Fredag i Kr. Himmelfartsferien kørte vi til Silkeborg for at besøge Aqua. Vi havde en hyggelig tur, men det er ikke et sted jeg ville køre specielt langt efter. Vi spiste i deres spisested, men det var noget af en skuffelse – tag i stedet for en madpakke med og nyd ungerne på legepladsen i stedet for.

Karen var meget fascineret af fiskene bag de store ruder og Ellen synes det var en sjov legeplads.

Bagefter var vi i nordbyen for at handle (og et eller andet med en geocache).

Der er gået alt for lang tid siden sidst, så her er en lille samling billeder af den sidste måned.

Dagen gik bare rundt på centeret – vi startede naturligvis med blødkogte æg af de æg vi samlede ude på gården dagen før. Mig og Ellen var med til at koge bolcher oppe i Team Aktiv, mens Kåre og Karen tullede rundt i legelandet. En sidste tur i vandlandet blev det også til. Aftensmaden hentede vi i restauranten – det var okay, men eller ikke mere.

Der er sket meget – størst er nok at Karen har lært at gå. Og efter at have prøvet at gå rundt i mine sko har vi købt et par til hende selv. Så nu kommer hun rendende med dem konstant og siger “SKO”.

Her er lidt billeder:

Søndag var vi på en lille handle- og geocachingtur til Randers. Vi købte noget salat og nogle sandwiches og fandt en legeplads. Ellen var glad, men det var nu ikke meget hun fik spist. Det var begrænset hvor meget energi vi havde og det blev da kun til en enkelt cache, for den anden vi ledte efter fandt vi ikke.

Ellen tjekkede i øvrigt lige hvor meget 10ml neglelak fylder på gulvet i en Netto. Hun var så glad fordi hun måtte få en pink neglelak, at hun hoppede og så tabte hun den. Jeg kan røbe, at Netto ikke fører hverken neglelakfjerner eller acetone…

Ungerne kom i seng på nogle underlige tidspunkter på grund af den åndsvage sommertid og det betød at vi måtte vække Ellen her til morgen. Kvart over otte kom Karen kravlende med jakke på (hvordan pokker hun har fået den på aner jeg ikke) og en sko i hånden. Skoen blev smidt op i sengen til Ellen – det var vist det man kalder et vink med en vognstang!

Ellen fik en fin, blå cykel af fætter Casper, så nu kunne hun rigtig suse i børnehave. Det gik hurtigt, men til gengæld brød hun helt sammen da jeg skulle gå – og jeg havde desværre travlt i morges.

Men da jeg kom for at hente hende klokken 15.30 var hende og Karen (og en masse andre) i fuld leg i sandkassen. Karen var ikke helt tilfreds med at mig og Ellen gik, men Ellen skulle til tandlæge og det er nu nemmest uden lillesøster på slæb.

Ellen var så dygtig til at være ved tandlæge. Tænderne var helt fine, omend vind og skæve, men det kan nå at rette sig endnu og ellers kan det jo være at de blivende tænder sidder lidt pænere. Men hun sagde sig bare op i stolen og gabte og bed sammen når hun fik besked på det. Tandlægen valgte at slibe/rense tænderne – ikke fordi det var nødvendigt, men bare for at Ellen prøvede det.

Da vi kom hjem fandt vi resterne af isen fra i lørdags og satte os ude i haven med hver vores ske og delte rovet.

I sidste uge var de to højdepunkter, at Ellen var på bustur med børnehaven og at Karen var til 1-års-undersøgelse og vaccination.

Busturen gik til Bjerringbro, hvor der er en sjov skovlegeplads, en bæk og en ordentlig skråning, man rigtig kan klatre på. Karens tur til lægen gik som forventet, hun er godt i stand og hun græd lidt efter at have fået en nål i hvert lår. Dagen efter måtte jeg hente hende lidt tidligt, for hun var ikke helt på toppen, men efter en amning, en lang lur, lidt aftensmad, en amning og en god nats søvn var hun helt klar igen.

I weekenden var vi i IKEA – primært for at Ellen skulle have lov til at lege i deres boldrum. Men desværre var boldrummet lukket, så det var en meget ulykkelig Ellen vi fik med rundt i IKEA. Til gengæld (og det var så anden del af dagsordenen) var vi på skovtur i vores gamle skov, hvor vi endda mødte en af de gamle naboer. En af de få der faktisk har en hund der er større end Siri!

Det blev også første gang Ellen fandt en cache 100% selv. Hun havde selv GPS’en og fandt selv cachen uden den mindste hjælp – faktisk havde vi slet ikke set den, da hun fandt den.

I mandags var Karen i mødregruppe – det virkede som om hun hyggede sig med de andre børn. Det er nok også godt nok at hun møder nogle jævnaldrende – dem i vuggestuen er jo alle sammen ældre end hende.

Jeg stod i kø i H&M i Randers Storcenter i lørdags, da en pige på ca. 5 år spurgte sin mor hvordan babyerne kommer ud af deres mors mave. Moderen rødmede og fremstammede at det gjorde de bare! Pigen spurgte igen og fik svaret at det gør ondt, men det glemmer man bagefter. Og så spurgte pigen ikke mere.

Jeg fik to tanker: Hvorfor fik det barn ikke et fornuftigt svar? Og: Godt Ellen ikke var der, for hun havde forklaret hele forplantningmysteriet for pige – og alle andre i nærheden. Men så havde pigen på den anden side lært noget…

Og så grunden til at Ellen ikke var der:

Hun havde sat sig nede i børnetøjsafdelingen for at hænge Hello Kitty-sko på plads – hun kan slet ikke klare, at sådan noget ikke hænger ordentligt. Så jeg havde givet hende besked på at blive der, indtil jeg havde betalt den cardigan jeg havde fundet til Karen. Men der var lidt kø og da jeg kom tilbage var der ingen Ellen. Hmm. Jeg kaldte på hende og jeg har en ret gennemtrængende stemme når jeg vil, men der kom ingen svar. Jeg ledte butikken igennem. Stadig ingen Ellen. Jeg ledte udenfor og kiggede ned af gangene – jeg gav besked i H&M om at hvis der var nogen der fandt en pige af Ellens beskrivelse, så måtte de gerne lige holde på hende til jeg kom igen. Samme besked i centerinformationen og så ellers ned i legerummet, ned i BR og lidt rundt. Efter en halv times tid begyndte jeg at blive lidt bekymret… Der kom så en mor hen og fortalte mig, at de nede i Kvickly kunne efterlyse hende. Så mig ned i Kvickly og få Ellen kaldt over højtalerne. Og endelig – efter næsten tre kvarter – kom Ellen gående gennem Kvickly med en fra bistoen i hånden. Hun havde leget nede i Bistroens boble-rum og var egentlig noget sur over at være blevet afbrudt… Men kvinde fortalte at det ville have været nemt nok at få fat på os, hvis ikke jeg var kommet, for Ellen havde beredvilligt fortalt hvad hun hed, hvad vi hed, hvor hun bor, hvor gammel hun er og sikkert en hel masse mere.

Så hun var gået gennem det meste af storcentret for at komme ned for at lege – et sted hvor hun sidst var da Karen var nyfødt for ca. et år siden – og hun havde hygget sig med at lege… Nogen der ved hvor man kan købe en GPS-sender der kan indopereres i nakken?

Far kom hjem fredag aften og det var dejligt. Han havde gaver med: Et puslespil til Karen, en robot til Ellen og fudge til mor. Siri fik et klap. Robotten holdt desværre kun til to ture, men vi må se om den kan repareres.

Lørdag tog vi til Viborg for at finde en enkelt cache og lege på Borgvold. Cachen var mugglet, men der var hyggeligt på Borgvold. Der var en masse ænder og en fin, lille legeplads – og man kunne købe kaffe og varm kakao til fornuftige priser. 8 kroner for en kop kaffe og 17 kroner for en kæmpe kop varm kakao med softice – det var dejligt.

Søndag tog mig og Ellen på tur – vi tog toget til Rødkærsbro, købte en liter mælk og et stykke chokolade og løb efter toget hjem igen. Ellen synes det var helt fantastisk. 🙂

Kåre har været syg siden lørdag og i går ringede de fra vuggestuen, at Karen var noget pyldret og havde feber. Så mig ned efter hende. Hun fik en ren mås og målt temperaturen til 39,6 da vi kom hjem og da jeg satte mig i sofaen med hende var der ingen tvivl om hvad hun ville! Så hun blev ammet, moslede lidt, blev sur over at hun ikke måtte spise planterne og faldt så i søvn op af mig. Så hun blev puttet i seng.

Tre timer senere vågnede hun, proppede sig med pasta og så var hun egentlig putteklar igen. Og sov til 8.15 i morges, hvor hun vågnede frisk, glad og feberfri.

Mig og Ellen tog på pigetur i går aftes. Vi gik ned på sportspladsen for at finde det mørkeste sted i byen – vi håbede at se nordlys. Det så vi desværre ikke – men vi så et meget stort og flot stjerneskud! Det tog lidt overtalelse at få Ellen med hjem igen – men der var altså pissekoldt!

Juledag stod vi halvsent op og hyggede med nybagte boller. Jeg havde nemlig lige nået at sætte dej over da vi kom hjem juleaften. Og så åbnede vi gaverne fra Karen: To fine fyrfadsstager.

Så kørte vi nord på op til mormor og morfar. Vi spiste frokost og åbnede flere gaver og hyggede os stille og roligt. Men jeg fik det halvdårligt og halvanden måneds hektisk julesalg havde også sat sit præg på familien, så vi kørte hjem i løbet af eftermiddagen.

Men årets julegave fik Ellen af moster Ane. Se bare her:

Ellens julegave

Anden juledag gik vi tre tøser en tur på kirkegården med en buket til mormor/oldemord og videre op i skoven og så lige en tur ned for at tjekke at børnehavens legeplads stadigvæk havde det godt. Vi fik fanget trolde og lavet mad og snakket om døden og spist lidt birkegrene og alt muligt andet godt. En rigtig hyggelig tur.

Tredje juledag har vi været ude for at geocache lidt i Vorup Enge og så lige et smut i regnskoven. Ellen har været så heldig at vinde i deres julekonkurrence, så hun har allerede styr på årskortet til næste år og det er hun MEGET stolt af.

Her til aften har Ellen og jeg været i Borridsø for at se fyrværkeri – det var rigtig flot, men vi så nu det sidste i bilen, for Ellen er lidt utryg ved det.