. Ballonerne fra forleden er heller ikke at foragte, men det gør lidt ondt i maven når man ligger sig på den og den så sprænger.

Det var juleafslutning til gymnastik, men fordi jeg stadigvæk er noget syg, så tog vi først afsted til anden halvdel – nemlig fri leg med redskaber. Og så var der slikposer til sidst! Sådan noget har Ellen ikke prøvet før, men hun fandt da ud af det. 🙂

Nu har vi fået et godt bad og Ellen er blevet puttet. Hun kan godt nok ikke helt forstå hvor far er og det bliver nok værre i morgen. Men han kommer hjem onsdag, så mon ikke vi piger klarer os?

I torsdags var der forældrekaffe i vuggestuen. Men som noget nyt var det morgenkaffe og ikke eftermiddagskaffe. Så vi startede dagen med et lille lommelygteløb på legepladsen – det var hyggeligt, selvom der var blevet lidt lyst. Og jeg havde endda vækket Ellen! Og så var der morgenmad inde på haletudsestuen – børnene havde selv været med til at bage lusiabrød.

En af pigerne kom og satte sig på skødet af mig og bad om et glas mælk. Da jeg så tog mælkekartonen, blev jeg rettet: Det var den ANDEN mælk hun gerne ville have. Nåå, æblejuicen. 🙂

I fredags skulle Kåre til København og det nemmeste var at tage flyet fra Aalborg. Så mig og Ellen hyggede os hos mormor og morfar hele fredag. Utroligt at Ellen kan tusse rundt i butikken i flere timer uden at ødelægge noget. Alt bliver taget ned og undersøgt og sat pænt tilbage. Så det er ikke noget problem at have hende med.