Ellen havde en stor oplevelse i går – hun var i teater. Et rullende teater i en stor lastbil – og allerede der er det jo spændende. 🙂

Men hun har faktisk fortalt om den forestilling lige siden hun kom hjem i går aftes. “Musikken blev væk og der var en mand og en hund og så skulle han tisse og så var døren låst.” Jeg ved ikke hvordan de andre har taget det, men det har i hvert fald gjort stort indtryk på Ellen. Og det er jo en af fordelene ved en integreret institution – de små får lov til at komme med når de store skal noget. I en dagpleje havde ungerne jo ikke fået sådan en oplevelse.

Vi har også fået at vide, at hun var rigtig optaget af forestillingen og det er jo godt at hun kan sidde stille og være grebet af noget. Nogle gange kan vi godt tvivle lidt på om der er ildmyrer i bleen på det barn…

I går aftes tog vi en tur til Viborg for at geocache. Det var absolut ikke nogen succes – vi fandt ikke noget. Men Ellen fik en ny ulvetallerken i Bilka og var meget glad for den.

Det barn ønsker sig MEGET et lægesæt til jul!

I går var vi lige ude at gå en aftentur, hvor hun fik øje på “klokkerne” over knuderne på min jakke. De blev brugt som stetoskop mod hendes mave.

I morges kom hun så ind og bad om at se mit øre. Jeg vendte øret til hende og straks blev der proppet et eller andet ind. Det var pumpen fra sæbedispenseren i køkkenvasken! (Som heldigvis har været tom i flere år.)

Hun har ikke været ved lægen siden hendes 2-års-undersøgelse for et halvt år siden og da jeg spurgte i vuggestuen sagde de, at de ikke engang havde et lægesæt. Så det barn har altså en glimrende hukommelse!

Vi har nu et stykke tid haft Ellens seng stående halvt åbent når hun har sovet. På den måde kan hun ikke falde ud, men hun kan stadig kravle ind og ud. Vi var lidt spændte på hvordan det ville gå, men det er gået rigtig nemt. En enkelt gang er hun kommet ud til os, men ellers har der ikke været noget.

Nogle gange lægger hun sig bare til at sove og andre gange kravler hun op og leger. Men så længe der forgår i god ro og orden, så er det fint med os. I går aftes tror jeg den var 21.15 før der blev ro. Men da jeg kom ind til hende 21.30 lå hun sødt og sov under dynen.

Også om morgenen bliver hun pænt inde på værelset til vi står op. Så i morges var klokken 9.20 inden vi kom op…

Jeg har skrevet hovedopgave, så det er ikke blevet til så meget blogskrivning.

Jeg tror det største der er sket er at mormor var på besøg og med til sommerfest i vuggestuen fredag. Ellen var godt nok noget træt og havde ikke rigtig lyst til at være med til så meget.

I weekenden har Ellen været rigtig dygtig og har brugt potten hver gang det har været nødvendigt. Altså lige bortset fra da hun tissede på gulvet, for at hendes plastikdyr skulle have noget at bade i… (De stod fint på en lang række midt i søen, da vi kom ind i stuen.)

Dagens tur gik til Viborg. Jeg skulle prøve at finde et par overalls og så skulle vi naturligvis geocache.

Ved en cache viste vi Ellen et insekt. “Bænkebider” svarede hun, da vi spurgte hvad det var for en. Og straks løb hun over til skulpturen cachen viste frem og hentede en af de store sten der lå rundt om, for som hun sagde “bænkebidere kravler under sten”. Vi blev dog enige om at lade den kravle på væggen og lægge stenen på plads. 🙂

Ellen fik også sin første franske hotdog – det kan hun godt lide. Men ellers var hun faktisk lidt træls at have med. Hun gad ikke rigtigt og så er hun både pyldret, hysterisk og voldelig – vi blev både sparket og trampet på. Og det frygtelige er at hun slet ikke forstår at hun ikke må. Hun griner bare mere og mere, når vi prøver at forklare hende, at den opførsel ikke kan tolereres. Suk.

Vi sidder lige så stille og spiser frokost og Ellen har lige fået en sildemad mere. Hun sidder og holder fast i fars arm med højre hånd og vil lukke sildeglasset med venstre. “Det er nemmere hvis du tager og holder ved glasset i stedet for mig”, siger far. Hvorefter Ellen resolut rækker ind over venstre arm med højre hånd og tager solidt fat i mælkeglasset!

Jeg må indrømme at jeg ikke aner hvordan de fik lukket sildeglasset, for jeg prøvede ihærdigt at skjule at jeg var ved at falde ned af stolen af grin.

I øvrigt har Ellen endnu ikke haft ble på i dag, men har pænt tisset på potten tre gange – ingen uheld!

Hele formiddagen blev tilbragt på sofaen i pyjamas, men efter frokosten kørte vi mod Moesgaard Strand, hvor vi skulle mødes med en masse andre geocachere. Ellen fandt straks en flok at lege med på stranden – det var så sjovt, at hun slet ikke havde tid til at skulle have kage.

Men et par caches blev det også til – og for en gangs skyld havde hun lyst til at bytte. Så hun fik seks farveblyanter, et perlearmbånd og en sæbebobleting. Men det sjoveste var nu da far var løbet i forvejen og havde glemt at lukke tasken: Vi kunne følge det fineste spor af tabte Gjøltrolde. 🙂

Hun havde nær skræmt livet af sin stakkels mor. Vi gik alene et stykke langs en af skrænterne ned til vandet. Jeg skulle lige se hvor langt der var til der hvor vi skulle mødes og da jeg vender mig rundt er hun væk. SHIT! Jeg kunne simpelthen ikke se hende og jeg nåede at være sikker på at hun var drattet ned. Men så snart jeg gik et enkelt skridt fremad fik jeg øje på hende. Hun stod bare bag et træ og kiggede ned på vandet.

Tilbage igen fik Ellen et stykke kage mere og så gik hun ellers på opdagelse på stranden mens vi andre snakkede. Hun er fuldstændig frygtløs. Der var ingen mennesker på stranden, så hun nåede 2-300 meter væk og gik ud på en badebro og stod derude og betragtede vandet. Da var jeg godt nok gået ned mod hende, men hun opdagede mig først da hun var inde igen.

På vejen hjem faldt hun godt og grundigt i søvn i bilen, så hun ville bare sove videre – ingen aftensmad til hende. Der skulle dog lige fjernes en skovflåt og skiftes en ble. Det bliver spændende hvornår hun vågner i morgen og hvor sulten hun er!

I morges smurte jeg madpakke som jeg plejer – Ellen og far sad og spiste morgenmad. Jeg tabte så en lille madkasse ned på gulvet og Kåre spurgte om jeg i det mindste ikke havde ramt foden. Det havde jeg heldigvis ikke, for det havde godt nok gjort ondt.

Da jeg så kommer hen og sætter mig ved bordet kommer Ellen hen og stiller sig foran mig: “Undskyld mor”, siger hun så. Hun havde jo ikke gjort noget, men det plejer at være fordi hun har slået eller sparket at hun skal sige undskyld og det forklarer vi hende med at hun jo har fået det til at gøre ondt på andre. Ja, det er lidt svært at forstå når man er to år, men vi forklarede hende, at det jo ikke er hendes skyld at mor har ondt i foden.

Men i hvert fald så sætter hun sig ned, tager min fod op og puster på den, så den ikke skal gøre ondt mere.

Så sad jeg lige der med tårer i øjnene – hvor kan hun godt nok være sød!

Lørdag formiddag pakkede vi bilen og kørte nordpå. Første stop var Arden, hvor vi ville finde en cache og spise vores frokost. Ellen blev godt nok noget skuffet over skovlegepladsen – der var bare et par gynger. Men hun var godt tilfreds med mængden af hindbær i skoven. 🙂

Og så er det jo altid sjovt at finde en cache og bytte i den.

Hjemme ved mormor og morfar skulle hun straks i butikken og se. Hun er rigtig god til det – hun tager ikke noget og plager kun diskret: “Se her mormor, den er godt nok flot!” 🙂

Til aftensmaden var der oliven og kogte gulerødder – hvad mere har et barn brug for?

Søndag gik med en lille skovtur op i mormor og morfar skov – morfar havde lagt en geocache, så vi skulle jo lige op og se hvem der kom først.

Det var en meget træt pige vi havde med i bilen hjem. Da vi kom hjem, sov hun så godt, at hun bare prøvede at vende sig rundt i autostolen da jeg prøvede at vække hende. 🙂

I dag var det så første dag i vuggestuen efter ferien. Det gik fint nok. Hun var lidt ked af at vi skulle gå, men det er ganske normalt. Men hun havde åbenbart savnet Bente, for da vi hentede hende, var det i hvert fald Bente der skulle sætte hende ind i bilen!

Nu opdager vi det ikke selv, fordi vi altid er sammen med hende, men hun skulle være blevet meget bedre til at snakke i løbet af de uger vi har haft sommerferie. Hun snakker i hvert fald meget – også gerne om natten…

Ellen vågnede tidligt i dag – omkring klokken 8. Men det gjorde ikke noget, for så havde hun lidt ekstra tid sammen med far, inden han tog til Madrid klokken 10.

Vi gik alle sammen ned til toget og vi fik vinket farvel til far og så cyklede vi hjem igen. Hjemme forkælede vi os selv med småkager og saftevand – det må man nemlig gerne, når man er alene hjemme. 🙂

Men ellers har vi bare været i haven og leget i badebassinet. Vi har også gået en lille aftentur med Siri.

Et par gange har Ellen overrasket mig. Først da jeg sagde at hun måtte tage fire saltstænger. Hun tog en lille håndfuld (fem) og da jeg så spurgte hende hvor mange hun måtte tage, lagde hun pænt den sidste tilbage igen. Jeg var ikke helt sikker på at hun havde så godt styr på tallene, men jeg har løbende “testet” i dag, ved at lade hende tage forskellige antal saltstænger. Op til tallet seks har hun i hvert fald styr på.

Senere fandt hun fars id-kort fra arbejdet ude på køkkenbordet. Det sad hun lidt med, pegede så på navnet og sagde: “Far hedder Kåre.” Det er jo unægteligt sandt, men jeg var ikke helt sikker på at hun vidste det – og selvom hun da kender bogstaverne K, R og E, så synes jeg alligevel det var lidt utroligt.

Og da vi spiste aftensmad fandt jeg ud af at hun i hvert fald har fået nok at drikke i løbet af dagen. Tøj er ikke noget vi bruger her i huset, så da hun pludselig skulle tisse, så var der vådt OVERALT! Hendes reaktion var: “Ups, skal tørre op!”

Nu sidder hun inden i sin seng og synger “Tommelfinger, tommelfinger, hvor er du?”