Karen havde stadig lidt feber og var en anelse pyldret – men ikke noget særligt.

Men moderen er SÅ stolt. Karen tog sin sut ud af hånden på mig og i tre forsøg lykkedes det hende at få den i munden. Hun er snart på vej til at flytte hjemmefra…

Ellen havde en dag hvor der skulle vaskes meget. Tirsdag havde der slet ikke været nogle uheld og der havde ellers været Store Legedag og vi havde været i Randers. Men i går var det vist tre gange i børnehaven og en gang her hjemme der var gået galt. Spørgsmålet er så hvorfor? Glemmer hun det, ignorerer hun det eller gør hun det bare i trods? For det må da være trælst at rende rundt med våde bukser, og hun siger ikke noget før vi opdager det.

Det har været en dag i sundhedsvæsenets tegn.

I formiddags var jeg ved sygeplejersken med Karen – hun skulle vaccineres. Det var hun ikke sådan helt tilfreds med. Faktisk blev hun ganske hysterisk og jeg kunne slet ikke få hende til at slappe af. Men da Allan (en af lægerne) kom og snakkede med hende hjalp det – for han skulle jo lige charmes. 🙂 Og så faldt hun i søvn i barnevognen på vejen hjem. Vi nåede heldigvis lige hjem inden det begyndte at regne helt.

Men hun fik ikke lov til at sove så længe, for så skulle vi hente Ellen i børnehaven. De havde holdt Store Legedag sammen med de andre børnehaver fra den gamle kommune. Og hun var drivendes våd – men så kunne moderen da bare huske at levere ungen med gummistøvler i stedet for træsko… Så vi kørte til hudlægen, som skulle se på tæerne, med bare tæer i løbeskoene.

Hun blev rigtig glad da hun fandt den første stjerne i Randers og så fulgte vi dem ned til hudlægen. Hun opførte sig rigtig pænt og lod hudlægen undersøge hendes fødder helt uden bøvl. Og hun kiggede nysgerrigt, men sad stille, da hun skrabte lidt af hendes negle – også selvom det var meget tydeligt at det kildede.

Nu sover Karen – med feber – og i morgen skal vi heldigvis ingenting.

Onsdag morgen kom der en mail om at der var kommet en ny cache i Silkeborg. Så på halvanden time kom begge unger op, blev affodret, smidt i tøj, mysteryen blev løst, Ellen afleveret i børnehaven, vi kørte til Silkeborg og gik en god kilometer ind i Nordskoven og fik et fint FFC. Det er vist ny rekord i det lille hjem.

Torsdag var Ellen i springhallen på ungdomsskolen sammen med børnehaven – det var vist et stort hit.

Fredag kom fragtmanden med nye havemøbler, så da vi kom hjem skulle de samles. Næstnabodrengen var kommet på besøg og vi har nu fundet ud af hvad der er endnu bedre end en trampolin: En trampolin med bobleplast! Der var lige lidt krise, da jeg havde hentet vand til dem – jeg havde taget et blåt og et gult krus, så de kunne se forskel. Men de ville naturligvis begge to have det blå. Så jeg lod dem trække lod med et par græsstrå og han vandt det blå. Ellen blev meget ked af det – men så foreslog han at de bare kunne dele det blå. Så alle var glade.

Lørdag var vi til fødselsdag i Hadsten. Og det er bare skønt at se alle de hersens fætre og kusiner sammen, for de hygger sig virkelig. De store hjælper de små og alle leger sammen. Ellen havde dog lige et uheld og havde skidt i bukserne. Jeg ved ikke hvorfor det lige er sådan hun udfordrer os nu – eller om hun simpelthen bare glemmer det og ikke lægger mærke til når hun skal på toilettet.

Mig og Karen kørte tidligt hjem og farmor og farfar kørte Ellen og Kåre hjem noget senere. Det synes Ellen var rigtig hyggeligt.

Søndag tog mig og Ellen på pigetur til Randers. Vi købte havehynder og løbesandaler og spist epå McD. Det var rigtig hyggeligt. På McD fandt hun hurtigt nogle drenge at lege med og den ene viste sig at være en af sommerfuglepædagogernes søn.

I Kvickly blev det hele dog for meget og hun stak af – lige som jeg var begyndt at lægge varer på båndet. Nå, mit mobilnummer stod på hendes arm, så jeg ignorerede det. Og da jeg langt om længe kom igennem kassen sad hun bare lige så stille udenfor og ventede på mig.

I Harald Nyborg havde hun også fået lov at gå ud og sidde i en havestol. Men det var der åbenbart en anden mor der ikke mente, så hun blev pænt fulgt ind til mig igen – hun havde vist spurgt hvor Ellens mor var og så havde Ellen gået ind for at vise hende at jeg var inde i butikken.

En anden far var så lidt mere “fri” end jeg bliver. Ellen måtte ikke cykle på de udstillede cykler, mens en anden dreng på 5-6 år fik lov til at fræse op og ned af gangen på en af dem. Han var ved at køre flere ned og faren sagde ikke noget. Ellen spurgte hvorfor han måtte når hun ikke måtte – et rimeligt spørgsmål. Jeg svarede hende (måske lidt højlydt) om ikke hun kunne se at han var ved at køre folk ned og om det var en god ide. Nej, det kunne hun godt se – og så plagede hun ikke mere om hun måtte cykle.

I fredags hentede farfar Ellen i børnehaven og efter hvad vi har hørt har hun haft en rigtig god weekend. Jeg blev så glad, for da hun så mig søndag eftermiddag lyste hun op i et stort smil og kom løbende hen for at give mig et knus.

Vi andre udnyttede chancen og tog til reception fredag eftermiddag – 300 mennesker og Karen sov fra det hele. Heldigvis havde hun nået at være vågen, så Tomas og Dina kunne nå at hilse på hende. Lørdagen blev brugt i Silkeborg, hvor vi fandt 15 caches. Karen virkede faktisk også som om hun synes det var lidt rart. Noget af tiden var hun i barnevogn og noget i bæreselen.

I dag har hun været ude i den anden ende af byen til fødselsdag sammen med børnehaven og været skyld i at jeg måtte lege gemmeleg rundt i byen. For jeg havde endelig fået sat dimsen på cyklen, så mig og Karen skulle lige teste cykelvognen. Men pludselig så vi hele sommerfuglestuen komme gående mod os og så måtte vi ellers vende kareten i en far – jeg var ikke helt sikker på hvad Ellen ville sige til det. Og igen på vejen hjem måtte jeg gemme mig bag en busk til de var kommet forbi. 🙂

Da vi kom for at hente hende i børnehaven var det første vi så hendes støvler der stod i gruset under gyngen – ungen selv rendte rundt nede i sandkassen. Og her hjemme har hun løbet rundt om huset ind i køkkenet og ud gennem stuen og rundt om huset igen – i strømpesokker.

Da vi spiste aftensmad var Ellen så vakker. Hun har fået sin bamseven med fra vuggestuen og den skulle Karen i hvert fald låne. Hun vippede også Karen i skråstolen og har i det hele taget være så sød en storesøster i dag.

At hun så absolut ikke synes der er nogen grund til at sove om aftenen er en helt anden sag. 21.15 var Kåre inde ved hende – da sad hun i sengen med en tavle og en hel pakke kridt…

Ellen er ved at være frisk og har efterhånden også lyst til at spise igen. Hun har haft et par fine dage i børnehaven, hvor de har været på udflugt (det elsker Ellen) og malet selvportrætter og tulipaner. Det skal ikke være nogen hemmelighed at vi er meget glade for børnehaven også!

Men det var lidt pinligt at have hende med til lægen i eftermiddags. Hun blev hentet i børnehaven og kom direkte ind til Søren da vi kom ned i lægehuset. Og hun var altså ikke just noget der ligner ren! Der var jord og mudder og sand i hele hovedet og hænderne havde vist engang været rene… Men vi forsikrede Søren om at hun altså BLEV vasket i ny og næ. 🙂

Hun kan godt lide Søren, så hun blev tjekket som hun nu skal og alt var som det skulle være. Altså lige bortset fra at hun kaldet en hest for et får i første omgang – på lystavlen til synstjek. Der var heller ikke noget at høre på lungerne, så vi er glade. 98 cm og 17 kilo blev hun målt til.

Og så fik hun en lille pose vingummibamser bagefter! Eneste anke hun havde, var at hun ikke nåede at lege med huset…

Ellen har holdt os vågen hele natten og insisterede på at stå MEGET tidligt op i dag. Men til gengæld har hun mindre feber i dag.

Mormor har været nede for at hente deres computer, så Ellen har fået sin tilbage – den har virkelig været savnet! Det blev også til en lille, bitte geocachingtur sammen med mormor – og Ellen fortalte stolt, at hun havde tisset på bladene ved parkeringspladsen. 🙂

Ellen har været noget af en prøvelse de sidste dage, men har haft et rigtig hyggeligt bad med far i aften. Så der blev grinet lidt af følgende ordveksling:

Far: Du er sød.
Ellen: Nej, jeg er en møgunge.

Det er da selverkendelse der vil noget! Og det er altså ikke fordi vi kalder hende en møgunge – i hvert fald absolut ikke når hun hører det! (Men jeg indrømmer at det af og til sker når hun er gået i seng eller over Google Talk.)

I dag har vi for første gang rigtig oplevet lidt jalousi – Karen måtte i hvert fald IKKE låne noget af Ellens legetøj – en lille kaninrangle som Ellen for længst er blevet alt for stor til. Så vi snakkede lidt om at dele, men mon det bliver sidste gang? 🙂

Og Karen er begyndt at “lege” med ting – hun synes det er sjovt at skubbe til noget der siger lyde. Så det var godt jeg fik købt noget legetøj til hende.

I går aftes måtte vi smide Ellen i seng med 40 i feber klokken 18. Da vi hentede hende i børnehaven 1630 var der ingenting. Hun har hostet nogle dage, men ellers ikke noget. Og så klager hun over ondt i numsen igen – men denne gang ved urinrøret, så vi har mistanke om blærebetændelse. Men nu må vi se klokken 12 når vi skal til lægen med hende.

Men vi lå og hyggede inde i sengen i går aftes ved 22-tiden, Ellen, Karen og mig. Ellen siger “Karen stikkede sin tunge ud af munden.” Jeg retter hende og siger at det hedder “Karen stak sin tunge ud af munden.” Ellens kommentar: “Det er da et underligt ord.”

Vi snakkede også om det med at holde sig for munden når man hoster og hvorfor man skal gøre det, at det er af samme grund som man skal børste tænder og vaske hænder. Lidt senere var hun med Kåre på toilettet hvor jeg hørte denne kommentar: “Man må ikke tage en tissemand i munden, for der er bakterier på.”

Og i dag sad vi og lavede perleplader med bogstaver. Ellen ville lave et K og det skulle være blåt. “K som i Kåre” sagde jeg, hvorefter jeg fik svaret: “Nej, han starter med F.”

I går kom posten med en stor kasse med babylegetøj til Karen. Det var så billigt at jeg faldt for det, selvom det egentlig ikke er fordi vi mangler. Og Karen blev rigtig glad – det er lidt hyggeligt.

I dag bliver Ellen 3 år – og det er jo en stor dag i en lille piges liv.

I går var farmor og farfar på besøg og de var med til gymnastikopvisning. Det var Ellen så ikke helt så meget – hun ville ikke være med til at gå ind sammen med de andre og da der var “fællesting” sad hun i et hjørne. Men da der kom redskaber frem var hun straks med. Men det var nu også det jeg havde forventet.

Karen havde fået en lilla kjole på – så Ellen ville også i lilla. Heldigvis fik pigerne til gymnastik en lilla t-shirt til opvisningen. 🙂

I dag vågnede vi ved at hun sad inde i sengen og sang “Se min kjole” og da hun så kom ind til os sang vi for hende med flag og det hele – det synes hun var noget underligt noget. Men hun var helt med på det der med gaver. 🙂 Af os har hun fået en tallerkenrække til sine bøger og en kurv med grøntsager i stof.

I dag kom Karen i lyserødt – så Ellen ville også have lyserødt på. 🙂

Mormor, morfar og moster Ane kom til frokost og vi var lige på en lille geocachingtur, så vi kunne komme ud og få noget frisk luft.

Til aftensmaden ville Ellen have pasta og pastasovs – men hun spiste nu kun pasta og broccoli da det kom til stykket. Men hun var meget glad for at jeg havde været nede og hente rundstykker og pålægschokolade til morgenmaden.

Nu er hun godt og grundigt træt og sover sødt efter at være blevet puttet af mig for en gangs skyld.

I øvrigt er det skønt at hun er blevet så glad for at synge. Hun synger glad og gerne og højt og meget og gerne sammen med andre. For en måned siden kunne hun også godt finde på at synge, men stoppede når hun opdagede at andre hørte det og hun ville i hvert fald SLET ikke synge sammen med andre. I aften sang jeg “Nord og syd og øst og vest” for hende inden hun skulle sove – hun kan det hele udenaf og sang med. Det er simpelthen skønt.

Ellen er stadigvæk superglad for at være kommet i børnehave – og meget, meget træt når hun kommer hjem. 🙂

Når man nu kommer i børnehave, så udvides ens ordforråd også: Allerede i går skulle hun lige afprøve ord som “prutskid” og “tissekone”. Sjovt som der er nogen ting der bare ikke ændrer sig – det var også de “frække” ord da moderen gik i børnehave for snart 30 år siden. 🙂

Eneste problem er at hun BARE ikke vil med hjem. Hun kæmper virkelig imod og i dag var det nødvendigt fysisk at slæbe hende med og holde hende fast for at give hende støvler på. Det er altså ikke sjovt.

Og Karen har fået ætset sin navle igen – men den skal stadigvæk have et par gange mere.

Først var Karen forkølet – så fik jeg brystbetændelse og måtte have penicillin – så blev jeg forkølet og nu er Karen så forkølet igen. Så vi skifter igen sengetøj efter gylpning. 🙂

Weekenden har været noget hård – to forældre uden energi, en 2-årig med alt for meget energi og en baby, der foretrækker fysisk kontakt – det er ikke nogen god kombination.

I sidste uge kom Ellen hjem og sagde at hun gerne ville have kalo med i madpakken. Kalo? – undrede moderen sig. Det viste sig at Bente (yndlingspædagogen) havde haft kalo med i madpakken og Ellen var noget ked af at hun ikke ville dele. Så Bente havde sagt at Ellen måtte bede om at få kalo med selv. Så fredag fandt jeg kaloer i Bilka, så vi fik kalo til frokost søndag og Ellen fik med i madpakken både mandag og tirsdag. Hun var en glad pige. Og for jer der endnu ikke har regnet ud hvad en kalo er, så er det altså en avokado.

Mandag var det en meget stor pige jeg afleverede i vuggestuen – første dag uden ble! Der var et par småuheld mandag, men hun er faktisk god til at stoppe ige og så nå at komme ud på toilettet, så der kun kommer et par dråber i trusserne. Tirsdag gik det kun galt en enkelt gang – og det var fordi Frank (pædagog) lige var ved at skifte et andet barn og ikke kunne hjælpe. Så vores lille pige er ved at være stor – og nu vil hun faktisk lige så gerne bruge toilettet som potten. (Og hun kommer til at hade mig om 10-15 år når hun læser det her!)

I går klokken 17 bestilte jeg en cykelanhænger til ungerne over nettet – den kom klokken 13 i dag og jeg blev meget glad for GLS-manden: “Skal jeg ikke lige bære den ind for dig?” 🙂 Nu har jeg prøvet at samle den, men det har jeg simpelthen ikke krafter til – så må vi se om Kåre kan klare det når han kommer hjem.

Ellen har endelig fået styr på forskellen på bibliotek og apotek – bøger på biblioteket og medicin på apoteket. Så hun blev helt forvirret i går, da vi skulle gå fra biblioteket for at hente medicin – så skulle vi jo på apoteket. Men vi skulle bare ned til købmanden…