Vi vågnede til øsende regnvejr og dagens eneste plan var at der skulle handles. Så vi kørte til Randers, hvor Kåre, Karen og Ellen tog i Randers Regnskov og jeg kørt i Føtex for at handle. Jeg købte kun en smule børnetøj…

Da jeg kom til regnskoven spiste vi frokost og var lige en smut i Sydamerika, hvor Ellen og en pige på 5-6 år hurtigt fandt ud af at være på hajsafari sammen – der blev grinet MEGET! Men der var en mulliard mennesker, så det var ikke til at være der – så vi kørte hjem igen.

Vi var en tur på biblioteket – nu har vi jo fået et åbent bibliotek her i Ulstrup. Der var bare gået et eller andet galt i systemet, så vores oplysninger kunne ikke hentes, så vi kunne ikke komme ind. ØV – og ikke ligefrem en god præmiere… Men vi satser på at det kommer op at køre efter weekenden, så vi kan gå på biblioteket tirsdag aften klokken 21.50.

Aftensmaden stod på kylling med kartofler og bønner og brun sovs. Karen skulle have majsgrød med grønne ærter – de skulle jo lige koges først, men da jeg lige havde taget dem ud af mikroen synes Ellen åbenbart lige hun skulle have et par ærter og satte fingrene i dem selvom jeg sagde nej. Og sådan fandt hun ud af at det er en dum ide at sætte fingrene i kogende vand…

Og så er Ellen blevet klippet – det er ikke nemt at klippe en unge der ikke vil sidde stille!

Selvom der ikke rigtig er sket noget i løbet af ugen, er der faktisk sket en del.

I starten af ugen havde vi varmebølge – der blev leget i badebassinet ungerne fik af onkel Henrik og vi spiste ude og der var jordbær og de første hindbær er blevet modne.

Onsdag var Karen og jeg i mødregruppe og det er lidt hyggeligt at ungerne begynder at interagere. Vi fik endda taget billeder af dem alle sammen sammen – der er sket lidt siden vi startede for nogle måneder siden.

Torsdag blev jeg stoppet på vej ind i børnehaven. Moderen til en af pigerne i børnehaven ville lige høre om de måtte tage Ellen med hjem lige over middag fredag, så de kunne lege sammen. Selvfølgelig måtte de det og Ellen glædte sig meget til det. På vejen hjem var vi lige på biblioteket.

I dag ville Ellen gerne lege med tal da vi skulle spise morgenmad. Det var hun lidt sej til. Jeg skrev tre tal (1, 2 og 4) på et stykke papir og bad hende ligge det rigtige antal nødder på tallene. Det kneb lidt, indtil jeg tegnede en cirkel om tallet, som nødderne skulle ligge i. Så klarede hun det til UG.

Karen og jeg var i forældrecafe og dommen lød på 8300 buttede gram fordelt på 70 cm. Det lader til at sygehuset ikke har anmeldt os for børnemishandling – Rie havde i hvert fald ikke hørt noget. 🙂

På vejen hjem – og der er alligevel 500 meter – faldt Karen så godt i søvn, at jeg bare løftede hende fra bilen over i barnevognen og så sov hun 3½ time. (Hedder det 3½ time eller 3½ timer?) Så vi nåede ikke til åbning af det åbne bibliotek, men vi fik da hentet Ellen. Det lød som om de har hygget sig godt, så det var en succes med første legeaftale.

På vej ud for at hente Ellen måtte jeg ellers lige lege gedehyrde. Et par geder var smuttet ud af indhegningen og blev gelejdet ind igen og ejeren blev glad for et opkald. 🙂

Her til aften var vi lige ude for at sige godnat til gederne – og plukke blåbær… 🙂

Nu er det jo ved at være så længe siden, at jeg slet ikke kan huske hvad der er sket. Men jeg kan røbe at det ikke er nemt at skifte en godt fyldt ble på et barn der næsten har lært at vende sig mens man har højre arm i gips.

Ellen har været på ferie hos mormor og morfar og det tror jeg alle hyggede sig med. Vi udnyttede chancen og fik geocachet lidt og søndag var vi i Biersted for at hente Ellen igen.

Karen og jeg har været i mødregruppe og det er sjovt at se hvordan de reagerer på hinanden nu. Vi er spændt på at se om det lykkedes at få nogle skoldkopper med hjem.

Ellen er stadig ligeså glad for Karen og viste hende stolt frem i børnehaven til kaffedag, hvor vi fik chokoladekage med jordbær på græsset foran. Det var hyggeligt.

Vi holdt Skt. Hans-aften her hjemme med snobrød over bål – Ellen var rigtig dygtig og havde masser af tålmodighed, så hun fik et fint snobrød, hvor hun kun havde fået meget lidt hjælp fra mig.

Fredag fik jeg gipsen af – det var godt!

Karen er begyndt at få noget mere fast føde. Grød er godt, men i dag hvor jeg havde kogt mos til hende tog hun det i munden, så helt forkert ud i hovedet og spyttede det ud samtidig med at hun kastede morgenmaden op… Nå, hun lærer det vel på et tidspunkt.

Lørdag var mig og Ellen i Bjerringbro for at handle om formiddagen og om eftermiddagen tog jeg en lur mens Kåre tog på gåtur med de tre små. De hyggede sig rigtig med legepladsbesøg og bananer på torvet.

I går var vi i Havreballe Skov sammen med Tomas og Dina og tog hjem til dem til boller og kaffe bagefter. Begge unger opførte sig eksemplarisk, så det er ikke deres skyld hvis Tomas og Dina har fået kolde fødder. 🙂

Dagen startede stille og roligt med sovende unger. Lige før vi skulle afsted opdagede vi naturligvis en masse ting, som vi liiiige skulle have haft ordnet inden – men vi kom da afsted. Og da vi var nået ud af lågen skulle jeg lige sætte Ellens kjole fast i et eller andet, fordi den gik i hjulet på løbecyklet – og opdagede at ungen ingen underbukser havde på! Så ind efter et par og på ungen og så ellers op i kirken. Men vi nåede det da.

I kirken opførte Karen sig eksemplarisk – og det gjorde alle de andre børn også. Og hun blev døbt og Ellen tørrede hendes hår (og fik vist alle at det altså var rød-stribede trusser hun havde på – jeg ved ikke lige hvad det var der skete der!)

Ved prædikenen begyndte hun at blive noget urolig, så jeg tog hende med ud for at ville give hende noget at spise – men det ville hun ikke have. Da jeg lagde hende i barnevognen vippede hun bare om på siden og sov! Så jeg nåede ind til nadver og sidste salme mens hun sov i våbenhuset.

Efter gudstjenesten fik vi taget billeder og så gik de fleste hjem, mens mor, far, Ane og jeg lige var på de ukendtes med en buket til mormor – det var et år siden hun døde.

Hjemme skulle der lige være styr på maden, men det smagte godt og der var vist nok nok – der var desværre et par tomme skåle, så jeg er ikke helt sikker. Menuen var i øvrigt nakkefilet stegt som vildt med brun sovs, nye kartofler, hvidkålssalat med frugt og sennepsdressing og ribsgele – der skulle have været bønner til, men det kom jeg i tanke om da vi var begyndt at spise… Desserten var gammeldags jordbær-/rabarberkage og det skal jeg love for at Ellen kunne lide – men hun kan jo lide så godt som alting.

Efter maden gik folk lidt i haven og vi fik åbnet gaver. Onkel Henrik havde fået et badebassin, som Ellen skulle have og det fik han sat op med hjælp fra alle drengene og nogle af pigerne. Ellen og Ann-Kathrine hyggede sig for lukket dør på Ellens værelse – de legede rigtig godt sammen og var faktisk helt selvkørende.

Eftermiddagskaffen var frugt, saml-selv-isvafler og de mest mislykkedes chokoladesmåkager jeg nogensinde har bagt – men de smagte fint. Der blev vist også smagt lidt på noget øl og så var det almindelig opbrydningstid.

Kåre var yderst effektiv bagefter, så vi nåede en lille gåtur inden det blev sengetid.

Karen klarede hele dagen så fint – ikke det mindste brok og jeg tror faktisk kun det var de tre fætre og morfaren der ikke nåede at holde hende – hun gik fra arm til arm. Jeg nåede i hvert fald kun at holde hende da hun skulle have noget at spise. 🙂

Jeg ved ikke lige hvad der er galt, men jeg kan ikke lægge billeder på som jeg plejer. Jeg arbejder på sagen.

I går havde vi besøg af præsten. Det var godt nok ikke vores sognepræst, for han er på barsel. Det var heller ikke vores hjælpepræst, for hun har vist ferie. Så det var reservereservepræsten. 🙂 Han gjorde meget ud af at vi slet ikke skulle være bange og at han nok skulle sige hvornår vi skulle rejse os op og sådan noget – det hjalp ikke at vi forklarede ham, at vi altså HAR styr på hvordan en gudstjeneste forløber og hvornår man skal stå op – han beroligede bare videre. 🙂

Og Ellen ville bare fortælle og fortælle og vise alt hvad hun havde – godt han var børnevenlig. 🙂

Karen vil gerne spise ofte om natten, men nu gad jeg ikke mere, så i går prøvede vi at give hende grød inden sengetid. Hun synes det så meget spændende ud – men derfra og til at spise det… Så hun vækkede os igen hver tredje time i løbet af natten. Men vi prøver igen i aften.

I dag var hun oppe til at være med i børnehaven med Ellen. Vi gik – Ellen ville på løbecykel og ikke på sin rigtige cykel – måske den er lidt overvældende trods alt. Men hun har godt styr på løbecyklen, så det er forhåbentlig bare et spørgsmål om tid. Hun kan holde det ene ben ud i luften og bare sparke sig frem med det andet, så balancen fejler ikke noget.

Nede i børnehaven slog hun sig straks sammen med bedsteveninden L, som hjalp hende med magneten og så løb de ellers på legepladsen sammen.

Karen gad IKKE ligge ned i barnevognen mere – det er jo ikke sjovt. Så hun blev lagt om på maven og en flaske under soveposen og så kunne hun ligge og se ud over kanten. DET var et hit. 🙂

Første grød

Nej mor, det kan du ikke mene jeg skal spise

Nysgerrig pige

Fik lige øje på Siri

Tirsdag aften gik det IKKE godt. Hun faldt først i søvn klokken 22 efter meget gråd, klynk og generel utilfredshed.

Onsdag efter aftensmaden skulle jeg aflevere et brev i Borgerservice og tog Ellen med på løbecykel. Men den onde, onde mor kom til at stoppe brevet i brevsprækken… Så Ellen fik en tur i skoven som kompensation – og så lovede jeg hende at vi skulle aflevere et brev i dag, som hun så måtte stoppe i brevsprækken.

Men vi havde en hyggelig skovtur – vi så en larve og en død bille og vi fandt en lille hjerteballon og en pind. Og lige da vi var ved at være hjemme kørte Ellen så skråt hen over vejen for at komme over til lågen – uden at se sig for eller noget. Så det endte alligevel med lidt skrig og skrål, da hun blev hevet tilbage for at se sig ordentligt for.

I sidste uge så vi jo en slange i skoven og det gav følgende kommentar fra Ellen:
“Og så forskrækkede vi slangen og så blev den helt slange-bange.” 🙂

Putningen gik bedre end tirsdag, men hun skulle alligevel have trøst et par gange. Og så har hun fået en dårlig ide med at skulle på toilettet efter hun er blevet puttet. Hun er på toilettet som det sidste inden hun skal i seng, så det er ikke fordi hun skal – men når nu ungen er ved at være renlig og siger hun skal på toilettet, så er man jo nødt til at tage det alvorligt. Også selvom det bare er en fiks ide.

I går var det dagen, da Ellens sut skulle afleveres. Hun havde selv bestemt at den skulle afleveres på biblioteket – hvor ellers? 🙂

Så da hun var blevet hentet i børnehaven tog hun sutten i lommen og vi gik/cyklede på biblioteket. Jeg nåede lige ind først og “advarede” bibliotekaren og da Ellen kom blev sutten pænt afleveret til hende og så gik Ellen hen og legede. Desværre kom hun så til at tisse på gulvet – forældrene skulle lige have husket at hun skulle tisse inden vi var taget afsted… Så hun måtte cykle hjem med numsen bar.

Bortset fra en lidt træls putning, så gik alt fint. Hun bad ikke engang om sutten, for den var jo blevet afleveret. Så håber vi bare det bliver ved med at gå sådan.

Og så har vi snakket lidt om værelsesfordeling og udbygning og huskøb her i huset, men Ellen har klart meddelt sin holdning til den sag: Karen skal sove på Ellens værelse! Så nu må vi lige se om begge senge kan være der på en gang og så er det vist løsningen. Begge unger sover alligevel som sten, så jeg tvivler på at de kommer til at vække hinanden.

I forgårs blev Karen pludselig så varm – det lille pus havde feber. Ikke noget vildt 38,3, men alligevel ikke rart når ungen ikke har det godt. Men i går morges var hun frisk igen.

Søndag aften blev Karen for første gang puttet i vuggen. Indtil da sov hun mellem os i dobbeltsengen. Men det gik ligesom med Ellen – hun lagde sig til at sove. Der har ikke været nogle problemer med det – det er nu nogle nemme unger vi har os.

Karen er rigtig begyndt at lege med legetøj nu. Hun har specielt en bog og en uro som hun er meget glad for. Hun har også fundet ud af at hvis man løfter overkroppen og slår den hårdt ned i skråstolen, så vipper den.

I går var Ellen rigtig hjælpsom. Hun hjalp med at rydde op og med at lave mad – hun skar gulerødder i tern (og Kåre flygtede, hans nerver kunne ikke holde til at se på Ellen med en skarp urtekniv) og smuttede sojabønner.

I går var Ellen noget af en prøvelse, så det var med tvivl i sindet vi gik nordpå for at tage på ungdomsskolen for at høre Sigurd fortælle bibelhistorier. Men det gik nu meget godt. Hun synes det var alt for højt i starten, men et stykke kage og en juice hjalp lidt på det. (I øvrigt var det et flot kage-/frugtbord der var sat op!) Og Sigurd var god som han nu er. Karen sov fra det hele – vi havde lånt en babyalarm i dagens anledning, så vi kunne høre lidt efter hende selvom hun stod udenfor og sov.

Efter koncerten var der mulighed for at få autografer – og Ellen ville i hvert fald op og sige tak til Sigurd. 🙂 Og så var der lige mulighed for at prøve ungdomsskolens springhal – det var noget ungerne kunne lide.

I dag har vi været i Mellerup til Fjordens og kystens dag. Vi sejlede mellem Mellerup og Voer, legede på legepladsen på Fjordcentret, spiste frankfurtere i Mellerup og købte rødspætter til 10 kroner stykket – så gæt hvad vi skal have til aftensmad. Ellen synes det var sjovt at sejle – omend vi blev lidt våde, da der lige var skybrud da vi sejlede tilbage igen… Karen sad på Kåres mave og kiggede forsigtigt ud.

På vejen hjem var vi lige i Rema for at handle. Til rødspætter hører jo nye kartofler. 🙂 Manden i køen foran os kom til at snakke til Ellen. Og det skal man altså ikke gøre hvis man ikke vil snakke… Så han fik hele historien om hvad R havde haft med i madpakke i børnehaven, hvilken farve tandpasta Ellen bedst kan lide, hvad vi havde i vognen, hvilke farver is vi har i fryseen osv. Og da varerne skal på båndet siger Ellen pænt til ham, at han gerne må hjælpe… Heldigvis var han nået at gå, da Ellen inviterede ham hjem til os – konen måtte ikke komme med. 🙂

Onsdag var Kåre i København og kom først sent hjem, så vi havde aftenen for os selv.

Ellen ville gerne have koldskål til aftensmaden, jeg havde godt nok regnet med broccoligratin, men vi fik koldskål.

Da vi havde spist lavede vi lektier til børnehaven – vi skulle finde ting der rimer på flaske. Vi var også i haven og lege.

Torsdag havde Karen besøg af sundhedsplejersken og ganske som forventet er Karen som hun skal være. 7,5 kilo og 67 cm. Karen har også brugt ugen på at finde sine tæer og så har hun fundet ud af at hun kan hvine – så det lyder næsten som en grisestald omkring fodringstid her i huset…

Torsdag var der også maddag i børnehaven: Pandekager på bål med kødsovs og frugt til dessert. Fredag havde de fået tacos og begge dele var noget der passede Ellen.

Fredag fik vi gjort den høje stol klar til Karen, så nu kan hun sidde lidt med ved bordet. Det synes både hende og Ellen er sjovt, men hun kan nu ikke holde ryggen ret længe.

I morges kom Ellen med følgende kommentar, da hun gav Karen et stort knus: Du er min yndlings-dejlige-Karen!