Archive for the ‘Udflugt’ Category
Irettesættelse
I går havde mig og Ellen en alternativ tur til Viborg. Til sidste bliver frustrationerne for meget for mig, så jeg udbryder “FOR FANDEN DA!” Så kommer det fra bagsædet:
Nej mor, det må man ikke sige. Det lyder ikke pænt.
Det har hun jo helt ret i og vi prøver også virkelig at lade være, men nogle gange så taler man altså før man tænker.
Men bortset fra det, så havde hun en hyggelig eftermiddag sammen med sine fætre og kusiner. Der blev leget med køkkenet og hoppet på trampolin og spillet musik og leget med balloner. Det er sjovt, som hende og hendes jævnaldrende kusine nu har glæde af hinanden. Højdepunktet var da Ann Kathrine lånte Ellen sin sut!
På vejen hjem faldt gøjen i søvn i bilen. Det havde også været en lang dag. Jeg bar hende ind i vores seng, så hun lige kunne nå at vågne inden der var aftensmad. Men da jeg kom forbi et halvt minut senere sov hun. Så jeg tog tøjet af hende og gik ind og puttede hende. Selvom hun halvsov på armen brokkede hun sig alligevel over at vi havde glemt at sige godnat til far (han snakkede i telefon).
Klokken 3.28 vågnede jeg så ved at hun råbte: “Der er nogen der har taget min drikkedunk.” Da jeg så stille og roligt havde fortalt hende, at hendes drikkedunk stod ude i køkkenet sov hun roligt videre. Lige indtil 3.57, hvor hun råbte at hun gerne ville have noget at drikke. Efter et helt glas vand kom hun så til at se at hun ikke havde nattøj på. Så nattøj på ungen og så hørte jeg heldigvis ikke noget til hende, før hun stod inde ved mig 7.45 og fortalte at hun havde slået knæet.
Stor oplevelse
Ellen havde en stor oplevelse i går – hun var i teater. Et rullende teater i en stor lastbil – og allerede der er det jo spændende. 🙂
Men hun har faktisk fortalt om den forestilling lige siden hun kom hjem i går aftes. “Musikken blev væk og der var en mand og en hund og så skulle han tisse og så var døren låst.” Jeg ved ikke hvordan de andre har taget det, men det har i hvert fald gjort stort indtryk på Ellen. Og det er jo en af fordelene ved en integreret institution – de små får lov til at komme med når de store skal noget. I en dagpleje havde ungerne jo ikke fået sådan en oplevelse.
Vi har også fået at vide, at hun var rigtig optaget af forestillingen og det er jo godt at hun kan sidde stille og være grebet af noget. Nogle gange kan vi godt tvivle lidt på om der er ildmyrer i bleen på det barn…
I går aftes tog vi en tur til Viborg for at geocache. Det var absolut ikke nogen succes – vi fandt ikke noget. Men Ellen fik en ny ulvetallerken i Bilka og var meget glad for den.
- Med mors hat.
- Hvad er det du har der, tante Siri?
- Vandpytter er altid sjove.
Stor vandsalamander
Faktisk var det en STOR vandsalamander vi så – den var bare ikke så stor endnu. 🙂
Tortur af 2-årige: Sæt en bøtte med 400 gram Matador Mix foran barnet og sig at det må få 2 stykker slik!
Og her er lige et par billeder:
- Hyldebær – så vil ungen ikke med videre.
- Og så var der brombær – og de stak!
- Hun ville have ALLE elastikkerne i håret.
- Der er godt nok meget slik!
Mystery solved!
Nu har Kåre fundet ud af hvorfor Ellen undersøger folks ører. Hun har en film med Malle Mus, hvor han er læge og undersøger Pandas ører!
Vi har haft en rigtig off-weekend. Ingen har rigtig gidet noget og Ellen har været meget højtråbende. Men vi har dog været ude at hilse på dyrene i dag – de ser ud til at have det godt. Vi så også en lille vandsalamander. Og spiste hyldebær og mirabeller – Ellen er ret vild med hyldebær.
Nu sidder hun ude i badekarret og plasker og i morgen bliver hun hentet i vuggestuen af Signe – det glæder hun sig til.
Gårdbesøg
Fredag morgen gik jeg ind til Ellen da hun havde været vågen en halv times tid. Hun lå stadigvæk i sengen! Så hun fik lige taget temperaturen (36,4) og så bad hun om at få klippet negle. Men hun var helt ved siden af sig selv, så hun tog en sygedag hjemme sammen med mig. Hun tilbragte det meste af formiddagen med at sidde og putte sig ind til mig – så ved man at alt ikke er som det plejer!
Lørdag var hende og far alene hjemme, for jeg skulle til elevstævne på efterskolen. Det var vist gået ganske fint – hun havde da spurgt til mig, men ikke mere.
I dag skulle vi så på bondegårdsbesøg på en økologisk gård nede ved Hammel. For Ellen var det en stor succes. Det allerførste der skete var at en gravhund kom gøende løbende imod os, så Ellen var glad – den ville snuse til hende. Så hilste vi på kaniner og den ene ville spise kløver, som Ellen fandt til den. Vi var også nede at se på køerne, men de var kedelige og gik bare på marken. Der blev kravlet lidt i halmballer og så gik turen hjem igen. Og nu er vi vist alle sammen godt trætte, for Ellen havde en masse mareridt i nat og vækkede os alt for tit!
- Velkomst
- Den ville ikke spise vejbred, men meget gerne kløver
- Ellen synes den var sød
- På vej tilbage fra køerne
- Der var næstenmodne hyldebær
- Hoppe på bigballer
- Kravle gennem bigballer
- Sidste hop
Opdatering
Jeg har skrevet hovedopgave, så det er ikke blevet til så meget blogskrivning.
Jeg tror det største der er sket er at mormor var på besøg og med til sommerfest i vuggestuen fredag. Ellen var godt nok noget træt og havde ikke rigtig lyst til at være med til så meget.
I weekenden har Ellen været rigtig dygtig og har brugt potten hver gang det har været nødvendigt. Altså lige bortset fra da hun tissede på gulvet, for at hendes plastikdyr skulle have noget at bade i… (De stod fint på en lang række midt i søen, da vi kom ind i stuen.)
- En hel pakke vådservietter.
- Der bygges hus.
- Selvportræt.
- Plyspind.
- At hoppe.
- Forklæde og strømper – så er hun klar.
- Buffeten til sommerfesten i vuggestuen.
- Ellen og mormor.
- De kan altså ikke nå mirabellerne.
- Ellen fik blomster af mormor. (Og det gjorde mor også.)
- Nybagt chokoladekage med kokosglasur.
- Klar til vuggestuen.
Geocaching i Viborg
Dagens tur gik til Viborg. Jeg skulle prøve at finde et par overalls og så skulle vi naturligvis geocache.
Ved en cache viste vi Ellen et insekt. “Bænkebider” svarede hun, da vi spurgte hvad det var for en. Og straks løb hun over til skulpturen cachen viste frem og hentede en af de store sten der lå rundt om, for som hun sagde “bænkebidere kravler under sten”. Vi blev dog enige om at lade den kravle på væggen og lægge stenen på plads. 🙂
Ellen fik også sin første franske hotdog – det kan hun godt lide. Men ellers var hun faktisk lidt træls at have med. Hun gad ikke rigtigt og så er hun både pyldret, hysterisk og voldelig – vi blev både sparket og trampet på. Og det frygtelige er at hun slet ikke forstår at hun ikke må. Hun griner bare mere og mere, når vi prøver at forklare hende, at den opførsel ikke kan tolereres. Suk.
- Det er lidt hårdt op af bakke
- Ellen kigger på blomster i Latinerhaven
- Og et springvand med løver
- Vandpytter skal hoppes i
- Hun hoppede IKKE i vandet
Træt gøj
Hele formiddagen blev tilbragt på sofaen i pyjamas, men efter frokosten kørte vi mod Moesgaard Strand, hvor vi skulle mødes med en masse andre geocachere. Ellen fandt straks en flok at lege med på stranden – det var så sjovt, at hun slet ikke havde tid til at skulle have kage.
Men et par caches blev det også til – og for en gangs skyld havde hun lyst til at bytte. Så hun fik seks farveblyanter, et perlearmbånd og en sæbebobleting. Men det sjoveste var nu da far var løbet i forvejen og havde glemt at lukke tasken: Vi kunne følge det fineste spor af tabte Gjøltrolde. 🙂
Hun havde nær skræmt livet af sin stakkels mor. Vi gik alene et stykke langs en af skrænterne ned til vandet. Jeg skulle lige se hvor langt der var til der hvor vi skulle mødes og da jeg vender mig rundt er hun væk. SHIT! Jeg kunne simpelthen ikke se hende og jeg nåede at være sikker på at hun var drattet ned. Men så snart jeg gik et enkelt skridt fremad fik jeg øje på hende. Hun stod bare bag et træ og kiggede ned på vandet.
Tilbage igen fik Ellen et stykke kage mere og så gik hun ellers på opdagelse på stranden mens vi andre snakkede. Hun er fuldstændig frygtløs. Der var ingen mennesker på stranden, så hun nåede 2-300 meter væk og gik ud på en badebro og stod derude og betragtede vandet. Da var jeg godt nok gået ned mod hende, men hun opdagede mig først da hun var inde igen.
På vejen hjem faldt hun godt og grundigt i søvn i bilen, så hun ville bare sove videre – ingen aftensmad til hende. Der skulle dog lige fjernes en skovflåt og skiftes en ble. Det bliver spændende hvornår hun vågner i morgen og hvor sulten hun er!
- Ellen og alle de andre
- Det er sjovt at kaste sten i vandet
- Kagespisning
- De fandt cachen!
- Hop!
- Ellen ser på vandet
- Find Ellen
- Find Ellen
På besøg hos mormor og morfar
Lørdag formiddag pakkede vi bilen og kørte nordpå. Første stop var Arden, hvor vi ville finde en cache og spise vores frokost. Ellen blev godt nok noget skuffet over skovlegepladsen – der var bare et par gynger. Men hun var godt tilfreds med mængden af hindbær i skoven. 🙂
Og så er det jo altid sjovt at finde en cache og bytte i den.
Hjemme ved mormor og morfar skulle hun straks i butikken og se. Hun er rigtig god til det – hun tager ikke noget og plager kun diskret: “Se her mormor, den er godt nok flot!” 🙂
Til aftensmaden var der oliven og kogte gulerødder – hvad mere har et barn brug for?
Søndag gik med en lille skovtur op i mormor og morfar skov – morfar havde lagt en geocache, så vi skulle jo lige op og se hvem der kom først.
Det var en meget træt pige vi havde med i bilen hjem. Da vi kom hjem, sov hun så godt, at hun bare prøvede at vende sig rundt i autostolen da jeg prøvede at vække hende. 🙂
I dag var det så første dag i vuggestuen efter ferien. Det gik fint nok. Hun var lidt ked af at vi skulle gå, men det er ganske normalt. Men hun havde åbenbart savnet Bente, for da vi hentede hende, var det i hvert fald Bente der skulle sætte hende ind i bilen!
Nu opdager vi det ikke selv, fordi vi altid er sammen med hende, men hun skulle være blevet meget bedre til at snakke i løbet af de uger vi har haft sommerferie. Hun snakker i hvert fald meget – også gerne om natten…
- Frokost i det grønne
- På tur med Siri
- Hindbærplukning
- Vandplaskeri
- Butikspasning
- Traktorkørsel – hun kan ikke helt nå pedalerne endnu
- Hyggelæsning
Snobrød og skovtur
I går havde vi voksne noget travlt indtil midt på eftermiddagen. Men så gik vi også ud i haven og lavede et bål og bagte snobrød og ristede skumfiduser. Ellen var nu mest til rå skumfiduser. 🙂
I dag skulle vi til Bjerringbro for at handle og vi flottede os og købte landgangsbrød i Superbest til frokost. Dem spiste vi så ude ved skovlegepladsen og samtidig benyttede vi lejligheden til at lave cachetjek på “Mysteries kan også være for børn“.
Der er en bæk, så der blev brugt lang tid på at spille Plyspind og smide sten i vandet. Og der blev leget på skovlegepladsen – så hvorfor hun ikke sover endnu, det forstår jeg ikke. 🙂
- Morgenhygge.
- Alternativ fjernsynskigning.
- Mmmm.
- Det vides ikke helt hvorfor.
- Frokost.
- En glad gøj.
- En bro over en bæk.
- Kommer pinden mon?
- Tja, sådan går det af og til.
- Kan hun komme op?
- Hop.
- Mere hop.
- Stoort hop.
- Mor kan også være lidt med.




























































