Fredag aften kørte vi til Randers for at hente vores aftensmad og for at finde en geocache – Grusgraven. Mig og Ellen rutchede mest ned i grusgraven og vel nede spiste vi vores sandwiches. Vi havde købt pastasalat til Ellen, det plejer hun gerne at ville have, men nej – hun spiste halvdelen af Kåres sandwich! Siri nød at få lov til at løbe frit. Ellen var rigtig god til at klatre på bakkerne/skråningerne og måtte kun lige have hjælp det allersidste stykke op.

Lørdag var bare en tulledag og i dag skulle vi ud for at se køerne danse. Sidste år var vi oppe ved Hammershøj, så i år kørte vi til Rødkærsbro. Ellen smagte noget mælkenoget og synes det var godt. Vi så og klappede kalvene – Ellen havde ikke helt mod til at lade de ret store kalve slikke hende, men hun synes de var spændende. Vi så også en ko blive malket af en robot – der var bare ikke nogen der havde fortalt robotten at koen manglede en pat, så den blev ved med at prøve at sætte dimsen på koen. Koen virkede nu ligeglad, bare lidt nysgerrig overfor alle de mennesker der stod og så på den. 🙂

Og så var det tid til at køerne skulle ud. Vi fik en fin plads langt fra stalden, men med rigtig god udsigt. Og så var vi endda så heldige at køerne kom helt ned til os og hoppede rundt. Ellen var lidt betaget af dem, men også glad for at far var lige ved siden af hende. Inden vi skulle hjem nåede Ellen at lege lidt i halmen, som dog var sat op på en måde så det mest var til store børn.

På vejen hjem var vi lige i Ans for at finde en cache der har irriteret os i flere år. Vi har bare ikke kunnet finde den. Men i dag råbte og skreg den af os… Suk.

Ellen er begyndt at være meget let antændelig! Hun vil have sin vilje og får hun den ikke, så bliver hun skrigende sur. I aften efter aftensmaden skulle vi ud. Det ville hun egentlig gerne, men hun ville ikke have strømper på, hun ville ikke have sko på og hun ville ikke have jakke på! Så de blev puttet på en skrigende og kæmpende unge og så snart det var overstået, så gik hun ud og legede dejligt tre kvarter. Somme tider er det fordi hun selv vil, og så får hun lov til det selv. Men når hun så bare fjoller rundt, så bliver vi jo nødt til at gøre noget og så bliver hun sur! Heldigvis bliver hun oftest hurtig god igen. Normalt får hun også lov til at gøre tingene selv og så beder hun om hjælp når hun ikke kan mere.

Det er ikke altid nemt at være to år og ikke helt kunne det man vil og ikke helt kan sige hvad man egentlig vil – og det er heller ikke altid nemt at være forælder til en to-årig, der vil selv og ikke kan sige hvad hun vil!

Der sker ikke så meget – en tur i Regnskoven, lidt geocaching, en fødselsdag og meget gemmeleg. Hun er helt vild med at lege gemmeleg. 🙂

Vi har haft lidt problemer, okay, MANGE problemer med bleskift. Hun vil simpelthen ikke ligge ned og have skiftet ble. Men det er som bekendt af og til nødvendigt. Det er bare lidt trælst når man er nødt til at bruge alle sine kræfter på at holde hende nede med magt. Nu har jeg købt buksebleer og det har hjulpet godt. Og det hjælper også at hun selv får lov til at tage tøj på – det tager bare en evighed!

Hun nyder at kunne være ude igen og vil helst ikke ind. Den anden dag i vuggestuen nåede hun ikke engang ind, før hun havde fået lov til at blive ude sammen med børnehavebørnene.

Hun har fundet ud af at sætte flertals-r på ordene – hun gør det bare på alle ord. Mange hester, to bener osv.

Tidens udtryk er:
Nu fin nu!
Hjælpel allel sammel.
Fantastisk – vi grinede lige lidt da den kom for første gang, mens vi gik ude ved lergravsøen.

Billeder senere – jeg har haft en del computerproblemer.

Så kom gipsen af, men jeg orker ikke at skrive for de sidste tre uger, så her er en kort opsummering:

Hun er begyndt at ELSKE at lege gemmeleg.
Hun er rigtig slem til at hamre bestikket ned i bordet.
Hun har fået mange duplo-klodser og leger tit og ofte med dem.
Hun havde en god fødselsdag, selvom vi blev enige om at vække hende “allerede” 9.30 – hun rørte ikke engang på sig gennem første vers af fødselsdagssangen.
Hun er blevet helt vild med at geocache.
Hun har været ved tandlæge uden problemer.
Hun var til 2-års undersøgelse og lægen siger at hun er lidt til den gode side vægtmæssigt.
Hun skal have tjekket sine øjne, for hun skeler stadig en smule på venstre øje.
Hun vil altid spise på Kåres plads.
Hun spiser stadigvæk alting – mandag spiste hun fem halve med sild!

Hvis vi leder efter noget og en af vi voksne finder det og giver det til Ellen, bliver hun sur og smider/lægger det fra sig. “Ellen finde!” Og så “finder” hun det selv og går glad videre. Det samme hvis vi løfter hende op i sengen. Hun kravler ned og kravler op igen.

Ellen skulle til tandlæge i går eftermiddags og blev hentet tidligt i vuggestuen. Jeg har prøvet at forberede hende lidt på tandlægebesøget og spurgte hende derfor om hun vidste hvad vi skulle på vejen hjem. “Geocache” lyder det med høj og klar stemme.

Så det blev til tandlæge og en geocachingtur til Randers – man må jo ikke skuffe børnene, vel?

Vi har fået vores bil tilbage og i nat har den stået udenfor på vejen. Derfor var den godt iset til og skulle lige ordnes lidt før vi kunne køre. Ellen blev inde bag lågen og jeg gik ud og startede motoren. Da jeg lige skulle finde isskraberen tog det lidt tid, før jeg kom ud igen. Og ude midt på vejen stod Ellen, med tårer og snot løbende ned af ansigtet. Hun sagde noget der lød som “mor ikke køre”, men det var lidt svært at dechifrere midt i alt gråden.

Stakkels, stakkels pige. Hun havde troet at jeg ville køre uden hende. Heldigvis var et stort knus, et par kys og en masse kærlige ord nok til at trøste hende og hurtigt sad hun i sin autostol og smilede, mens jeg fejede vinduerne. 🙂

I eftermiddags var vejret simpelthen SKØNT, så vi skulle ud at have noget luft. Vi havde samtidig et par trackables der skulle videre, så jeg tog Ellen med til Kjællinghøl, hvor vi gik en dejlig tur og fandt en cache.

Ellen var meget optaget af at vi gik nedenfor den “dæmning” togene kører på og at vi gik over en lille bæk. Hun havde svært ved at forstå at det vand der løb på den ene side af broen var det samme som det der løb på den anden side af broen. Og cachen var også sjov i dag – hun skulle undersøge det hele. Heldigvis vil hun ikke have ting, så vi lukkede låget og gemte den igen uden bøvl.

I øjeblikket læser hun ALT. Hvis vi kører fortæller hun hvilke bogstaver hun ser, når vi går forbi en bil læser hun nummerpladen og i går sad jeg med et logo på skærmen og straks hun kom ind af døren sagde hun NVH – bogstaverne i logoet. Hun er også rigtig god til at koncentrere sig. I aften sad hun en halv times tid og lavede en perleplade – og hun kan følge et mønster på et stykke papir der ligger på bordet et stykke væk fra perlepladen. Men om hun kan bestemme sig for hvilke sko hun skal have på om morgenen…

Ellen er nu en meget stolt hesteejer. Hun har nemlig fået en gyngehest i jule- og fødselsdagsgave af mormor og morfar. Og her snakker vi altså en gyngehest der er højere end en shetlandspony!

Hun er meget glad for den og har allerede været ved at prøve at stå på ryggen af den – men hun kan hverken komme op eller ned fra den selv. 🙂

At vi så er nødt til at finde et større hus er vel en mindre detalje, når nu ungen er glad.

Ellers har hun gået meget op i at “vorse” bil er i stykker og vi har lånt en bil. Men nu har vi altså fået vores egen tilbage med en ny bagrude og et nylakeret tag (godt man har en kasko!).

Hun er begyndt at lege meget med ord – både rim og ord der lyder som hinanden. Hun er begyndt at sidde lidt på potte og der har nu været gevinst to aftner i træk. Ugens ord er “selv” og hun er nu begyndt at fortælle hvad der er sket tidligere og hun snakker meget gerne i telefon. Men ellers sker der vist ikke så meget.

Det har været vinterferie, så de har ikke været så mange i vuggestuen. Men det lader til at de har hygget sig dem der var.

Torsdag skulle jeg hente Ellen tidligt, så vi kunne tage til Århus for at besøge Tomas og Dina. Hun blev lidt forbløffet over at se mig klokken 15, men snakkede meget om at skulle besøge Tomas og Dina på vejen til Langå.

Men da vi var kommet ud af Langå og var drejet mod Laurbjerg gik det hele galt. En bil pressede mig ud i rabatten, hvor der var rigtig meget sne. Og så gik det ellers som en anden billardball hen af vejen – først til den ene bande af sne og så til den anden. Da bilen endelig kom i hold var jeg godt chokeret og Ellen græd og sagde “ikke sjovt – ikke sjovt”. Det kunne jeg naturligvis kun give hende ret i.

Min ryg har det ikke for godt efter det, men bortset fra at Ellen snakker om det, så tror jeg hun er helt okay.

I morges da Kåre kom ud opdagede han at bilens bagrude var gået i tusinde stykker. Så vores tur i Randers Regnskov gik lidt i vasken og Ellen måtte cykles i vuggestuen – det synes hun egentlig var rigtig sjovt.

I øjeblikket er favoritudtrykkene: “Nejnejnejnejnej…” og “selv!”.

Det har nok været en af de ladeste weekender længe.

Ellens fastelavn i vuggestuen havde været rigtig hyggelig. Der havde været rosiner og popcorn i tønden og fastelavnsboller ved siden af, så madpakken var næsten ikke rørt. De havde malet masker og Ellen var meget stolt af sin, da jeg kom for at hente hende.

Da vi kom hjem var det direkte i bad – sådan noget kulør lugter altså ikke ret godt. Og badevandet var MEGET beskidt.

Lørdag skulle vi have været på besøg i Århus, men det forhindrede en totalt død bil os i. Så vi blev hjemme og lavede ingenting.

Søndag gik vi ned for at købe rugbrød og senere på dagen gik vi en tur over forbi plejehjemmet. Det tager altså laaaaang tid at gå, når man ikke har en klapvogn med!

Vi har været til dobbelt 75-års fødselsdag, på besøg hos Oldemor og ude at geocache i weekenden – så der er sket meget.

Hjemme hos Oldemor ville hun nu ikke alt for tæt på Oldemor, men det var sjovt at køre i Oldemors kørestol. Til fødselsdagen (min faster og onkel) hyggede hun sig rigtigt – specielt var rødbedesalaten, frugtsalaten og frugtkagen noget der faldt i Ellens smag. Kaviaren var også helt fin, men det der spinatroulade blev altså spyttet ud igen. 🙂

Hun startede lige med at sidde og trykke sig lidt ind til mormor, men varmede hurtigt op og endte i hvert fald med at synes at min fætters datter var rigtig sød.

Søndag trængte vi SÅ meget til at komme ud at geocache, så vi tog til Viborg. Det blev kun til fire caches, men lidt har også ret.

Ellens sprog og opfattelse ændrer sig med lynets hast. For et par uger siden sagde hun “det det?”, nu siger hun “hva er de for nøj”? Og hun ændrer det endda alt efter om det er “noget” eller “nogle” hun mener.

Og så er hun blevet ganske bestemt med hvad tøj hun vil have på. I morges ville jeg give hende et par joggingbukser på, fordi hun skulle til gymnastik. Men nej – “grå strømpebukser på!” Det var bare ikke så godt, for de er gået i stykker. Men hun blev da overtalt til et par grå- og sortstribede strømpebukser. Og hun skulle i hvert fald ikke have støvler på – “sko på!”

Hun synger også meget og vil gerne have at vi synger for/med hende. Favoritten til syng-selv er “bim, bam, busser – haletudser” og det lyder altså ret sødt. Andre favoritter er “rusalem”, “more sig”, “cykel”, “fant”, “fant, loft”, “vasketøj” og “sover du”.

Ellen er blevet lidt af en prøvelse – hun slår! Det må man naturligvis ikke, men hvad gør man så når reaktionen på at blive skældt ud er at grine? I øjeblikket er reaktionen kort og kontakt – hun bliver flyttet. Så håber vi at det virker til at hun finder ud af at det er en uønsket handling.

Men ellers er hun nu nuttet. På vejen hjem fra Randers i dag sad hun og sang: “Sover du, hører klokken, bim bam bum, ned lege”. Vi kunne ikke lade være med at grine af hende.

Og så har jeg være til forældrekaffe i dag. Og i Spiren er forældrekaffe ikke bare kaffe. Nej, første gang fik vi fyldte pandekager, anden gang var der morgenmad med hjemmebagt brød og i dag var der lagkage. Og sådan en kan pædagogen Frank nu godt bakse sammen. Både børn og voksne spiste med velbehag.